Tesla Model S er en femdørs elbil i luksusklassen produceret af Tesla Motors. Ifølge producenten er den verdens første elektriske luksussedan. Det amerikanske Environmental Protection Agency vurderede i 2012, at Model S var den elbil på markedet med størst rækkevidde, og bilen er i dag fortsat en af de elbiler med længst rækkevidde. Modellen kom på gaden i USA i 2012, i Europa i 2013 og i Asien i 2014. Ved udgangen af december 2015 var der i alt solgt flere end 100.000 Model S – heraf 60.000 i USA, 10.000 i Norge og 3300 i Danmark. Startprisen i Danmark var, til og med 2015, 580.000 kr., som følge af at elbiler var fritaget for registreringsafgift. I 2016-2020 udfases den danske afgiftsfritagelse for elbiler, herunder også Model S, så startprisen pr. 6. marts 2016 er 754.757 kroner (Tesla Model S 70D), hvoraf registreringsafgift og moms udgør 266.000 kr.
Model S kunne i de første år fås i fem varianter med - og med en rækkevidde på op til 420-560 km. 0-100 km/t nås på 3,0-5,8 sek. Egenvægten er 2100 kg. Bilen har ingen udstødning og udleder ingen CO2 ved kørsel. Der udledes derfor kun CO2 fra produktionen af strømmen i det omfang, strømmen kommer fra fossilt brændstof. Størstedelen af batteriet er placeret i bunden af bilen og består af op til 7104 lithium-ion-batterier i 16 moduler. Teslas net af hurtigladere i Nordamerika, Europa, Kina, Japan og Australien gør det muligt at oplade batteriet halvt på ½ time. Pr. 2023 kan Model S fås i to varianter: Model S med 634 km WLTP-rækkevidde og Model S Plaid med 600 km rækkevidde.
Ifølge Time Magazine var Model S blandt de 25 bedste opfindelser i 2012. Bilen har fået fem ud af fem mulige stjerner hos såvel det amerikanske NHTSA som det europæiske Euro NCAP, men den blev oprindeligt kritiseret for at være farlig for andre bilister ved sammenstød. Model S er - ligesom andre batteridrevne elbiler - endvidere kritiseret for at miste rækkevidde under lave temperaturer, når den ikke er i brug og ikke oplades. Ligeledes medførte tre brande i batteriet de første par år, at Tesla valgte at indbygge ekstra beskyttelse af undervognen.
Baggrund
thumb|Tesla Model S prototype på Frankfurt Motor Show i 2009.
Model S er designet af Franz von Holzhausen, der havde en baggrund i Mazdas nordamerikanske afdeling. Under udviklingen og førproduktionen bar bilen kodenavnet WhiteStar. Model S annonceredes første gang i en pressemeddelelse den 30. juni 2008.Tesla Builds a 4-Door - New and Future Cars (på engelsk) | Roadandtrack.com(arkiveret) Den 23. oktober 2008 Prototypen blev vist frem på en pressekonference den 26. marts 2009.
I februar 2008 kom det frem, at Tesla Motors forventede at tilbyde en variant af Model S med ekstra rækkevidde som følge af en indbygget benzinmotor, men denne variant sattes efterfølgende ikke i produktion. På GoingGreen-konferencen i september i 2008 fastslog medstifteren og den adm. direktør for Tesla Motors, Elon Musk, at Tesla udelukkende ville udvikle elbiler. Med Model S har Musk ønsket at vise, at det er muligt at bygge en anvendelig og luksuriøs elbil til det brede marked. Fra starten var det Musks plan at starte fra toppen af markedet med den elektriske Roadster og siden bevæge sig nedad i segmenterne. Det andet trin i denne plan var Model S - en sedan i stil med blandt andre BMW M5.
Etableringen af en samlefabrik i Albuquerque i New Mexico skulle have været på plads i starten af april 2007 men blev ikke til noget.Tesla Motors blog post regarding Albuquerque decision (på engelsk) | Teslamotors.com Den 27. november 2010 Det var også meningen, at der skulle bygges en fabrik i San Jose, Californien.Tesla Motors press release - announcement of Albuquerque plant (på engelsk) | Teslamotors.com Den 27. november 2010 I maj 2010 oplyste Tesla, at man ville producere Model S på den tidligere NUMMI-fabrik i Fremont i Californien,Tesla Wants NUMMI Operational By 2012 (på engelsk) | Ktvu.com(arkiveret) Den 20. maj 2010 betegnet Tesla Factory, hvilket blev den endelige løsning.
