thumb|Romsdalen Europavej 136 (E136) er en norsk europavej, som går fra Ålesund gennem Romsdalen til Dombås, hvor den møder E6. Mellem Spjelkavik og Brastad følger den samme tracé som E39. Vejstrækningen hed tidligere europavej 69 indtil stamvejsreformen i 1992 omdøbte den til riksvei 9. Omkring år 2000 fik den igen europavejstatus.

Hele tracéen er som følger: Ålesund centrum, Spjelkavik, Sjøholt, Kjelbotnen (Vestnes), Vikebukt, Åndalsnes, Romsdalen, Lesja, Dombås. Vejens længde (undtaget den fælles tracé med E39) er 176,4 km, hvoraf 115,6 km ligger i Møre og Romsdal og 60,8 km Innlandet. Mellem Dombås og Åndalsnes løber vejen parallelt med Raumabanen, og vej og bane krydser hinanden flere steder.Torvik, Arne Inge (2000): Om samferdsel i Møre og Romsdal. Del II: Samfunn og ferdsel. Udgivet av MRF, Molde (på norsk).

Ved Horgheim i Romsdalen passerer der i gennemsnit 1800 køretøjer i døgnet (ved Bjorli 1600), heraf er 25% tungtransport. I juli er trafikken pr. døgn op mod 3500 køretøjer, og i januar ned mod 1200 køretøjer pr. døgn. I Voldsdalen (Ålesund) er døgntrafikken i gennemsnit 22.000 køretøjer, hvoraf 6,4% er tungtransport.Statens vegvesen trafikktelling Møre og Romsdal, tal for 2012, hentet 4. april 2015 (på norsk).

Historie thumb|left|Fylkesgrænsen ved den tidligere del af E136 over Bjørnekleiva Den gamle vej over Lesja og gennem Romsdalen var en vigtig vej for bønderne i Gudbrandsdalen og de omkringliggende bjerglandsbyer, blandt andet for at få adgang til havet og handelsvaren salt. Den var også en vigtig handelsvej, først til købstaden på Veøya i Romsdalsfjorden, og derefter til Romsdalsmarkedet ved dalens udmunding. På Lesja var der fra 1660 også et jernværk som solgte produkter på Romsdalsmarkedet. Vejen gennem Romsdalen og til Lesja var også moringernes letteste vej til Østlandet, da den har en højde på kun 600 m og gennem sammenhængende bygdelag. Før jernbanen blev bygget gennem Gudbrandsdalen blev hele strækningen Åndalsnes/Veblungsnes-Lillehammer i slutningen af 1800-tallet betjent med diligencer.Setnes, Johan (1995): Turisttrafikken i Møre og Romsdal gjennom 100 år. 1847-1947. Molde: Romsdal sogelag (på norsk).

En gruppe skotske soldater valgte i 1612 at gå gennem Romsdalen og over Lesja på vej til Sverige. I forbindelse med Operation Weserübung i 1940 gik britiske styrker i land på Åndalsnes og deltog i kampe i Gudbrandsdalen. På det smalle og bratte punkt i Bjørnekleiva nær fylkesgrænsen blev der i april 1940 udgravet gange under vejen, hvori der blev placeret sprængstof for at hindre tysk fremrykning med Åndalsnes. Sprængstoffet blev ikke detoneret.Statens vegvesen (2001): Vegminner i Møre og Romsdal. Udgivet i Molde (på norsk).

Gennem Romsdalen Vejen gennem Romsdalen var oprindeligt en ridevej eller kløvsti, som omkring år 1800 blev udvidet til en kørevej (4 m bred). I 1822 blev den postvej mellem Tofte og Veblungsnes (det daværende centrum), og i 1825 klassificeret som hovedvej. Ifølge Torvik skulle der være blevet bygget farbare vejstrækninger i Romsdalen i 1700-tallet. Først i 1844 blev vejen fuldt farbar gennem hele Romsdalen, og omkring 1850 blev den sammen med vejen over Filefjell til Lærdalsøra de eneste køreveje mellem Østlandet og Vestlandet.Skarra, Nils (1977): «Vegtransport». I D. Bjørnland (red.): Innenlands samferdsel i Norge siden 1800. Oslo: Grøndahl (på norsk). Ved Skiri og Flatmark ligger den nuværende tracé nærmere elven, men dele af den gamle vej er fortsat i god stand, bl.a. forbi Kors gamle kirkegård. Da Raumabanen blev bygget i 1920'erne blev kørevejen nogle steder omlagt; dette er fortsat tydeligt ved at vejen går nær og helt parallelt med jernbanen. Vejen gennem Romsdalen er flere steder blevet udsat for oversvømmelse, sten-/jordsked og sneskred. Omlægninger af vejen er blevet gjort dels for at gøre den mindre udsat, f.eks. blev den i 1880 flyttet fra bunden af Romsdalshornet til elven Rauma ved Horgheim. Fra 1869 til 1961 gik vejen i to hårnålsving ved Bjørnekleiva.

