Eem-mellemistiden, Eem-varmeperioden (Sangamon-mellemistiden i Nordamerika, Ipswich-mellemistiden i Storbritannien, Riss-Würm-mellemistiden i Alperne) indledte den senpleistocæne subepoke for ca. 131.000 år siden og bestod af en varmeperiode på ca. 3.000-4.000 år – efterfulgt af en hurtig afkøling og derefter en gradvis afkøling, som gik over i næste istid – Weichsel-istiden.
I den varmeste periode på 3.000-4.000 år groede der hassel og egetræer helt op til Oulu i Finland. Havoverfladen var højere end nu, hvilket indikerer større afisning af Jorden. Indlandsisen på Grønland var ikke helt bortsmeltet, men fyldte sandsynligvis kun halvdelen af, hvad den gør i dag. 5. jul 2007, Ing.dk: Dansk forskningssensation: Grønlands is overlever det globale drivhus Citat: "...Fundet af det gamle dna under indlandsisen viser nemlig, at iskappen ikke smeltede væk under sidste mellemistid (Eemtiden) for 130.000 til 115.000 år siden...I Eemtiden var der fem grader varmere i Grønland end nu..." Skandinavien var en ø, og det nuværende Sjælland var dækket af vand pga. den højere vandstand.
Vegetation thumb|right|150px|Lysåben skov eller skov-steppe var almindelig i meget af Eem I hele Eem var klimaet varmere og fugtigere end i dag. Den klimatiske udvikling indenfor Eem afspejler sig i 7 pollenzoner, som er kendt fra Nordtyskland, men også afspejlet i Danmark. I starten af Eem indvandrede birk (1. zone) og siden også fyr (2. zone). Det var pionerplanter, der koloniserede landet fra refugier i Sydeuropa. Meget tyder på, at klimaet mildnedes hurtigere, end planterne kunne nå at kolonisere landet. Herefter en 3. zone karakteriseret af eg. I alle 3 perioder var der tale om lysåben skov. Midt i Eem mellem istiden var skoven tæt og mørk, og dominerede det meste af landet. Eg, hassel og siden gran og avnbøg var dominerende Sidst i Eem blev klimaet igen koldere. Gran blev dominerende og siden fyr, og skoven var igen lysåben. Dyrelivet tyder på, at i visse områder forblev skoven lysåben igennem hele perioden.
Dyreliv thumb|right|150px||Canadisk skov-bison minder på flere måder om den uddøde steppebison I modsætning til den senere varmeperiode Atlantisk tid var skoven generelt mere åben, hvilket favoriserede et andet dyreliv. Samtidig var mere af den pleistocæne megafauna fortsat til stede i Europa, hvorfor der både optræder elefanter og næsehorn, der var uddøde i atlantisk tid. Steppebison og dådyr hørte til i den åbne skov, mens kronhjort foretrak den tætte skov.
Fundne fossiler i Danmark Bison priscus, Steppebison Dama dama, Dådyr Dicerorhinus kirchbergensis, Skovnæsehorn Elephas namadicus, Skovelefant, Skjold ved Horsens Megaloceros giganteus, Kæmpehjort Cervus elaphus, Kronhjort
Kilder/referencer
Eksterne henvisninger
De seneste 150.000 år i Danmark, Geoviden 2, 2005 historie-online.dk: De allerførste danskere Citat: "...Knoglerne, der er ca. 125.000 år gamle, er slået i stykker på en måde, så jægerne kunne få fat på marven..." Video: Fakta om den sidste mellemistid. Svend Funder
Tidsnavigation: Geologisk periode: ← Kvartær Subepoke/epoke: ← Mellem Pleistocæn Sen Pleistocæn Holocæn Istid/mellemistid: Holsten-mellemistiden Saale-istiden Eem-mellemistiden Weichsel-istiden Flandern-mellemistid (den aktuellemellemistid), Postglacial Tidlig Weichsel Højglacial Senglacial Kronozone: Mammutsteppen Jylland-stadialen Ældste dryas Bøllingtid - Yngre dryas Præboreal tid - Subatlantisk tid Kulturhistorisk periode: Ældste stenalder Ældre stenalder - nutiden
Kategori:Istider og mellemistider Kategori:Arkæologiske perioder Kategori:Pleistocæn