Gambia (en: The Gambia; officielt Republikken Gambia, en: Republic of The Gambia) er en republik i Vestafrika. Landet er med cirka 10.000 kvadratkilometer landareal (og 1.300 km² vand) det mindste på det afrikanske fastland, og det har cirka 1,7 millioner indbyggere.World Gazetteer: Gambia. Besøgt 16. juli 2012.Landet strækker sig fra sin atlanterhavskyst i vest cirka 290 kilometer østpå ind i landet langs begge af den 1.130 kilometer lange Gambiaflods breder. Af Gambias 820 kilometer landegrænse består de 80 kilometer af kyst ud til Atlanterhavet i vest og er ellers omkranset af landegrænse til Senegal mod nord, øst og syd. Landets hovedstad hedder Banjul og havde i 2003 34.828 indbyggere. Det lave indbyggertal i hovedstaden skyldes, at denne er beliggende på en ganske lille ø, der dog er forbundet med fastlandet via broer. På fastlandet nær hovedstaden bor der flere hundrede tusinde.
Gambia var en britisk koloni indtil 1965, da landet blev selvstændigt.
Etymologi Der er ingen enkelt anerkendt teori omkring oprindelsen af navnet "Gambia", men flere bud eksisterer:The Daily Observer: The Origin of 'The Gambia af Hassoum Ceesay, opdateret 18. december 2007, besøgt 16. juli 2012
Der er i historiske kilder mange forskellige navne – "Cambra", "Gambra", "Gambu", "Guabu" og "Gambra" – men alle har de noget til fælles. Samtlige navne har roden "gam" eller "cam", hvor begge kommer fra malinke. Suffikser er mere varierede, hvor "-bu" henviser til landet Kabu, mens "-bea" og "-bra" henviser til floden. Delen "-r-" i sidstnævnte suffiks stammer måske fra wolof "-bur", et muligt lån til malinkesproget fra daværende nærliggende Jollof, hvilket betyder "konge". Dette danner basis for idéen om, at "Gambia" oprindeligt kommer af "Gambura", som betyder "kongens sted".
Den første gang man ser navnet på skrift er i europæiske optegnelser. De europæiske opdagere var optaget af at lave nøjagtige kort, hvortil de behøvede stednavn og navne på floder – noget de ofte fik fra lokalbefolkningen. Den første europæer i Gambia, Alvise Cadamosto, besøgte området i 1455 og 1456 og benævnte området såvel som floden "Gambra" eller "Cambra". I begyndelsen af 1500-tallet beskrev Duarte Paccehao Pereirea Gambiafloden som grænsen mellem det nordlige Jollof og det sydlige "Guambe" eller Guabu på malinke. I 1552 rapporterede Jao de Barros, at portugiserne kaldte floden for "Gambea", men lokalbefolkningen kaldte den "Guabu". Ifølge Richard Jobson blev floden i 1632 kaldt både "Gambra", "Gamba" og "Gambia" alt afhængig af, hvem man spurgte. Med de mange forskellige navne herskede der dog tvivl om, hvorvidt de skulle tillægges Gambiafloden eller malinkeimperiet Kaabu eller evt. begge.
Ifølge fortællinger mundtligt overleveret af grioter – dvs. vestafrikanske historiefortællere m.m. – opstod navnet, da portugisere gik i land på James Island, og kongen af Niumi sendte budbringere for at tage imod dem. Da budbringeren Kambi Manneh"Kambi Manneh" ifølge den malinkesprogede griot Fabala Kanuteh. Kambi Sonko" ifølge grioten Fode Musa Suso bliver spurgt om stedet navn, skal han have svaret "Mit navn er Kambi" og derved givet oprindelse til navnet "Gambia".
