Anthus (pibere) er en slægt af fugle i familien Motacillidae, der findes i næsten alle verdensdele. De fleste af de 44 arter findes dog i Afrika og Eurasien. Fra Danmark kendes blandt andre engpiber, skærpiber og skovpiber.
Piberne i slægten Anthus er plettede ligesom lærkerne, ofte både på over- og underside, men adskiller sig blandt andet ved at tarsens sider ikke er opdelt i plader. Når fuglen sidder stille, rager vingespidserne længere bagud end halespidsen. De to køn er oftest ens og ungfuglene ligner de voksne. Æggene er plettede.
Arter Nogle af de omkring 44 arter i slægten Anthus: Storpiber, Anthus richardi Mongolsk piber, A. godlewskii Markpiber, A. campestris Tajgapiber, A. hodgsoni Skovpiber , A. trivialis Engpiber, A. pratensis Rødstrubet piber, A. cervinus Skærpiber, A. petrosus Bjergpiber, A. spinoletta
Kilder og eksterne henvisninger Finn Salomonsen og Gustaf Rudebeck (red.), Danmarks Fugle'', bind 2. Branner og Korch, København, 1961. Danske navne på alverdens FUGLE Arkiveret version fra juli 2013. Gill, F & D Donsker (Eds). 2015. IOC World Bird List (v 5.1). . Arkiveret