thumb|Worpswede Barkenhoff var centrum for Worpswedemalerkolonien. Kunstnerkolonien Worpswede er en koloni af malere og andre kunstnere, der fra 1889 opstod i den tyske landsby Worpswede nordøst for Bremen. Den regnes for Tysklands mest berømte kunstnerkoloni. Blandt koloniens markante kunstnere var Fritz Mackensen, Paula Modersohn-Becker, Otto Modersohn, Heinrich Vogeler og Bernhard Hoetger samt forfatteren Rainer Maria Rilke og hans hustru, billedhuggeren Clara Westhoff. Worpswede-kunstnernes foretrukne stilarter rakte fra nyromantik og jugendstil til ekspressionisme.Nielsen, Claudine Stensgaard: opslagsordet Worpswede i Den Store Danske på lex.dk. Hentet 13. december 2020.
Baggrund
Friluftsmaleriet var blevet indført i Frankrig midt i 1800-tallet,Stephen Adams (1997), The Barbizon School and the Origins of Impressionism, Phaidon Press, og i Barbizon udenfor Paris var verdens første kunstnerkoloni blevet etableret.Osborne, Harold (ed), The Oxford Companion to Art, 1970, OUP, side. 106-107 Kunstnerne ville ikke blot bruge naturen som kulisse, men flyttede ud på landet for at bo midt i den. Industrialisering, en følelse af fremmedgørelse og en mere hektisk livsstil skabte en længsel efter et mere autentisk liv. I Danmark opstod traditionen med Skagensmalerne, der blev til en egentlig kunstnerkoloni i 1870'erne,Museernes arbejdsplaner for Skagens Museum. Kulturstyrelsen. Hentet 18/12-2020 og i Tyskland opstod blandt andet kolonien i Worpswede, som regnes for Tysklands mest berømte kunstnerkoloni.
Historie
Den unge maler Fritz Mackensen var i 1880'erne blevet forelsket i købmandsdatteren Mimi Stolte. Hun inviterede ham i 1884 til sin hjemegn, landsbyen Worpswede i området Teufelsmoor. Han blev meget betaget af landskabets farvespil og skrev til sin mor, at "Her vil jeg male mit første billede".Mackensen und das Worpsweder Lichtgeheimnis. NDR.de. 08.04.2016. Hentet 18/12-2020 Nogle år senere, i 1889, besluttede han sammen med kunstnervennerne Otto Modersohn og Hans am Ende at slå sig permanent ned på stedet.Otto Modersohn . worpswede-museen.de. Hentet 18/12-2020Hans am Ende . worpswede-museen.de. Hentet 18/12-2020 De ville leve og skabe deres kunst tæt på naturen.Tysklands svar på kunstnerkolonien i Skagen trak lange spor i historien. Artikel af Line Toftsø og Erik Steffensen i Kristeligt Dagblad 13. februar 2019.Mimi Stolte nicht vergessen. Artikel i Weser-Kurier 10. maj 2014.
Senere kom Fritz Overbeck og Heinrich Vogeler, som sluttede sig til 1894.Renate Wiehager (1999), "Overbeck, Fritz", Neue Deutsche Biographie (NDB) (på tysk), 19, Berlin: Duncker & Humblot, pp. 725–726; ([https://www.deutsche-biographie.de/ppn118590979.html fuld tekst online)Vogeler, Heinrich. lempertz.com. Hentet 18/12-2020 Vogeler var både maler og arkitekt. Han blev en central figur for stedet. Han købte i 1895 et lille landsted, der blev ombygget i jugendstil og navngivet "Barkenhoff".- Pace e bene. . hesoeren.dk. Hentet 18/12-2020 Stedet blev det kulturelle omdrejningspunkt for koloniens liv og fungerer i dag som museum.