Historie Gambiaflodens opland, der senere skulle blive nutidens Gambia, var, så vidt vides, oprindeligt beboet af folkeslaget diolaLindahl, Ylma. Senegal Gambia (3. udgave) (Lande i Lommeformat), Det Udenrigspolitiske Selskab og Utrikespolitiska Institutet 2008, s. 24-25. . og fra 1200-tallet var det under Maliriget, hvor området var beboet af bl.a. fulani, wolof og malinke. Sidstnævnte indvandrede i 1300-tallet med islam og oprettede små riger langs floden samt stod for organisering af handel. I 1455 opdagede den portugisiske Alvise Cadamosto Gambiafloden, hvilket førte til, at der var flere handelsstationer, engageret i handel med guld, elfenben og især slaver, i slutning af 1400-tallet, mens Maliriget mistede kontrollen over området og gik under.Lindahl, Ylma. Senegal Gambia (3. udgave) (Lande i Lommeformat), Det Udenrigspolitiske Selskab og Utrikespolitiska Institutet 2008, s. 25. . Denne handel foregik med lokale magthavere og europæiske købmænd fra Portugal, Holland og Storbritannien; de forskellige involverede førte dog til interne konflikter blandt europæerne. I 1588 købte Storbritannien rettighederne til handel efterfulgt af det britiske Fort James på en ø i floden i 1660. Frankrig oprettede dog selv en handelsstation på nordbredden nær Albreda med strid imellem Frankrig og Storbritannien til følge, indtil Storbritannien endelig fik retten til det meste af området i 1783, mens Frankrig fik området omkring Albreda.
Briterne administrerede Gambia fra Sierra Leone, bortset fra perioden 1843-1866, og slavehandel blev forbudt af Storbritannien i 1807. I 1816 blev Bathurst (den nuværende hovedstad Banjul) oprettet for at håndhæve slaveforbuddet og for at kontrollere indsejlingen ad Gambiafloden. I 1857 blev Albreda også britisk, men yderligere ekspansion var ikke muligt, da Frankrig allerede ekspanderede i Senegal. Storbritannien prøvede til gengæld at bytte Gambia væk, men dette lykkedes ikke, da handelsinteresser i Storbritannien og Gambia var imod. I 1888 ophørte administrationen fra Sierra Leone, og i 1889 blev der skrevet en traktat, der fastlagde landets grænser. I 1894 blev Gambia da et selvstændigt britisk protektorat. Efter 2. Verdenskrig fik Gambia yderligere selvbestemmelse, og flere partier blev oprettet. Partiet Protectorat People's Party (PPP; senere Progressive People's Party) blev dannet i 1959 under ledelse af Dawda Jawara, som nogle år senere blev landets premierminister, da det fik selvstændighed d. 18. februar 1965.Binns, Tony; Bowden, Rob. "Styre og lov", Vestafrika (1. udgave) (Lande og Folk), Forlaget Klematis A/S 1997, side 27. . I 1970 omdannedes Gambia til en republik – stadig del af Commonwealth of NationsThecommonwealth.com: The Gambia. Besøgt 22. juli 2012.Nørlund, Mogens Christian. Turen går til Gambia og Senegal (1. udgave) (Politikens Rejsehåndbøger), Politikens Forlag 1980, s. 31. . – og Jawara blev præsident.
Gambia fik et godt forhold til Senegal, hvilket resulterede i, at Senegal afværgede et kupforsøg i 1981, og at de to lande i 1982 indgik Konføderationen Senegambia. Denne blev dog opløst i 1989 pga. uenighed, og i stedet blev der indgået en venskabs- og samarbejdsaftale i 1991. I juli 1994 lykkedes det dog en gruppe af yngre officerer ledet af Yahya Jammeh at vælte Jawara ved et ublodigt kup, mens forfatning og politiske partier blev afskaffet, og Jammeh blev præsident. Efter et mislykket kupforsøg i januar 1995 lovede Jammeh demokrati til 1996, hvor der da også blev afholdt valg til en femårig periode, og Jammeh vandt. Han blev genvalgt i 2001 og 2006 – sidstnævnte årstal var også året for en flygtningestrøm på tusinder af senegalesere til Gambia pga. væbnede kampe mellem Senegals militær og senegalesiske oprørere i Casamance-provinsen. I 2011 blev Jammeh endnu engang genvalgt, men han er blevet beskyldt for valgsvindel samt undertrykkelse af medier og politisk opposition.