Produktion thumb|left|En Tesla Model S under produktion på fabrikken i Fremont.
Model S produceres på Teslas fabrik i Fremont i Californien. Til det europæiske marked samler og distribuerer Tesla fra det europæiske distributionscenter i Tilburg i Holland. Bilerne bygges og testes i Fremont. Batteriet, elmotoren og de øvrige komponenter afmonteres og fragtes særskilt med skib til Tilburg, hvor bilerne samles på ny. Centret består af en industribygning på 18.900 m2, der også fungerer som værksted og reservedelslager.
De første ti kunder fik overdraget deres biler på fabrikken i Fremont den 22. juni 2012 under den officielle lancering. Produktionen øgedes fra 15-20 biler om ugen i august 2012 til over 200 i starten af november og 400 i slutningen af december. I 2012 produceredes 3100 Model S, og 2650 biler leveredes til kunder i USA.
I december 2013 oplyste myndighederne i Californien, at man ville give Tesla Motors en skattefritagelse på 34,7 mio. dollars, så produktionen i Fremont kunne øges til omkring 35.000 biler om året.
Ifølge Tesla forventedes produktionen øget fra 600 biler om ugen i starten af 2014 til omkring 1000 biler om ugen i slutningen af 2014. I starten af maj 2014 var produktionsraten 700 biler om ugen.
Specifikationer og udstyr thumb|left|Model S bilnøgle.
I stedet for en traditionel bilnøgle tændes Model S automatisk og trådløst ved hjælp af en lille sort Tesla-nøgle i legetøjsbilstørrelse, når man nærmer sig bilen. Samtidig låses dørhåndtagene op og glider frem ved en let berøring. Når de ikke er i brug, trækker de sig tilbage i karosseriet for at mindske luftmodstanden. Når føreren har nøglen i sin lomme, tændes motoren ved, at føreren ifører sig sikkerhedssele.
Motor
thumb|left|Elmotoren med delvist synligt indre.
Tesla Model S 2013-2014 Performance-modellerne var udstyret med en elmotor på og 600 Nm, der var placeret over bagakslen. Mellemversionen ydede og 440 Nm. Tesla Motors hævdede, at luftmodstandskoefficienten var så lav som 0,24 Cw, hvilket ved lanceringen var lavere end nogen anden bil. CLA-modellen i 180 BlueEfficiency-varianten fra Mercedes har dog efterfølgende overgået Model S.Ifølge Autoevolution.com er luftmodstandskoefficienten 0,28 Cw for Mercedes CLA 250, 0,24 Cw for Tesla Model S P85 og 0,22 Cw for Mercedes CLA 180 BlueEfficiency.
thumb|En Model S P85+ under regenerativ bremsning på over 60 kW. Under regenerativ bremsning bliver effektindikatoren grøn.
60 kWh-modellen - der var på markedet til og med 2014 - havde en tophastighed på 190 km/t og kunne nå fra 0-100 km/t på 6,2 sekunder. 70 kWh-modellen (fra 2015) har en tophastighed på 225 km/t og kommer fra 0-100 på 5,4 sek. 85 kWh-modellens tophastighed var oprindelig 201 km/t - hvilket øgedes til 225 km/t fra 2015 - og accelerationen fra 0-100 km/t kan nås på 5,6 sekunder. Topmodellen til og med 2014, 85 kWh-Performance, havde en tophastighed på 210 km/t og kunne accelerere fra 0-100 km/t på 4,4 sekunder.
Ved indgangen til 2015 lancerede Tesla Motors en række nye motorvarianter med firehjulstræk og motor ved både for- og bagakslen. Pr. april 2015 kunne Model S fås i følgende varianter: 70D, 85, 85D og den nye topmodel 85D Performance (P85D) med en tophastighed på 250 km/t. En softwareopdatering i januar 2015 øgede accelerationen fra 0-100 km/t til 3,3 sek. (oprindelig 3,4 sek.) for topmodellen Tesla Model S P85D (3,2 sekunder for 0-60 mph).
Motoren fungerer også som regenerativ bremse med en effekt på op til mere end 60 kW, hvilket mindsker både energiforbruget og sliddet på bremserne.
Batteri og rækkevidde thumb|left|Model S platformen med placeringen af batteriet i bunden og elmotoren over bagakslen (forrest i billedet)
Til og med 2014 kunne Model S fås i to batterivarianter: 60 og 85 kWh. Fra 2015 ændredes det til 70 og 85 kWh.
