Anne Katrin Sjølie (30. november 1943 i Gävle – 19. januar 2013) var en dansk øjenlæge, dr.med. og professor.

Sjølie var født i Sverige og voksede op i Norge. I 1964 kom hun til København for at begynde på medicinstudiet og blev cand. med. 1971. Hun forskede i øjets sygdomme, fysiologi og anatomi og påviste i sin banebrydende doktordisputats fra 1985, Ocular complications in insulin treated diabetes mellitus. An epidemiological study, at henved 30 procent af alle diabetes-1-patienter ville blive blinde som konsekvens af sukkersygen. Hun fortsatte kampen mod blindhed som formand for Dansk Oftalmologisk Selskab og som bestyrelsesmedlem i European Association for Diabetic Eye Complications.

I 1984 blev hun overlæge ved Odense Universitetshospital og blev senere professor sammesteds. Fra Velux Fonden modtog hun 5 mio. kr. til "Femårig forskningsindsats vedrørende forebyggelse af blindhed og synstab ved sygdomme i nethinden".

Hun var medforfatter til lærebogen Praktisk oftalmologi på Gads Forlag.

Kilder "Navne", Jyllands-Posten, 24. januar 2012.

Eksterne henvisninger

Kategori:Personer i Kraks Blå Bog (afdøde) Kategori:Oftalmologer fra Danmark Kategori:Foreningsformænd fra Danmark Kategori:Danskere født i Sverige Kategori:Ansatte ved Syddansk Universitet Kategori:Danskere i 1900-tallet Kategori:Danskere i 2000-tallet Kategori:Faglitterære forfattere fra Danmark Kategori:Dansksprogede forfattere fra Danmark