Politik Politiske system Gambias politiske system er sikret i forfatningen. Yahya Jammeh (præsident siden 1994) var oprindeligt militærdiktator siden statskuppet i 1994, men han lod landet overgå til civilt styre med præsidentvalget i 1996 og op til dette blev den nye forfatning udarbejdet, der trådte i kraft i 1997.Lindahl, Ylma. Senegal Gambia (3. udgave) (Lande i Lommeformat), Det Udenrigspolitiske Selskab og Utrikespolitiska Institutet 2008, s. 23-24. . Præsidenten vælges ved direkte valg og er landets statsoverhoved, regeringsleder samt udøvende magt og øverstbefalende for landets væbnede styrker.
Den lovgivende magt ligger derimod hos Nationalforsamlingen, landets parlament, som består af 48 direkte valgte repræsentanter og 5 repræsentanter udpeget af præsidenten. Ansvarlig over for både Nationalforsamlingen og præsidenten er regeringen, der udpeges af præsidenten. Valgperioderne for både præsident og parlamentsmedlemmer er på fem år, men der er ikke begrænsning på genvalg.
Den dømmende magt ligger hos retssystemet, hvor præsidenten de facto har magten over samtlige udnævnelser af dommere. Retspraksis er en blanding af det britiske og det traditionelle og danner grundlag for landets love. Hos familieret kan islamisk lov anvendes.
Politiske partier Politiske partier eksisterede under Dawda Jawara, men blev opløst, da Yahya Jammeh tog magten. Med forfatningen af 1997 blev partier dog igen tilladt. Det førende parti er Alliancen for Patriotisk Nyorientering og Opbygning (Alliance for Patriotic Reorientation and Construction; APRC), det kontrolleres af Jammeh og støttes af militæret. I opposition står bl.a. Det Nationale Forsoningsparti (National Reconciliation Party; NRP) og Det Forenede Demokratiske Parti(United Democratic Party; UDP). I 2006 gik fire oppositionspartier sammen og dannede Den nationale Alliance for Demokrati og Udvikling (National Alliance for Democracy and Development; NADDLindahl, Ylma. Senegal Gambia (3. udgave) (Lande i Lommeformat), Det Udenrigspolitiske Selskab og Utrikespolitiska Institutet 2008, s. 28. .), men pga. uenighed blev alliancen splittet i 2007, da de to største partier forlod den. Oppositionen er generelt relativt svag over for Jammehs parti, og sikkerhedsstyrker kan finde på at chikanere og arrestere modstandere.Lindahl, Ylma. Senegal Gambia (3. udgave) (Lande i Lommeformat), Det Udenrigspolitiske Selskab og Utrikespolitiska Institutet 2008, s. 24. .
Udenrigspolitik Da Yahya Jammeh tog magten blev det fordømt af de vigtigste bistandsydere EU, USA, Japan og Storbritannien og flere af dem standsede deres støtte.Lindahl, Ylma. Senegal Gambia (3. udgave) (Lande i Lommeformat), Det Udenrigspolitiske Selskab og Utrikespolitiska Institutet 2008, s. 26. . I stedet søgte landet nu kontakt til Taiwan, Libyen og Cuba, og især Taiwan skulle vise sig som en ny vigtig bistandsyder. Skønt det civile styre er udlandsrelationerne ellers stadig anstrengt pga. præsidentens magtudøvelse – til gengæld har landet nære relationer til de engelsktalende eks-kolonier Liberia, Sierra Leone og Nigeria.
Senegal har Gambia fået et bedre forhold til efter at have holdt afstand siden opløsningen af Senegambia i 1989 og har fungeret som mægler i konflikten mellem den senegalesiske regering og oprørsbevægelsen MFDC i Cadamance-provinsen – dette på trods af tidligere senegalesiske beskyldninger om gambisk støtte til MFDC. De to lande har også indgået samarbejdsaftaler med det formål bl.a. at bekæmpe smugleri af fx narkotika og våben samt øge samhandlen.Lindahl, Ylma. Senegal Gambia (3. udgave) (Lande i Lommeformat), Det Udenrigspolitiske Selskab og Utrikespolitiska Institutet 2008, s. 29. .
Præsidentvalget 2006 thumb|right|Præsident Yahya Jammeh