thumb|"Terra Australis Nondum Cognita" er det store kontinent nederst på dette kort fra 1570 af Abraham Ortelius. Terra Australis, Terra Australis Ignota, Terra Australis Incognita ("det ukendte sydland") eller Terra Australis Nondum Cognita ("det endnu ikke kendte sydland") var et hypotetisk kontinent, som var med på europæiske kort fra det 15. til det 18. århundrede. Andre navne for kontinentet var Magallanica eller Magellanica ("Magellans land"), La Australia del Espíritu Santo (spansk: "Helligåndens sydland") og La grande isle de Java (fransk: "den store Java-ø"). Terra Australis er roden til det moderne navn Australien.
Oprindelse thumb|TERRA AVSTRALIS recenter inventa sed nondum plene cognita (“Terra Australis, nyopdaget, men endnu ikke udforsket”). Johannes Schöner, globus fra 1533: sydlige halvkugle. thumb|270px|1604 kopi af det kinesiske kort fra 1602 Kunyu Wanguo Quantu, som viser 墨瓦喇尼加 mòwǎlǎníjiā ("Magellanica") som et stort kontinent mod syd. thumb|left|Terre Australle, 1583. Betegnelsen Terra Australis blev introduceret af Aristoteles.Meteorologica Bog II 5; citeret af Brix, kap. 1 Hans ideer blev senere udbygget af Ptolemæus (1. århundrede), som troede at det Indiske Ocean var et lukket hav og at den sydlige halvkugles landmasser skulle balancere med den nordlige halvkugles.John Noble Wilford: The Mapmakers, the Story of the Great Pioneers in Cartography from Antiquity to Space Age, s. 139, Vintage Books, Random House 1982, Ptolemæus' kort, som blev almindelig kendte i Europa under Renæssancen, viste ikke et sådant kontinent, men de viste Afrika uden hav mod syd (og som derfor strakte sig helt ned til Sydpolen) og de åbnede også for at de Indiske Ocean var helt omgivet af land. Kristne tænkere var ikke mod ideen om et stort land mod syd, men tanken om at det kunne være beboet (antipoder) var kontroversiel.
Den første afbildning af Terra Australis på en globus var formentligt på Johannes Schöners globus fra 1523, som ikke er bevaret. Det menes at Oronce Fine har baseret sit hjerteformede verdenskort fra 1531 på denne globus.Albert-Marie-Ferdinand Anthiaume, "Un pilote et cartographe havrais au XVIe siècle: Guillaume Le Testu", Bulletin de Géographie Historique et Descriptive, Paris, Nos 1-2, 1911, pp.135-202, n.b. p.176.Franz von Wieser, Magalhães-Strasse und Austral-Continent. Auf den Globen Johannes Schöner. Beitrage zur Geschichte der Erdkunde im xvi. Jahrhundert, Innsbruck, 1881 (reprinted Amsterdam, Meridian, 1967) På det sydlige landområde skrev han "nyopdaget, men endnu ikke udforsket". Havet syd for Sydamerika er navngivet “Mare Magellanicum,” en af de første gange søfareren Ferdinand Magellans navn er brugt på et kort.Orontius Fineus: Rare Book and Special Collections Division, Library of Congress, 1531,(147.03.00)
Kortlægning af det store sydland Opdagelsesrejsende fra det 15. århundrede og frem viste, at Afrika var næsten helt omgivet af hav og at det Indiske ocean kunne nås fra både vest og øst. Disse opdagelser reducerede det område, hvor kontinentet kunne ligge. Mange kartografer, som Gerardus Mercator (1569) og Alexander Dalrymple så sent som i 1767 støttede Aristoteteles med argumenter om, at der skulle være et stort kontinent på den sydlige halvkugle, som en modvægt til de kendte landmasser på den nordlige halvkugle. Efterhånden som nye landområder blev opdaget, antog man at de var en del af det hypotetiske kontinent.Carlos Pedro Vairo, TERRA AUSTRALIS Historical Charts of Patagonia, Tierra del Fuego and Antarctica. Ed. Zagier & Urruty Publicationa, 2010.
