__NOTOC__ Gøge (Cuculidae) er en familie af fugle, der fortrinsvis er udbredt i de tropiske områder af Jorden. Lidt over en tredjedel af de cirka 150 arter er kendt for at være redeparasitter. I Danmark er gøgen (Cuculus canorus) almindelig, mens tre andre arter er truffet nogle få gange.
Gøge bliver her opfattet som den eneste familie i ordenen gøgefugle. Andre autoriteter har især tidligere inkluderet turakoer, der nu placeres i sin egen orden Musophagiformes.
Fællestræk
I størrelse svinger gøgene mellem en spurvs og en ravns. Halen er ofte lang og den aftager gradvist i længde fra midten og udefter. Fodens fjerde tå er en vendetå, således at to tæer vender fremad og to vender tilbage. De fleste arter af gøge opholder sig hovedsageligt i træerne, men nogle arter færdes dog udelukkende på jorden. Føden er overvejende animalsk.
Knap 60 arter af gøge lever som redeparasitter og bygger ikke selv rede, men lægger æg i andre fugles reder. Hovedparten af disse arter tilhører den gamle verdens gøge i tribusen Cuculini. Mange andre arter bygger dog rede og her deltager begge køn i rugningen og opfostringen af ungerne.
Gøge er udbredt i alle verdensdele, bortset fra Antarktis, men er hyppigst i troperne.
Underfamilier og slægter De 147 arter af gøge deles taksonomisk i 32 slægter, fordelt på fem underfamilier. Desuden er to arter uddøde indenfor de sidste 300 år: sneglegøg (Coua delalandei) fra Madagaskar og Nannococcyx psix fra Sankt Helena.
Eksempler på slægter (og arter): Slægt: Crotophaga (3 arter) Ani - Crotophaga ani Stor ani - Crotophaga major Furenæbbet ani - Crotophaga sulcorostris Slægt: Geococcyx (2 arter) Jordgøg - Geococcyx velox Stor jordgøg - Geococcyx californiensis Slægt: Coua (10 arter) Blå silkegøg - Coua caerulea Løbesilkegøg - Coua cursor Stor silkegøg - Coua gigas Sneglegøg - Coua delalandei † Olivensilkegøg - Coua coquereli Rødbrystet silkegøg - Coua serriana Mørkbrystet silkegøg - Coua reynaudii Brunkronet silkegøg - Coua ruficeps Toppet silkegøg - Coua cristata Lille silkegøg - Coua verreauxi Slægt: Centropus (28 arter) Sporegøg - Centropus senegalensis Andamansporegøg - Centropus andamanensis Slægt: Clamator (4 arter) Skadegøg - Clamator glandarius Jacobinergøg - Clamator jacobinus Akacieskadegøg - Clamator levaillantii Rødvinget skadegøg - Clamator coromandus Slægt: Coccyzus (13 arter) sortnæbbet gøg Slægt: Cuculus (11 arter) Gøg - Cuculus canorus Skovgøg - Cuculus saturatus Lille gøg - Cuculus poliocephalus Eremitgøg - Cuculus solitarius Sortgøg - Cuculus clamosus Kortvinget gøg - Cuculus micropterus Lille skovgøg - Cuculus lepidus Afrikansk gøg - Cuculus gularis Orientgøg - Cuculus optatus Sulawesigøg - Cuculus crassirostris Madagaskargøg - Cuculus rochii
Slægt: Chrysococcyx (13 arter) Guldgøg - Chrysococcyx caprius Gulbuget gøg - Chrysococcyx cupreus Gulstrubet bronzegøg - Chrysococcyx flavigularis Hvidbuget smaragdgøg - Chrysococcyx klaas Grøn bronzegøg - Chrysococcyx maculatus Violet bronzegøg - Chrysococcyx xanthorhynchus Rødgumpet bronzegøg - Chrysococcyx basalis Bronzegøg - Chrysococcyx lucidus Rødvinget bronzegøg - Chrysococcyx meyerii Lille bronzegøg - Chrysococcyx minutillus Hvidbrynet bronzegøg - Chrysococcyx osculans Rødstrubet bronzegøg - Chrysococcyx ruficollis Langnæbbet gøg - Chrysococcyx megarhynchus
Billeder
Se også Uddøde fugle
Noter
Kilder og eksterne henvisninger Poul Hald-Mortensen (red. Hans Hvass), Danmarks Dyreverden, 2. udgave, Rosenkilde og Bagger 1978, bind 7, side 274. . Danske navne på alverdens FUGLE Arkiveret version fra juli 2013.