Færger og udfordringer langs fjorden Strækningen Våge-Innfjorden-Veblungsnes er den vejteknisk mest krævende på E136, og blev betjent af båd og færge til efter krigen. Strækningen blev påbegyndt før krigen, og arbejdet fortsatte til dels i okupationstiden. Anlægsarbejdet modtog tilskud fra blandt andet Ålesund kommune (som ønskede hurtigere fremdrift) og dels budget til jernbaneanlæg. Våge-Veblungsnes var farbar, men ikke officielt åbnet, i 1944. Vejstrækningen blev udstyret med flere overbygninger mod sten- og sneskred. Allerede i anlægsperioden gled dele af vejen. I 1965 skete der et stort stenskred ved Skoltaneset, som tog vejbanen med sig ud i fjorden. I 1989 omkom en person, da et nyt stenskred ødelagde vejbanen. Strækningen blev derefter taget ud af brug og betjent af en midlertidig færgeoverfart, indtil Innfjordtunnelen var færdig.

Strækningen Vestnes-Våge havde sammenhængende kørevej i midten af 1800-tallet. Strækningen Ørskog (Sjøholt) til Vestnes over Ørskogfjellet er en gammel færdselsvej, som fra 1787 indgik i Den trondhjemske postvej.

I 1921 sejlede de første bilfærger på strækningen Vestnes-Åndalsnes, og efter nogle år blev ruten udvidet til også at omfatte Molde. Indtil der kom kørevej mellem Våge og Veblungsnes, gik biltrafikken med færge Våge til Norvik i Eidsbygda på nordsiden af Romsdalsfjorden, og videre rundt om Isfjorden til Åndalsnes.Årsskrift, Romsdal sogelag, 1989, udgivet i Molde (på norsk). Bilfærgeruten mellem Norvik og Våge blev indviet i 1930, efter at der var kommet en sammenhængende kørevej mellem Eidsbygda og Isfjorden, og efter et par år blev færgeruten Vestnes-Åndalsnes nedlagt. Samtidig blev der oprettet en ny forbindelse til Molde via Sølsnes-Åfarnes. Færgestrækningen Våge-Norvik var herefter den eneste mellem Ålesund og Åndalsnes. Den private færgerute Våge-Norvik blev nedlagt i løbet af 1945, da vejen Innfjorden-Veblungsnes blev taget i brug.

NS-politikeren Gulbrand Lunde druknede ved Våge færgekaj på vej til Norvik. Hændelsen førte til et pålæg om bom på færgelemmene.

Standard Vejen er landevej hele strækningen, og har normal norsk bredde, ca 7-8 m, dvs. to normale kørefelter på 3,5 m uden eller med smal vejkant, undtagen på nogen korte strækninger i Rauma kommune hvor den er smallere. Den er oftest ikke lige så krum som E39 og E134 . Nogen vejkort tegner den som motortrafikveje uden for Ålesund, hvilket den ikke er skiltet som selvom standarden der næsten er en sådan. Den kan have været det tidligere. Vejen har sammenlagt 9,9 km tunnel, den længste på 6,6 km (2013).

Fremtid En bro over Tresfjorden er under bygning og forventes at være færdig i 2015. Den skal blive 1,2 km lang og forkorte E136 med 12 km. En tunnel på 3,3 km er under bygning og forventes ligeledes at være færdig i 2015. Den ligger mellem Tresfjorden og Åndalsnes.

Kommuner og knudepunkter 30px Møre og Romsdal Ålesund thumb|Ålesund

Fv390 Ivar Aasens gate fra Aspøya mod Slinningen (4,8 km) Hellebroa (Brusundet, 13 m)

Notenesgata → Skansekaia Hurtigruten, biler kan tages med

Korsegata → Skansekaia

Fv395 Røysegata til Fv399 Nørvegata (2,3 km)

658 Ellingsøytunnelen fra Ålesund mod 20px Ålesund lufthavn (Vigra) Ysteneset bru (over Rv658, 94 m) Fv399 Nørvegata fra Nørvevika mod Åse Sørnestunnelen (245 m) Fv399 Borgundvegen vest mod Nørvevika ⇓ Skuggebrua, mod Fv399 (Nørvasundet, 76 m) Nørvasundbrua (Nørvasundet, 75 m) Fv399 Borgundvegen øst til Åse Skuggetunnelen (183 m) Breivika-Lerstad under planlægning (9,6 km). Der planlægges en ny firesporet vej i tunnel fra Breivika til Lerstad. Den vil erstatte den nuværende Lerstadveg Fv398 og E136 gennem bydelene Moa og Åse. Byggestart 2014, klar 2018. 20px Fv398 Lerstadvegen fra Lerstad til Ytterholen (E136 svinger i krydset) Hatlaåstunnelen (323 m) 20px Fv399 Borgundvegen, Åse (E136 svinger i krydset)

