Sophienholm er et udstillingssted, et kunstmuseum på landstedet Sophienholm i Lyngby, Nordsjælland.
Bygningen blev oprindeligt opført i 1768-69 og er opkaldt efter Sophie Holmskiold, født Sophia Magdalena de Schrødersee (1746-1801), gift med Theodor Holmskiold. Siden kom det i købmanden Constantin Bruns besiddelse. For ham byggede Joseph-Jacques Ramée i 1800-1805 landstedet Sophienholm. Hans hustru Friederike Brun holdt her saloner og gjorde det til et af datidens kulturelle samlingssteder. Fra 1883 kom det i Aller-familiens eje. I 1963 overtog Lyngby-Taarbæk Kommune ejendommen.Introduktion . Sophienholm.dk. Hentet 15/3-2014
Sophienholm har i dag skiftende kunstudstillinger og drives som kunsthal.Udstillinger 2014 . Sophienholm.dk. Hentet 15/3-2014 Udendørs findes forskellige permanente skulpturer af bl.a. Jørgen Haugen Sørensen, Ib Spang Olsen m.fl. Ved Portnerboligen findes en buste af digteren Benny Andersen, skabt i 2021 af billedhuggeren Stine Ring Hansen, og i Cobrarummet i staldbygningen findes et loft dekoreret af kunstnergruppen COBRA.Cobraloftet . Sophienholm.dk. Hentet 15/3-2014
Sophienholm huser årligt en af Lyngby Kunstforenings udstillinger. Lyngby Kunstforening viser desuden eksperimenterende samtidskunst i Cobrarummet og i Portnerboligen ved Sophienholm
Referencer
Kategori:Kunstmuseer i Danmark Kategori:Museer i Region Hovedstaden Kategori:Bygninger, konstruktioner og anlæg i Kongens Lyngby Kategori:Kultur i Kongens Lyngby