Den tyske kosmograf og matematiker Johannes Schöner (1477–1547) konstruerede en globus i 1515, baseret på et verdenskort og globus lavet af Martin Waldseemüller og hans kolleger i St. Dié i Lorraine i 1507. Der, hvor Schöner afviger mest fra Waldseemüller, er i hans afbildning af et sydligt kontinent på sin globus, som han kaldte Brasilie Regio. Hans kontinent er løst baseret på en beskrivelse af en faktisk rejse, foretaget af to portugisiske købmænd Nuno Manuel og Cristobal Haro til Rio de la Plata, udgivet i Augsburg 1514 med navnet Newe Zeytung auss Presillg Landt (“Nyheder fra landet Brasilien”). Her berettes, at portugiserne sejlede gennem et stræde mellem den sydligste del Amerika, eller Brasilien, og et land mod sydvest, som bliver kaldt vndtere Presill (Nedre Brasilien). Dette “stræde” var i virkeligheden Rio de la Plata. På den spinkle baggrund konstruerede Schöner et stort kontinent omkring Antarktis. I en medfølgende beskrivelse, Luculentissima quaedam terrae totius descriptio (“En opklarende beskrivelse af alle lande”) forklarede han: “Portugiserne sejlede således i dette område, Brasilie Regio, og opdagede en passage meget lig den i vores Europa (hvor vi bor) og orienteret øst - vest. Fra den ene side var landet på den anden synligt og forbjerget for denne region ca. 100 km væk, meget lig når man sejler gennem stræderne ved Gibraltar eller Sevilla og Barbarkysten eller Marokko i Afrika, som vores globus viser ved den antarktiske pol. Yderligere er afstanden moderat fra denne region i Brasilien til Malacca, hvor St. Thomas led sit martyrium.” .Chet Van Duzer, Johann Schöner’s Globe of 1515: Transcription and Study, Philadelphia, American Philosophical Society, Transactions, Volume 100, Part 5, 2010. På baggrund af denne information, forenet med begrebet om antipoder fra den græsk-romerske antikke periode, konstruerede Schöner sit sydlige kontinent. Hans stræde inspirerede Ferdinand Magellan ekspedition til Molukkerne af en vestlig rute.Franz von Wieser, Magalhães-Strasse und Austral-Continent. Auf den Globen Johannes Schöner. Beitrage zur Geschichte der Erdkunde im xvi. Jahrhundert, Innsbruck, 1881 (genoptrykt Amsterdam, Meridian, 1967), p.65. Han tog Magellans opdagelse af Tierra del Fuego i 1520 som et yderligere bevis på dets eksistens og på hans glober fra 1523 og 1533 kaldte han det <small>TERRA AVSTRALIS RECENTER INVENTA SED NONDUM PLENE COGNITA</small> (“Terra Australis, nyopdaget men ikke udforsket”). Det blev taget op af hans efterfølgere, den franske kosmograf Oronce Fine i hans verdenskort fra 1531 og de flamske kartografer Gerard Mercator i 1538 og Abraham Ortelius i 1570. Schöners begreber influerede også kortmagerne fra Dieppe, især i deres præsentation af Jave la Grande.Armand Rainaud, Le Continent Austral: Hypotheses et Découvertes, Paris, Colin, 1893 (repr. Amsterdam, Meridian Pub. Co., 1965), p.291.
Terra Australis blev afbildet på Dieppe kortene fra midten af det 16. århundrede, på hvilke kystlinjen blev vist lige syd for Ostindien. Kysten var ofte meget udførligt tegnet med en masse fiktive detaljer. Der var stor interesse for Terra Australis blandt købmænd fra Normandiet og Bretagne på denne tid. I 1566 og 1570 præsenterede Francisque og André d'Albaigne projekter til at etablere relationer med de sydlandet for Frankrigs admiral Gaspard de Coligny. Selv om admiralen var positiv over for initiativerne, blev de ikke til noget, da Coligny blev dræbt i 1572.E.T. Hamy, "Francisque et André d'Albaigne: cosmographes lucquois au service de la France", "Nouveau documents sur les frères d'Albaigne et sur le projet de voyage et de découvertes présenté à la cour de France" og "Documents relatifs à un projet d’expéditions lointaines présentés à la cour de France en 1570" i Bulletin de Géographie Historique et Descriptive, Paris, 1894, s. 405–433; 1899, s. 101–110 og 1903, s. 266–273. thumb|upright=1.5|Hypothetical "Terra Australis" på et kort af Cornelius Wytfliet fra 1597 thumb|300px|Terra Australis udgør en stor del af den sydlige halvkugle. 1587.