Fv396 Borgundfjordvegen fra Åsestranda til Nedregården 20px Fv111 til Fv396 Nergarden, Borgundvegen fra Spjelkavik til Brusdal i Skodje (E136 svinger i krydset)

20px fra Breivika/Spjelkavik mod 20px Solavågen i Sula, fælles tracé med Kjelbotnen, Fv392 til Fv398 Lerstadvegen (0,2 km) Fv110 til Fv111 Brusdalsvegen og til Fv661 Digernes, Fv398 Lerstadvegen Fv111 arm Rødsetstrand

Skodje

Fv111 fra Brusdal mod Spjelkavik i Ålesund 661 fra Digernes Solnør til Vestnes 656 fra Valle til 60 Magerholm i Ålesund 661 fra Solnør til Digernes til Vestnes

Ørskog

thumb|Sjøholt Fv104 Solnørdalsvegen fra Sjøholt til 661 Skodjevåg i Skodje (8,5 km) 650 Stordalsvegen fra Sjøholt til 20px|Færge Gravaneset i Stranda → 60 til 63 Linge i Norddal Fv103 fra Gjerde til 650 Giskemo (1,5 km) Landedalen Krabbefelt på begge sider over Ørskogfjellet

Vestnes fra Kjelbotnen mod Furneset (E136 svinger i krydset) arm Skorga Skorgen bru (81 m) over Skorgelva thumb|Trollveggen og Trolltindan.E136, Raumabanen, campingplads og Rauma i forgrunden. Tresfjordbrua (1290 m) mellem Vestnes ved E39 og Vikebukt. Byggefase startet efteråret 2012, formentlig færdig november 2015. Fv165 fra Tresfjord til Fv164 Skeidsvoll (3,9 km) Sylte bru (20 m) over Tressa Fv164 fra Kyrkjesylte til Øvstedalen Vikebukt Gjermundnesåsen

Rauma thumb|Raumabanen på en bro over E136 ved Skirimoen i Romsdalen thumb|E136 ved Flatmark i Romsdalen (jernbanen i højre billedkant) Hjelviktunnelen (341 m) Fv170 Straumsvegen fra Øygarden til Våge (4,7 km) Reistadbrua (61 m) Fv170 Våge Bompenge efter åbningen af Tresfjordbrua Vågstrandstunnelen (3665 m) / gammel tracé Farkvamtunnelen (85 m) Måndalstunnelen (2080 m) Fv171 fra Sæbø i Måndalen til Voll (6,5 km) Månabrua (Måna, 24 m) Fv171 Voll Bøbrua (Innfjordselva, 28,6 m) Fv173 fra Innfjorden til Berill (7,3 km) Innfjordtunnelen (6596 m) Ny vejtracé ved Veblungsnes Veblungsnes Fv174 Gryttenvegen fra Raumabrua til 63 Soggeberget (4,7 km) Raumabrua (Rauma, 131,4 m) 64 fra Åndalsnes mod Åfarnes → Molde (E136 svinger i krydset) 63 "Trollstigvegen" fra Sogge bru mod Linge i Norddal → 15 i Skjåk Halsatunnelen (Raumabanen, 142 m) Vasstranda Trollveggen 20px Skiriundergangen, Raumabanen Flatmark - Monge, ny vej under planlægning (5,3 km). Vejen vil blive 8,5 m bred og dimensioneres til en fartgrænse på 80 km/t. Byggestart uklar, men omtalt i Nasjonal transportplan 2013-2023. Fossundergangen,Statens Kartverk, faktaark om stedsnavn, vedtaget 7. marts (hentet 16. juni 2013, på norsk) Raumabanen Verma Slettafossen Forbikørselsfelt planlagt fra Rødstøl og helt til fylkesgrænsen til Oppland.

30px Oppland Lesja

thumb|E136 ved Verma nær fylkesgrensen Raumabanen, Stuguflåten bru Fv517 Rånåvegen fra Bjorli til Rånågrenda (4,4 km) Ved støtte Olav den hellige Fv519 Strandvegen fra Lesjaskog mod Bjølverud (5,5 km) Lesjaverk nord Lora Raumabanen, Lora bru Fv512 til Lesja stasjon (40 m) Bomvej til Aursjøen Fv496 Kyrkjevegen fra Lesja til Dombås Ved Aurstad handel Fv496 arm Vestsidevegen, Jora Jora Jori bru (Jora, 50 m)

Dovre

20px|Rundkørsel Trondheimsvegen fra Dombås mod 70 Oppdal, Gudbrandsdalsvegen mod 15 Otta

Referencer

Eksterne henvisninger

Kategori:Veje i Norge 136 Kategori:Møre og Romsdals geografi Kategori:Innlandets geografi