thumb|Ledbus på linje 33H i Amagerterminalen ved Rådhuspladsen i 1986. Hurtigbus er en særligt hurtig buslinje med begrænset antal stop undervejs. I København har de eksisteret i flere omgange i forskellig udformning.
Første gang der opereredes med hurtigbusser var i perioden 1951-56, hvor tre nyoprettede buslinjer med forskellige forhold fik betegnelsen men i øvrigt fortsatte uændret bagefter. Anden gang var som forsøg i 1959-60 med to myldretidslinjer til Husum og Vigerslev. Tredje gang startede som forsøg i 1964 og officielt fra 1966 med enkelte ture på linje 33 til Dragør. Med dannelsen af HT i 1974 indførtes et egentlig hurtigbus-koncept, hvor normale linjer i både København og resten af Hovedstadsområdet suppleredes af hurtigbuslinjer. I 1989 blev konceptet opgivet, og de efterhånden 12 linjer enten ændret til ekspresbusser eller nedlagt.
1951 - 1956 thumb|Hurtigbuslinjerne 37, 38 og 42 i 1956. Sidst i 1940'erne og op gennem 1950'erne udvidede Københavns Sporveje sit linjenet kraftigt med en række nye buslinjer. Blandt disse var linje 37, 38 og 42, der alle betegnedes hurtigbus og havde et begrænset antal stoppesteder undervejs. På stoppestederne blev linjenumrene angivet med hvid skrift på grøn bund, hvor almindelige bus- og sporvejslinjer benyttede rød skrift på hvid bund (faste stoppesteder) eller blå skrift på hvid bund (øvrige stoppesteder). Men bortset fra det var der tale om tre linjer af vidt forskellig karakter, der ikke havde meget andet end hurtigbus-navnet og betjeningen af industrikvarterer til fælles.
Linje 37 Den første hurtigbuslinje, 37, oprettedes som en enmandsbetjent buslinje i 1951 fra Holmens Bro gennem Østamagers industrikvarter til Italiensvej i Sundbyøster, fra 1952 forlænget til Kastrup Fort om sommeren. Stoppestedsafstandene var forholdsvis store, men ellers var det en almindelig linje, der kørte i hele driftstiden med 10-minuttersdrift i myldretiden og 20-minuttersdrift i øvrigt.
Taksterne var de almindelige som på sporvejslinjerne og buslinjerne i omegnen, og der krævedes således ikke den ekstra såkaldte busfemøre, der indtil 1955 fungerede som en ekstratakst på buslinjerne ad Strøget (28, 29 og senere 41) og de buslinjer, der blev drevet i samarbejde med Amagerbanen (30, 32-35). Til gengæld kunne der ikke købes billet i bussen, så passagererne måtte have omstigningsbillet, rabatkort eller abonnementskort i forvejen. Baggrunden for disse begrænsninger var, at man ønskede at nedsætte den tid det tog at billettere passagererne og dermed de tidskrævende ophold ved stoppestederne. I stedet kunne de ansatte i industriområdet købe rabatkort i virksomhedernes kantiner eller kontorer, ligesom de her kunne bestille uge- og månedskort. Andre passagerer måtte til gengæld forsyne sig hos konduktører på andre linjer, trafikmesterkontorerne ved remiserne, trafikvagter og visse kiosker.Hurtigbus til Østamager Industrikvarter, folder udgivet af Københavns Sporveje ved etableringen af linje 37 i 1951. Tilsvarende forhold gjaldt i øvrigt også på linje 39 til 1958 og 42 og 43 til 1963, hvor linje 37 også fik normale forhold, da der indførtes billetmaskiner.
Linje 38 thumb|Hurtigbusstoppested fra linje 38. Året efter i 1952 åbnedes linje 38 i den stik modsatte retning fra Rådhuspladsen ad bl.a. Ågade og Hareskovvej til Gladsaxe. Baggrunden for linjen var, at man ikke ønskede, at det private selskab Forenede Rutebiler, der allerede havde linjer endende på Bellahøj, skulle kunne køre helt ind til centrum i København. Driften var som på linje 37 med kørsel i hele driftstiden med 10-minuttersdrift i myldretiden og 20-minuttersdrift i øvrigt, i det der dog snart udvidedes med 10-minuttersdrift om aftenen i weekenderne også. Men derudover var der den forskel, at der om morgenen kørtes i sløjfe gennem industrikvarteret i Gladsaxe i retning mod Gladsaxe og i eftermiddagsmyldretiden modsat.
