Konflikten i det nordlige Mali også kaldet Tuaregoprøret og Azawad-krigen er et igangværende separatistisk oprør, der blev begyndt 16. januar 2012 af tuareger og andre folkeslag i Awzad-regionen i det nordlige Mali. Oprøret ledes af den nationale bevægelse for Azawads frigørelse (MNLA), og oprørerne kæmper mod den maliske regering for uafhængighed eller øget selvstyre for det nordlige Mali, der også er kendt som Azawad. MNLA-bevægelsen har siden april 2012 haft kontrol over området.
Den 22. marts 2012 blev præsident Amadou Toumani Touré væltet ved et statskup blot en måned før det planlagte præsidentvalg. Baggrunden var hans håndtering af krisen En gruppe soldater, som kalder sig Den nationale komité for genoprettelse af demokrati og stat (CNRDR) overtog kontrollen og suspenderende forfatningen.Associated Press, "Coup Leader Reinstates Mali's Constitution", Express, 2. april 2012. p. 8. Som en konsekvens af den ustabilitet, som kuppet skabte, lykkedes det oprørerne at invadere Malis tre nordligste større byer, Kidal, Gao og Timbuktu. Den 5. april 2012, efter erobringen af Douentza erklærende MNLA, at den havde nået sit mål og ville stoppe sin offensiv. Dagen efter erklærende Azawad uafhængighed fra Mali.
MNLA blev oprindeligt støttet af den islamistiske gruppe Ansar Dine. Efter den maliske regeringshær var fordrevet fra Azawad, begyndte Ansar Dine at indføre en streng sharia-lovgivning. MNLA og islamisterne kæmpede for at forene deres forskellige visioner for den fremtidige stat. Nu afbrød MNLA samarbejdet med Ansar Dine og begyndte at kæmpe imod dem og andre islamistiske grupperinger som Bevægelsen for tro og jihad i Vestafrika (MOJWA), der er en udbrydergruppe fra al-Qaeda. Den 17. juli 2012 havde MNLA mistet kontrollen med det nordlige Mali.
Den 11. januar 2013 fortalte Frankrigs præsident François Hollande, at han havde modtaget en anmodning om udenlandsk bistand fra den maliske regering og erklærede, at den havde Frankrig til hensigt at yde.
En fredsaftale mellem regeringen og oprørerne blev underskrevet den 18. juni 2013.
blev dræbt i 2021. Dødsfald totalt: mindst er blevet dræbt i konflikten.
Baggrund
I starten af 1990'erne dannede nomadefolket Tuareg Folkebevægelsen Azawad (MPA) og erklærende krig for uafhængighed til regionen Azawad.Backgrounder: Situation in Mali, Ralph Sundberg, June 5, 2012, Uppsala Conflict Data Program, Backgrounder: Situation in Mali | Uppsala Conflict Data Program (UCDP) På trods af fredsaftaler, som blev indgået med regeringen i Mali i 1991 og 1995, opstod der en voksende utilfredshed blandt de tidligere Tuareg-krigere, der var indgået i regeringshæren. Det udløste nye kampe i 2007.Mali, UCDP Conflict Encyclopedia, retrieved Jan. 14, 2013, Database - Uppsala Conflict Data Program (UCDP) Det har historisk set været svært at danne alliancer mellem de relegionsneutrale befolkningsgrupper og islamistiske grupper, men det lykkedes MNLA at skabe en alliance med gruppen Ansar Dine og al-Qaeda, hvilket udløste Konflikten i det nordlige Mali 2012.
Organisationen MNLA var en udløber fra den politiske uafhængighedsorganisation, Den Nationale Bevægelse for Azawad (MNA), forud for oprøret. Efter afslutningen af libyske borgerkrig, blev mange våben sendt over grænsen til Azawad, hvilket førte til at oprørerne var bedre udrustet end tidligere. Dette overraskende regeringshæren, som ikke havde set det i tidligere konflikter.
Selv om oprøret var domineret af tuareger, udtalte MNLA at flere andre etniske grupper var godt repræsenteret. , og blev angiveligt hjulpet af andre arabiske ledere. MNLA's leder Bilal Ag Acherif sagde, at det var op til Malis regering at bestemme, hvorvidt de ville give Azawad selvstændighed, ellers vil den blive taget med magt.