Ifølge Tesla Motors havde 60 kWh-batteriet en rækkevidde på 370 km og 85 kWh-batteriet 510 km, hvis der kørtes med en konstant hastighed på 89 km/t. Ifølge det amerikanske Environmental Protection Agency (EPA) var rækkevidden for 60 kWh-batteriet 335 km og for 85 kWh-batteriet 426 km.
Pr. 2015 var rækkevidden for 70 kWh-batteriet 442 km og for 85 kWh-batteriet 502 km i 85- og 85D-varianterne og 480 km i topmodellen P85D.
Når bilen ikke er i brug, er det muligt at anvende en batterisparefunktion, der slukker for skærmene på instrumentbordet og andet af bilens elektronik. Dette øger tiden, det tager for instrumentbordet at blive køreklar. Til gengæld skulle det kunne øge rækkevidden med op til 13 km om dagen.
85 kWh-batteriet består af 7104 lithium-ion-batterier placeret i 16 moduler. 14 af modulerne er placeret i bunden af bilen, og to er placeret forrest i bilen. I 2012 bestod batteripakken af Panasonic-celler med nikkel-cobalt-aluminium katoder. Placeringen af batteriet nederst i bilen under kabinen sænker bilens tyngdepunkt.
Batteriet på 60 kWh udgik ved udgangen af 2014 og erstattedes med et 70 kWh-batteri. Batteriet på 85 kWh-modellerne har en garanti på 8 år men uden kilometerbegrænsning.
Rækkevidde-rekorder I 2012 satte en Tesla-ejer fra Florida verdensrekord ved at køre 681,6 km på en enkelt opladning.
I august 2015 formåede den norske Model S-ejer, Bjørn Nyland, at køre 728,7 km i sin P85D. Rekordturen startede og sluttede ved superladestationen i Rødekro, så det flade sønderjyske landskab kunne medvirke til at holde batteriforbruget nede.
Oplader
thumb|Opladerstikket er placeret bag den venstre baglygte.
Opladeren fungerer ved såvel 120 som 230 volts stikkontakter ved op til 11 kW. Som ekstraudstyr til ca. 15.000 kr. kan tilkøbes en 22 kW-oplader.
Opladerstikket er placeret bag den venstre baglygte. Stikket er omkranset af en LED-krans, der blinker hyppigere, når batteriet er ved at være fuldt opladet. Tesla har etableret 120 kW-hurtigladestationer, så særligt lange rejseafstande kan tilbagelægges. En hurtiglader kan øge rækkevidden med op til 320 km i løbet af 30 minutter og lade et 85 kWh-batteri fuldt op i løbet af en time. Hurtigladere er standardudstyr på alle 85 kWh-modellerne og 70 kWh.
Opladningstiden afhænger af, hvor meget strøm der er på batteriet, batteriets samlede kapacitet og den tilgængelige spænding og elektriske sikring. Fra et 120 volts/15 ampere husholdningsstik kan rækkevidden øges med 8 km pr. time. Fra et 11 kW og 230/400V 3 faset 16A stik (som fx anvendes af nogle få luksusautocampere) eller et 1 faset 230V 50A stik (hvilket er knap så udbredt i Europa), kan rækkevidden øges med 50 km pr. time. Hvis Teslas dobbeltoplader på 22 kW anvendes, kan rækkevidden øges med 100 km pr. time. Hardware til hurtigladeren er standardudstyr på 85 kWh-modellerne og kan købes som ekstraudstyr på 60 kWh-modellerne i form af en softwareopgradering.
Instrumentbord
thumb|left|Instrumentbordet med det digitale display (øverst til venstre) og den store 17-tommer touchscreen med de primære funktioner (til højre).
Instrumentbordet består af et LCD display bag rattet, der viser speedometer, energiforbrug, batteriniveau, anslået rækkevidde og hvilken kørestilling (køregear, bakgear osv.), man er i. Den automatiske gearkasse kan sættes i Drive (køregear), Neutral (frigear), Reverse (bakgear) og Park (parkering), som det kendes fra de fleste amerikanskproducerede biler.
Til højre for føreren i midterkonsollen findes en 17-tommer touchscreen med en række af bilens primære funktioner - blandt andet GPS-navigation, klimaanlæg, og internetadgang. Skærmen er inddelt i fire områder. Øverst findes genvejstaster til opladning, førerprofiler og køretøjsdata. Nedenunder findes adgang til en række apps herunder internet, navigation med Google Maps, energi, bakkamera og telefon. Den midterste del af skærmen viser de to aktive apps, der er opdelt i et øvre og nedre område. Nederst på skærmen kontrolleres blandt andet bilens døre, låse, lys og temperatur.