I 1895 arrangerede Worpswede-kunstnerne en fælles udstilling i Glaspalast i München, som gjorde dem kendte på den tyske kunstscene.Worpswede. Artikel på euroart.eu, hjemmeside for euroArt – the European Federation of Artists’ Colonies. Besøgt 13. december 2020. De holdt derefter årlige udstillinger i München.Opslagsordet Worpswede i Salmonsens konversationsleksikon, 2. udgave, 1915-1930. Mackensen, Modersohn og Hans am Ende var alle typiske repræsentanter for gruppens landskabsfremsitllinger. Udover Barbizonskolen nævnes kunstnere som Jean-François Millet og Arnold Böcklin og nordiske forfattere som Bjørnstjerne Bjørnson og J.P. Jacobsen som inspirationskilder for gruppen.Dam, Anders Ehlers [red]; Hedin, Gry [red]: Jacobsen og kunsten. s. 77. Hentet 18/12-2020 Landsbyens småhuse med høje og mosgroede stråtage, den omgivende flade egn med moser, enge, kanaler og broer, og de hvide birketræer var eksempler på gruppens motiver.
Paula Modersohn-Becker thumb|hochkant|Paula Modersohn-Becker: Worpsweder Landschaft, 1900
Maleren Paula Modersohn-Becker og billedhugeren Clara Westhoff hører til blandt de fremmeste Worpswede-kunstnere. Paula Becker kom til Worpswede i 1897. Hun var netop blevet færdiguddannet som lærer, men ville gerne følge sit kald som kunstner. Hun modtog her privatundervisning af Frits Mackensen, blev optaget af Cezannes kunst og giftede sig i 1901 med den noget ældre enkemand Otto Modersohn. Hun døde som blot 31-årig, 14 dage efter at have født parrets datter. Hun havde da ikke solgt et eneste værk, men efterlod sig omkring 750 malerier og 1200 tegninger.Paula Modersohn-Becker ( * 1876 † 1907 ). myartprints.co.uk. Hentet 18/12-2020German expressionist painter Paula Modersohn-Becker. vsemart.com. Hentet 18/12-2020 Motiverne var ofte landskabet, men også mennesker, ikke mindst kvinder, heriblandt en del nøgenportrætter, hvilket var meget usædvanligt for en kvindelig maler på det tidspunkt. I 1906 malede hun som den første kvinde sit selvportræt som et nøgenstudie.Paula Modersohn-Becker, Self-Portrait Nude with Amber Necklace, Half-Length I. khanacademy.og. Hentet 18/12-2020 Hendes billeder var malet i en usentimental, realistisk eller ekspressionistisk stil. Efter hendes død gjorde en anden af Worpswede-kunstnerne, billedhuggeren Bernhard Hoetger, hendes værker kendte i offentligheden. Hun regnes i dag for at være en af de tidligste ekspressionister og en af de Worpswede-kunstnere, der har størst betydning i nutiden.Rilkes engel. Artikel af Peter Laugesen i Information 23. december 2014.
Forfattere i Worpswede
Også en række forfattere besøgte stedet. Det gælder bl.a. Thomas Mann, men større betydning fik Rainer Maria Rilke, der boede på Barkenhoff i tre år og her skrev sin bog Worpswede, der fik stor betydning for opfattelsen af stedet, både naturen og kunstnernes liv i kolonien. Rilke giftede sig siden med Clara Westhoff.Laugesen, Peter: Rilkes Engel. 23. december 2014 Information. Hentet 18/12-2020
Kolonien efter første verdenskrig
Første verdenskrig og dens efterdønninger markerede afslutningen på den oprindelige kunstnergeneration i Worpswede. Hans am Ende faldt i krigen, mens Heinrich Vogeler brød med sin tidligere kunst og blev optaget af kommunismen. Han omdannede Barkenhoff til en arbejderkommune med kollektiv ledelse, som skulle leve af landbrug, gartneri og forskellige former for værksteder. I 1923 blev det overtaget af organisationen Røde Hjælp, der omdannede det til et feriehjem for arbejderbørn. Otto Modersohn havde allerede forladt Worpswede efter Paulas død. En ny generation overtog dog kunst-traditionen på stedet, blandt andet repræsenteret af ekspressionisterne Georg Tappert og Albert Schiestl-Arding. Senere blev nogle af Worpswede-kunstnerne tilhængere af nazismen. Efter 2. verdenskrig fastholdt især surrealisten Richard Oelze Worpswede i offentlighedens fokus, samtidig med at kunsthåndværkere og turisme efterhånden skabte fornyet opmærksomhed om stedet.
