Aage Bartholdus Paul-Petersen (født 16. februar 1882 i København, død 19. juli 1953) var en dansk arkitekt, officer og politiker.

Han var søn af forstander og gymnastiklærer Paul Pe­tersen (død 1906) og hustru Anna f. von Restorff (død 1924), blev ansat som tegner ved DSB 1913 og blev banearkitekt 1946. Sideløbende blev Paul-Petersen sekondløjtnant 1906, løjtnant af reserven 1910, kaptajn af reserven 1918, oberstløjtnant af forstærkningen i artilleriet 1933 og fik afsked fra Hæren 1937.

Han var medlem af Gentofte Kommunalbestyrelse fra 1925 til sin død; fra 1937 som rådmand. Han var formand for Teknisk Udvalg fra 1925 og medlem af Bygningskommission og Sundhedskommission; næstformand for Gentofte Kommunes tekniske Sel­skab fra 1926 og formand for Forenede Danske Motorejere 1947-48. Han var Ridder af Dannebrog og Dannebrogsmand.

Paul-Petersen har opført forskellige beboelsesbyg­ninger og villaer, bl.a. i Bedre Byggeskik, og blev tildelt Diplom for godt og smukt Byggesæt 1925. I 1923 designede han en plakatsøjle til Gentofte Kommune. I 1969 blev Gentoftegade omdøbt til Paul-Petersens Vej.

Han blev gift 15. april 1916 med Johanne Margrethe Petersen (30. maj 1890 - ?), datter af bogbindermester Thorvald Petersen (død 1926) og hustru Margrethe født Kjær (død 1928).

Han er begravet på Hellerup Kirkegård.

Værker Villa, Hans Jensens Vej 6, Hellerup (1923-25, kraftigt ombygget)Opslag i Gentofte Kommunes Byggesagsarkiv online ; opslag i FBB

Kilder

Eksterne henvisninger Kraks Blå Bog 1949

Kategori:Personer i Kraks Blå Bog (afdøde) Kategori:Riddere af Dannebrog Kategori:Medlemmer af Gentofte Kommunalbestyrelse Kategori:Artilleriofficerer fra Danmark Kategori:Ansatte i DSB Kategori:Kommunalbestyrelsesmedlemmer fra Det Konservative Folkeparti Kategori:Personer fra København Kategori:Danskere i 1900-tallet Kategori:Foreningsformænd fra Danmark Kategori:Arkitekter fra Danmark