Glomerulonefritis (også glomerulonefrit) er en gruppe immunologisk betingede nyresygdomme, der er karakteriseret ved betændelse i nyrernes glomeruli, de små kapillærnøgler, hvor blodplasmaet filtreres. Sygdommen rammer sædvanligvis begge nyrer og kan manifestere sig ved blod i urinen (hæmaturi), protein i urinen (proteinuri), nefrotisk syndrom samt akut eller kronisk nyresvigt. Omkring 12% af patienter i dialyse har diagnosen glomerulonefritis.
Årsager og klassifikation Glomerulonefritis inddeles efter ætiologi i primær og sekundær glomerulonefritis. Den primære form optræder uden en påviselig tilgrundliggende sygdom, mens den sekundære form udvikles som led i en systemisk sygdom, eksempelvis en bindevævssygdom, eller som følge af en infektion. Sygdommene kan desuden klassificeres efter deres histopatologiske forandringer og kliniske forløb, herunder akutte, hurtigt progredierende, recidiverende og persisterende eller kroniske former.
Flere former for glomerulonefritis kan medføre udvikling af nefrotisk syndrom, der er karakteriseret ved udtalt proteinuri, hypoalbuminæmi (nedsat koncentration af albumin i blodet), ødemer og hyperlipidæmi.
Sygdomsformer
Akut poststreptokokglomerulonefritis Akut poststreptokokglomerulonefritis () er en sekundær glomerulonefritis, som opstår efter infektion med bestemte typer af gruppe A-β-hæmolytiske streptokokker, hyppigst i forbindelse med akut tonsillitis. Sygdommen skyldes aflejring af immunkomplekser i glomeruli som følge af infektionen. Andre typer af disse streptokokker kan forårsage gigtfeber (febris rheumatica).
Sygdommen viser sig navnlig ved ødemer, forhøjet blodtryk og hæmaturi. Den helbredes som regel spontant og er blevet væsentligt sjældnere end tidligere.
Hurtigt progredierende glomerulonefritis Hurtigt progredierende glomerulonefritis (), også betegnet halvmånenefritis, er en akut og hurtigt fremadskridende form for glomerulonefritis, der medfører hastigt aftagende nyrefunktion som følge af udbredte beskadigelser af glomeruli. Sygdommen kan optræde primært uden en tilgrundliggende sygdom eller sekundært til en systemisk sygdom, eksempelvis granulomatose med polyangiitis (tidligere Wegeners granulomatose).
Histologisk er tilstanden karakteriseret ved kraftig proliferation af epitelceller med dannelse af karakteristiske halvmåneformede celleansamlinger inden for Bowmans kapsel, hvorved det glomerulære kapillærnet sammenpresses. Der ses desuden nekrose af de glomerulære karvægge, hvis normale struktur efterhånden udviskes.
Symptomerne udvikles hurtigt, ofte efter en feberperiode, med hæmaturi, proteinuri og aftagende urinproduktion. Tidlig behandling, inden der udvikles oliguri, kan bevare eller genoprette tilstrækkelig nyrefunktion til, at dialysebehandling kan undgås.
Kronisk glomerulonefritis Kronisk glomerulonefritis () er karakteriseret ved vedvarende og gradvist aftagende nyrefunktion, som kan progrediere til terminalt nyresvigt med kronisk uræmi. Sygdommen ledsages af hæmaturi og proteinuri samt næsten altid hypertension.
Referencer
Kategori:Nyre- og urinvejssygdomme Kategori:Nefrologi