Kolonien i dag
Worpswede er fortsat i dag præget af sin kunsthistorie og et populært udflugtsmål for kunstinteresserede. Byen rummer seks kunstmuseer, heriblandt Barkenhoff samt Paula Modersohn-Beckers og Otto Modersohns hjem, der er omdannet til et museum med mange af koloniens værker. Samtidig bærer den lokale arkitektur præg af en række ofte særprægede bygninger af Heinrich Vogeler og Bernhard Hoetger. Også en række moderne kunstnere har valgt at slå sig ned i området. I 2019 regnede man med omkring 120 udøvende kunstnere i området.
Personligheder thumb|hochkant|Hans am Ende: Frühling in Worpswede, 1900 thumb|hochkant|Bernhard Hoetger, Bonze des Humors , lavet 1914 som en kopi af en lille skulptur (1912)
Ældre Worpswedekunstnere Hans am Ende, maler Walter Bertelsmann, maler August Haake, maler Theodor Herrmann, maler Bernhard Hoetger, arkitekt, billedhugger, maler Karl Krummacher, maler Fritz Mackensen, maler Otto Modersohn, maler Paula Modersohn-Becker, maler Fritz Overbeck, maler Hermine Overbeck-Rohte, maler Wilhelm Scharrelmann, forfatter Alfred Schulze, arkitekt Walter Schulze, arkitekt, maler Hede von Trapp, digter, maler og grafiker Carl Vinnen, maler Heinrich Vogeler, maler Carl Emil Uphoff, maler Clara Westhoff, billedhugger
Anden generation af kunstnere Wilhelm Bartsch, maler Jürgen Bertelsmann, maler Heinz Dodenhoff, maler og lyriker Manfred Hausmann, forfatter Vollrath Hoeck, maler Bernhard Huys, maler Carl Jörres, maler Robert Koepke, maler og grafiker Otto Meier, keramiker Leberecht Migge, landskabsarkitekt Martin Paul Müller, maler og grafiker Richard Oelze, maler Lisel Oppel, maler Udo Peters, landskabsmaler Agnes Sander-Plump, maler Lore Schill, maler Feodor Szerbakow, maler Otto Tetjus Tügel, maler og lyriker Bram van Velde, maler Fritz Uphoff, maler Willi Vogel, maler Carlo Weidemeyer, grafiker, maler, arkitekt Sophie Wencke-Meinken, maler Paul Ernst Wilke, maler
Moderne kunstnere Bernd Altenstein, billedhugger Monika Breustedt, maler, grafiker, fotograf, objektkunstner Hans Jürgen Burmeister, grafiker Heinz Cymontkowski, maler Heinrich Hannover, forfatter Uwe Hässler, maler, grafiker, billedhugger Margarete Jehn, forfatter, sangskriver Wolfgang Jehn, komponist Rüdiger Lubricht, fotograf Martin Kausche, boggrafiker, maler Lothar Klimek, fotokunstner, universitetsprofessor og faglitterær forfatter Heini Linkshänder, maler, tegner, grafiker, billedhugger, aktionskunstner Friedrich Meckseper, maler Peer Meter, forfatter Friederike Michelsen, grafiker, maler, forfatter Pit Morell, maler, fortæller Waldemar Otto, billedhugger Moritz Rinke, dramatiker og forfatter Johannes Schenk, sømand, forfatter, maler Peter-Jörg Splettstößer, konceptkunstner og maler Marie S. Ueltzen, maler, forfatter Natascha Ungeheuer, maler Tobias Weichberger, maler og objektkunstner Jost Wischnewski, fotograf, billedhugger, installations- og mediekunstner Arrigo Wittler, maler Michael Wildenhain, forfatter
Kilder
Kategori:Kunsthistorie Kategori:Etableret i 1889 Kategori:Kunstnerkolonier