Marie Wandel, født Olesen (15. februar 1899 i Horsens – 8. november 1963 i Tarm) var en dansk maler.

Hun var datter af residerende kapellan i Horsens, senere biskop i Ribe Oluf Olesen og Ane Sophie Olesen. Flyttede med familien til Ribe i 1914, da faderen blev udnævnt til stiftsprovst. Efter studentereksamen tog Marie Olesen filosofikum på Københavns Universitet og blev derefter elev på Tegne- og Kunstindustriskolen for Kvinder i 1918-1921. I 1921 blev hun optaget på Kunstakademiet under professor Sigurd Wandel. I 1923 rejste Marie til Frankrig: Bretagne og Paris, hvor hun kort besøgte André Lhotes malerskole. Efter opholdet i Frankrig havde Marie atelierfællesskab med Alma Dysted og tog elever.

I 1926 malede hun ”Frk. Jensen”, der er udstillet på Vejen Kunstmuseum, det eneste offentligt udstillede af hendes billeder.

I 1927 giftede hun sig med sin tidligere professor Sigurd Wandel. Parret bosatte sig, efter en kort periode i portnerboligen på Marienborg, i Hellerup.

I 1930 fik hun Akademiets lille guldmedalje for maleriet ”Josef af Arimatæa og Kristus”.

Hun er begravet på Ribe gamle Kirkegård.

Hæder 1924: Carl Jul. Petersens Legat 1926 & 1943: Oscar Carlsons Præmie (først for Frk. Jensen, Vejen Kunstmuseum) 1926-27: Den Raben-Levetzauske Fond 1930: Akademiets stipendium 1947: Charlottenborgs legat 1960: Tagea Brandts Rejselegat

Kilder og henvisninger Katalog for retrospektiv udstilling, Ribe Kunstmuseum 1990

Eksterne henvisninger

Kategori:Malere fra Danmark Kategori:Personer fra Horsens Kategori:Danskere i 1900-tallet Kategori:Modtagere af Tagea Brandts Rejselegat