Den flamske kartograf Cornelius Wytfliet skrev om Terra Australis i sin bog fra 1597 Descriptionis Ptolemaicae Augmentum: Terra Australis er derfor det sydligste alle lande lige nord for den sydlige polarcirkel. Det strækker sig nord for Stenbukkens vendekreds mod vest, næsten helt til ækvator og er kun adskilt af et smalt stræde fra Ny Guinea. Kun nogle få kyststrækninger er kendt, for efter en rejse eller to blev ruten opgivet og besøges kun sjældent, når søfolk bliver tvunget af vinden. Terra Australis begynder 2 eller 3 grader syd for ækvator og menes af nogle, hvis det nogensinde bliver fuldt udforsket,at vise sig at være af en sådan størrelse at det udgør en femtedel af verdenen. Op til Ny Guinea mod øst ligger de talrige og store Salomonøer, som på det seneste er blevet kendte efter Alvarus Mendanius' rejse.Australis igitur terra omnium aliarum terrarum australissima, directe subiecta antarctico circulo, Tropicum Capricorni vltra ad Occidentem excurrens, in ipfo penè aequatore finitur, tenuique difcreta freto Nouam Guineam Orienti obijcit, paucis tãtum hactenus littoribus cognitam, quòd post vnam atque alteram nauigationem, curfus ille intermissus fit, & nisi coactis impulsifquc nautis ventorum turbine, rarius eò adnauigetur. Australis terra initium sumit duobus aut tribes gradibus fub aequatore, tantaeque a quibufdam magnitudinis esse perhibetur, vt fi quando integrè deteda erit, quintam illam mundi partem fore arbitrentur. Guinea a dextris adhrent Salomoniae insulae multae & quae nauigatione Aluari Mendanij nuper inclaruêre, &c. Cornelius Wytfliet, Descriptionis Ptolemaicae Augmentum, Louvain, 1597, p.20.
Juan Fernandez, som sejlede fra Chile i 1576, hævdede at have opdaget det sydlige kontinent.José Toribio Medina, El Piloto Juan Fernandez, Santiago de Chile, 1918, genoptrykt af Gabriela Mistral, 1974, pp. 136, 246. Kortet Polus Antarcticus fra 1641 af Henricus Hondius bærer inskriptionen: ”Insulas esse a Nova Guinea usque ad Fretum Magellanicum affirmat Hernandus Galego, qui ad eas explorandas missus fuit a Rege Hispaniae Anno 1576 (Hernando Gallego, som i året 1576 blev udsendt af kongen afSpanien for at udforske dem, bekræfter at der er øer fra Ny Guinea og op til Magellanstrædet)”.Et online billede at dette kort findes her: .
Luis Váez de Torres, en formentlig galicisk søfarer, som sejlede for den spanske krone, beviste eksistensen af et stræde syd om Ny Guinea, nu kendt som Torresstrædet.
Pedro Fernandes de Queirós, en portugiser som også sejlede for den Spanske Krone, så en stor ø syd for Ny Guinea i 1606, som han kaldte La Australia del Espiritu Santo. Han præsenterede det til kongen af Spanien som Terra Australis incognita.
Nederlandske far og søn Isaac og Jacob Le Maire etablerede Australische Compagnie i 1615 for at handle med Terra Australis, som de kaldte "Australia".Spieghel der Australische Navigatie; citeret af A. Lodewyckx, "The Name of Australia: Its Origin and Early Use", The Victorian Historical Magazine, Vol. XIII, No. 3, June 1929, pp. 100–191.
Alexander Dalrymple, som undersøgte skibsjournaler for det engelske East India Company,Howard T. Fry, Alexander Dalrymple (1737-1808) and the Expansion of British Trade, London, Cass for the Royal Commonwealth Society, 1970, pp.229-230. fandt Torres' beretning, da han oversatte nogle spanske dokumenter, som var blevet beslaglagt på Philippinerne i 1752. Denne opdagelse ledte Dalrymple til at udgive Historical Collection of the Several Voyages and Discoveries in the South Pacific Ocean (Historisk samling af flere rejser og opdagelser i det sydlige Stillehav) i 1770-1771. Dalrymple præsenterede et besnærende billede af Terra Australis eller det sydlige kontinent.