En anden tuaregdomineret gruppe er Ansar Dine (forsvarerne af tro). Den kæmpede i starten side om side med MNLA. I modsætning til MNLA søgte Ansar Dine ikke uafhængighed, men snarere indførelse af islamisk lov (sharia) over hele Mali. Gruppens leder Iyad ag Ghaly deltog i konfliktens begyndelse i 1990'erne, og er senere blevet sat i forbindelse med en udløber af al-Qaeda, AQIM, der er ledet af hans fætter Hamada Ag Hama og den algeriske efterretningstjeneste.
Mali har gennemgået flere kriser, hvilket har været med til at skabe denne konflikt.Marc Fonbaustier, Mali: A case study of a complex african crisis, Marcfonbaustier.tumblr.com, June 2012 Uafhængighedskrig: Etablering af en Tuareg-stat har længe været ønsket af MNLA, der begyndte sit oprør 1962. Den centrale regering har lige siden være i kamp for at beskytte sit territorium. Hungersnød: Malis økonomi er meget afhængig af udenlandsk bistand, som har ført til at det Økonomiske Fællesskab af Vestafrikanske Stater (ECOWAS) til at sanktionere militærjuntaen. Politisk krise: Mytteri i militæret førte til at præsidenten blev væltet.
Tuareg-oprør (januar-april 2012) De første angreb fandt sted i Ménaka, som er en lille by i den fjernøstlige Mali. De skete den 16. og 17. januar 2012. Den 17. januar 2012 rapporteredes angreb i Aguelhok og Tessalit , som Malis hær dog generobrede dagen efter. Den 24. januar 2012 genvandt oprørerne Aguelhok, efter hæren var løbet tør for ammunition. Den næste dag generobrede hæren igen byen. Regeringen igangsatte luft- og landoperationer for at genvinde kontrollen over hele området, mens der var store demonstrationer i hovedstaden Bamako og i byen Kati. Den maliske præsident Amadou Toumani Touré valgte efterfølgende at udskifte ledelsen i hæren, for at vinde kampen mod oprøret.
Den 1. februar 2012 tog MNLA igen kontrollen med byen Ménaka, da Malis hær foretog en taktisk tilbagetrækning. Det blev gjort for at modvirke protester i hovedstaden. Flere maliske soldater blev dræbt under kampe i Aguelhok. Den 6. februar 2012 angreb og indtog oprørerne regionshovedstaden Kidal.
Den 4. marts 2012 blev nye kampe rapporteret nær en tidligere oprørsby, Tessalit. Den næste dag opgav tre hærkompagnier at fortsætte nedkæmpelsen af oprørerne. Et amerikansk C-130-fly forsynede de tre kompagnier med nye våben, så de kunne fortsætte med at kæmpe. Den 11. marts 2012 flygtede MNLA-oprørerne tilbage til Tessalit og dens lufthavn, mens hæren søgte mod den algeriske grænse.
Oprørerne rykkede tættere mod hovedstaden, til 125 km fra byen Timbuktu. Deres fremrykning skete ubemærket, og de overtog byerne Diré og Goundam uden kamp. Ansar Dine erklærede at de nu havde kontrol med grænsen til Algeriet.
Statskup marts 2012 Den 21. marts 2012 angreb soldater Malis forsvarsminister Sadio Gassamas bil med sten, da han ankom til en militærbase. Han var på besøg for at tale for regeringens politik i forbindelse med håndteringen af konflikten. Senere samme dag stormede soldater præsidentpaladset, hvilket tvang præsident Amadou Toumani Touré i skjul.
Næste morgen optrådte formanden for CNRDR, kaptajn Amadou Sanogo, i tv, hvor han meddelte at militærjuntaen havde suspenderet Malis forfatning og overtaget kontrollen med landet. Hæren gav Amadou Toumani Tourés dårlige håndtering af oprøret, samt dårlig udrustning af militæret, skylden for oprøret. CNRDR ville fungere som en midlertidig regering, indtil der blev valgt en ny demokratisk regering.
Kuppet blev blev fordømt i store dele af det internationale samfund , herunder FN's sikkerhedsråd, Den afrikanske union og Økonomiske Fællesskab af Vestafrikanske Stater (ECOWAS), hvor sidstnævnte den 29. marts 2012 krævede at CNRDR, havde 72 timer til at opgive kontrollen med Mali, ellers ville omkringliggende lande lukke deres grænser, og landets aktiviteter i UEMOA vil blive fastfrosset og rejseforbud for landets borgere. Senere har ECOWAS og Den afrikanske union suspenderet Mali. USA, Verdensbanken og Den afrikanske udviklingsbank har senere også lukket for udbetaling af udviklingsbistand, som en reaktion på kuppet.