En særhed for linjen var, at der benyttedes særlige kombinerede en- og tomandsbetjente busser, så der kunne køres med konduktør i myldretiden men ellers enmandsbetjent. Af samme årsag forsynedes busserne med særlige klapskilte foran, der viste om bussen var enmandsbetjent med indstigning foran hos chauføren eller tomandsbetjent med indstigning bagi hos konduktøren. Var bussen enmandsbetjent vistes et rødt skilt med hvid skrift, og var den tomandsbetjent vistes et sort skilt med hvid skrift. På den måde kunne passagererne allerede på afstand se, hvilken dør de skulle ind ad. Med indførelse af maskinbilletter i 1954 blev enmandsbetjeningen imidlertid udvidet, og i 1956 forsvandt konduktørerne fra linjen. Skiltene der viste om en bus var en- eller tomandsbetjent blev til gengæld udbredt til alle busser og var i brug, indtil linje 28, 29 og 41 som de sidste blev enmandsbetjente i 1965.
Takstmæssigt gjaldt de almindelige billetter uden busfemøre eller krav om forudkøbt billet eller kort. Men da linjen undervejs passerede grænsen mellem Københavns og Gladsaxe Kommune, passerede man også en takstgrænse på Hareskovvej lige nord for Utterslev Mose. Følgen blev at der krævedes en særlig billet eller kort for kørsel mellem Frederikssundsvej og Gladsaxe, i det den københavnske enhedstakst dog også gjaldt ud til takstgrænsen ved Utterslev Mose.
Ved oprettelsen af linjen skrev Københavns Sporveje i øvrigt blandt andet: "Hurtigbuslinjen som udflugtslinje. Hurtigbuslinjens opgave vil om hverdagen være navnlig at skaffe de i Gladsaxe industrikvarter beskæftigede en bekvem befordring til og fra arbejdspladsen. På søn- og helligdage samt i ferierne vil hurtiglinjen også være den ideelle udflugtslinje til den storslåede naturpark Utterslev og Søborg mose. Der er her lejlighed til på en billig og bekvem måde at køre ud til naturparken, idet der vil kunne køres for almindelig sporvejstakst til rotunden nord for mosen. Fra rotunden kan foretages smukke spadsereture i mosen med dens berømte fugleliv, og turen kan lægges således, at der køres hjem igen fra rotunden med hurtigbuslinjen, der går lige til Rådhuspladsen."Hurtigbus fra Gladsaxe Industrikvarter, folder udgivet af Københavns Sporveje ved etableringen af linje 38 i 1952.
Linje 42 Som den tredje hurtigbuslinje oprettedes i 1955 linje 42 mellem Uplandsgade på Amagerbro og industrikvarteret på øen Prøvestenen. I modsætning til sine to kollegaer var driften spartansk, i det der kun kørtes i myldretiden og kun med 20-minuttersdrift. Der gjaldt de sædvanlige takster (busfemøren var nu bortfaldet), men som på linje 37 skulle passagererne have omstigningsbillet, rabatkort eller abonnementskort i forvejen.
Fra starten havde linje 42 en for den tid noget iøjnefaldende bestemmelse, som det fremgik af Københavns Sporvejes information til det kørende personale: "Ifølge brandvæsenets bestemmelse er tobaksrygning samt anden brug af åben ild eller lys i linje 42-omnibusserne forbudt på hele strækningen. Det påhviler chaufføren at påse, at denne bestemmelse overholdes."Intern information til det kørende personale fra Københavns Sporveje, 28. marts 1955. Gengivet i Busfronten 187/2005, s. 28-30. Normalt var det ellers tilladt at ryge i busser indtil 1. marts 1964,Opslag om 1964 i Farvel Sporvogn af Willy Christensen og John Lundgren. Sporvejshistorisk Selskab, 1980. men på Prøvestenen opbevaredes store mængder benzin (øen kaldes også Benzinøen), hvorfor enhver form for åben ild udgjorde en risiko.
Farvel til hurtigbusserne Begrebet hurtigbusser kom imidlertid ikke til at vare ret længe i denne omgang, idet det forsvandt ved indførelsen af sommerkøreplanen 7. maj 1956. De tre linjer kørte dog foreløbigt videre uændret, og det skete heller ikke umiddelbart ændringer, når det gjaldt takster og billetter. Linje 37 og 42 fik som nævnt normale forhold i 1963, mens Gladsaxe-taksten forblev på linje 38, indtil linjen i 1968 blev afkortet til Mellemvangen ved Bellahøj og således ikke længere passerede kommunegrænsen.
