thumb|upright=1.5|Sovjetisk-japanske neutralitetspagt, 13. april 1941. thumb|250px|right|Den japanske udenrigsminister Matsuoka underskriver den sovjetisk-japanske neutralitetspagt Den , også kaldet den var en pagt mellem Sovjetunionen og kejserriget Japan, som blev underskrevet den 13. april 1941, to år efter den korte Sovjetisk-japanske grænsekonflikt.
Baggrund og historie Efter Frankrigs fald i 1940 og Aksemagternes efterfølgende ekspansion ønskede Sovjetunionen at forbedre sine diplomatiske forbindelser i Fjernøsten for at sikre sin østgrænse og kunne koncentrere sig om situationen i Europa. På den anden side ønskede Japan, som var fanget i en tilsyneladende endeløs krig mod Kina og et stadigt mere køligt forhold til USA at nå til en forståelse med Sovjetunionen, som ville forbedre dets diplomatiske stilling og på den anden side ønskede Japan at sikre sin nordgrænse i Manchukuo mod en mulig sovjetisk invasion.
Stalin frygtede, at et angreb på Sovjetunionen ville give Japan mulighed for at udfordre USA direkte, og søgte at fjerne en tilskyndelse hertil. Efter at have indgået ikke-angrebspagten, valgte Stalin med en aldrig tidligere set gestus, at tage afsked med Matsuoka på togstationen. Dette var et symbol på den betydning Stalin tillagde pagten. Den gav ham også mulighed for, i hele det diplomatiske korps påhør, at invitere Tyskland til forhandlinger mens han fremviste sin styrkede forhandlingsposition.Kissinger, Henry, "Diplomacy", page 366
Traktaten blev underskrevet i Moskva den 13. april 1941, af udenrigsminister Yosuke Matsuoka og ambassadør Yoshitsugu Tatekawa for Japan og udenrigsminister Vjatjeslav Molotov for Sovjetunionen.
Samme dag underskrev de samme personer en deklaration vedrørende Mongoliet og Manchuriet.Deklaration om Mongoliet 13. april 1941. (Avalon Project på Yale University) Sovjetunionen lovede at respektere Manchukuos territoriale integritet og mens Japan lovede noget tilsvarende for Mongoliet.
Senere i 1941 overvejede Japan, som var en af Aksemagterne, at bryde den sovjetisk-japanske neutralitetspagt, især efter at Nazityskland havde invaderet Sovjetunionen i Operation Barbarossa, men traf den afgørende beslutning af overholde traktaten og i stedet angribe USA og invadere de europæiske kolonier i Sydøstasien i stedet.
Den 5. april 1945 opsagde Sovjetunionen pagten og meddelte den japanske regering, at "i overensstemmelse med artikel tre i den ovennævnte pagt, som gav mulighed for at opsige pagten et år inden udløbet af fem-års perioden, giver den sovjetiske regering hermed til kende over den japanske regering, at den ønsker at ophæve pagten af 13. april 1941."Brud på ikka-angrebspagten 5. april 1945. (Avalon Project på Yale University) Ordlyden af bruddet pegede i retning af at Sovjetunionen ønskede pagten fjernet straks, og Time Magazine rapporterede, at den sovjetiske udenrigskommissærs tone antydede, at Sovjetunionen måske snart ville gå i krig mod Japan."So Sorry, Mr. Sato" i Time Magazine, 16. april 1945 Traktatteksten angiver imidlertid tydeligt, at den fortsat ville være i kraft indtil april 1946. Da han blev presset af den japanske ambassadør Naotake Sato bekræftede Molotov, at traktaten ville være i kraft indtil april 1946.Tsuyoshi Hasegawa, Racing the Enemy: Stalin, Truman, and the Surrender of Japan, Harvard University Press, 2005, pp. 46-7.
Lige efter midnat den 9. august 1945 invaderede Sovjetunionen Manchuriet. Krigserklæringen fulgte næsten 6 timer senere. På grund af tidsforskellen på 7 timer kunne den stadig blive dateret den 8. august 1945, da den blev afleveret i Moskva kl. 23.
Sovjetunionen holdt sit løfte til de allierede ved Jalta-konferencen om at gå ind i krigen mod Japan 2-3 måneder efter afslutningen på 2. verdenskrig i Europa, men brød samtidig ikke-angrebspagten med Japan.
Traktaten
Erklæring
Opsigelse
Krigserklæring
Se også Molotov-Ribbentrop-pagten Potsdam-konferencen, Potsdam-deklarationen
Henvisninger
Kategori:Japan under 2. verdenskrig Kategori:Traktater Kategori:Sovjetunionen under 2. verdenskrig Kategori:Begivenheder i 1941