Elfenbenskystens præsident Alassane Ouattara, som har formandskabet for ECOWAS, sagde, at når der kom en civil regering, ville ECOWAS sende en militær styrke på 2.000 mand ind mod oprøret. Burkina Fasos præsident Blaise Compaore blev valgt som mægler mellem juntaen og ECOWAS for at løse krisen. Der blev opnået enighed mellem ECOWAS forhandlingsgruppe og juntaen den 6. april, hvor både Sanogo og Touré ville træde tilbage, sanktionerne ophæves og mytteristerne ville blive fritaget for straf. Magten skulle også gå tilbage til Malis nationalforsamling og formanden blev Diouncounda Traoré. Efterfølgende sagde Diouncounda Traoré at han ville 'føre en samlet og uforsonlig krig' imod Tuareg-oprørene, medmindre de opgav kontrollen af det nordlige Mali.
Overtagelse af Douentza og Menaka
Udenlandsk intervention (januar 2013)
thumb|Regeringsvenlige militsmedlemmer træner i Sevare thumb|Regeringsvenlige militsmedlemmer træner i Sevare På opfordring fra både den maliske regering og ECOWAS til en udenlandsk intervention, besluttede FN's sikkerhedsråd den 12. oktober enstemmigt, at hjælpe hæren i Mali (i henhold til FN-pagten, kapitel VII) mod de islamistiske oprørere. Resolutionen gav 45 dage til ECOWAS og den Afrikanske Union til at udarbejde "detaljerede anbefalinger og handlingsplaner" til en militær intervention, hvor den forventede styrke skulle være på 3.000 mand. Tidligere havde ECOWAS fremlagt en plan, som dog blev afvist af diplomater, da de vurderede den til at være for udetaljeret.
Mens tilladelsen til planlægning trådte i kraft, afsatte FN også økonomiske ressourcer til deres rådighed, ved sikkerhedsrådets resolution 2071, der dog ikke tillader indsættelse af militære styrker. FN's sikkerhedsråds resolution 2085, vedtaget 20. december 2012, bemyndiger en afrikansk ledet støttemission(AFISMA) til at handle militært, for en indledende periode på et år.
Den 8. januar 2013 bliver det rapporteret gennem Al-Jazeera, at oprørere har tilfangetaget 12 maliske regeringssoldater nær byen Konna. Samme dag rapporterede fransk statsradio, at regeringstropper har været i kamp ved Konna, og har affyret varselsskud. Kampene breder sig imod byen Douentza.Mali : tirs de sommation sur la ligne de démarcation, Radio France Internationale. 8. januar 2013
Den 27. januar afholdt den Afrikanske Union et topmøde i Addis Ababa i Etiopien. Afgående AU-formand Thomas Boni Yayi, præsident i Benin, orienterede sine kollegaer om situationen i Mali, og takkede Frankrig, Malis tidligere koloniherre, for at tage føringen i den militære intervention. 29. januar afholdtes en donorkonference i Etiopien, der skulle skaffe støtte til en afrikansk ledet mission i Mali.www.metroxpress.dk Efterfølgende gav AU sine medlemslande en uge, til at indsætte landtropper i Mali. MNLA indgår fredsaftale med Malis regering I december 2012 begyndte det nu fordrevne MNLA fredsforhandlinger med den maliske regering og opgav i denne sammenhæng sit krav om et uafhængigt Azawad til fordel for en anmodning om selvstyre under Mali for Azawad. Efter det franske indtog i januar 2013 udtalte MNLA talsmand i Paris, Moussa Ag Assarid (som tidligere havde kritiseret en udbrydergruppe fra MNLA, FPA for at opgive kravet om selvstændighed), at MNLA er klar til at hjælpe deres tidligere modstander i kampen mod islamisterne.Al Arabiya: Tuareg rebels ready to help French forces in Mali På dette tidspunkt havde MNLA ikke kontrol over nogle nævneværdige lokaliteter, og var kun stærk i grænseområderne mod Mauretanien, Algeriet og Niger. Tidligere besiddelser er blevet overtaget af islamistiske grupper.Mali-based Islamists pledge attacks on French soil (Map)
Efter fredserklæringen genvandt MNLA kontrollen med byerne Tessalit og Kidal (stedet hvor tilhængere af MNLA tidligere har demonstreret) i slutningen af januar.
Slaget ved Konna og fransk intervention
thumb|Franske tropper ankommer i Bamako