Af de tre nu tidligere hurtigbuslinjer forsvandt linje 38 som den første. Ved etableringen af Hovedstadsområdets Trafikselskab (HT) i 1974 kom Københavns Sporvejes og Forenede Rutebilers linjer under samme hat, og der var således ikke længere behov for at holde sidstnævnte ude. Ved vinterkøreplanen 1974 forlængedes linje 168 således til Rådhuspladsen under det nye linjenummer 68, mens linje 38 reduceredes til myldretidslinje. Ved den efterfølgende sommerkøreplan 1975 blev den så lagt sammen med linje 163 til linje 63 mellem Bagsværd og Rådhuspladsen.
Linje 42 fortsatte, men efterhånden reduceret til nogle få afgange mod Prøvestenen om morgenen og retur om eftermiddagen. Fra 1. april 1987 var linjen planlagt forkortet til Prags Boulevard/Amager Strandvej, da Oliebranchens Fællesrepræsentation havde opsagt overenskomsten om at betale for kørslen på selve benzinøen. Opsigelsen blev dog frafaldet 13. marts 1987, mens forhandlinger om ændret ruteføring og evt. ændrede betalingsvilkår stod på. På grund af den korte frist op til den planlagte forkortelse, fremgik den forkortede ruteføring af køreplanen for 12. april 1987. I den anden ende forlængedes linje 42 4. januar 1988 over Langebro til Hovedbanegården - af hensyn til de beskæftigede på Prøvestenen.Notits under Do. Irlandsvej i Nyt fra Busfronten 40/1988, s. 4. Året efter i 1989 fik den nyt nummer 76E. Med sommerkøreplanen 1996 blev den nedlagt, delvist erstattet af den nye linje 47 mellem Vesterport st. og Amagerværket.
Linje 37 havde til gengæld i 1965 opslugt linje 46 og var blevet forlænget via Sundbyvester Plads og Sjællandsbroen til Toftegårds Plads, fra 1981 Valby st. I forbindelse med indvielsen af Øresundsbanen til Lufthavnen ved overgangen til vinterkøreplanen 1998 skete der imidlertid omfattende linjeændringer på Amager, og linje 37 blev reduceret til at køre mellem Holmens Bro og Sundbyvester Plads. Etableringen af Københavns metro og A-busnettet i oktober 2002 medførte på ny omfattende linjeændringer på Amager, og linje 37 blev i den forbindelse nedlagt og erstattet af de nye ringlinjer 77 og 78.
Linje Oprettet Nedlagt Beskiltning Linjeføring i 1956 Bemærkninger 37 15. december 1951 20. oktober 2002 Hvid på sort bund Italiensvej - Strandlodsvej - Vermlandsgade - Torvegade - Holmens Bro Fortsatte til Kastrup Fort om sommeren fra 1952. 38 1. marts 1952 20. april 1975 Hvid på rød bund Gladsaxe (- industrikvarteret) - Hareskovvej – Borups Alle – Ågade – Rådhuspladsen I morgenmyldretiden kørtes via industrikvarteret mod Gladsaxe og i eftermiddagsmyldretiden mod Rådhuspladsen. Indtil 1954 havde tomandsbetjente busser skilte med hvid skrift på sort bund. 42 1. april 1955 2. juni 1996 Hvid på sort bund Amagerbro, Uplandsgade – Prags Boulevard – Prøvestenen Myldretidslinje. Nummeret ændret til 76E 23. april 1989.
1959 - 1960 thumb|Hurtigbuslinjerne 81 og 82 i 1959. Københavns Sporveje var dog ikke færdig med hurtigbusser. I november 1959 oprettedes således hurtigbuslinjerne 81 og 82 i myldretiden, begge med Holmens Bro som udgangspunkt. Linje 81 supplerede sporvejslinje 10, i det den kørte mod sydvest ad bl.a. Ingerslevsgade og Gammel Køge Landevej til Vigerslev med endestation ved Stakhaven. Linje 82 supplerede sporvejslinje 5 og 7 med kørsel ad bl.a. Guldbergsgade, Mimersgade og Frederikssundsvej til Husum Torv. Køreplanen var lidt speciel, i det der kørtes koncentreret i 5-minuttersdrift i et par omgange både morgen og eftermiddag, dog tre omgange om eftermiddagen på linje 82. Takstmæssigt betaltes en betydelig overpris på 1 kr. både med og uden omstigning, hvor de almindelige takster på det tidspunkt var 70 øre med omstigning og 55 øre uden. Ved omstigning fra andre linjer til 81 og 82 skulle der betales 30 øres tillægstakst.