Mauritius (; Mauritiansk-kreolsk; Repiblik Moris, officielt: Republikken Mauritius) er en østat, der ligger 900 km øst for Madagaskar. Øen, der regnes med til Afrika, har et areal på ca. 1900 km². Store dele af øen er dækket af grønne sukkerrørsplantager i okkerrød jord. Hovedstaden og den største by i Mauritius er Port Louis.
Mauritius er også almindeligt kendt som Maurice og Île Maurice på fransk og Moris på mauritiansk-kreolsk.
Mauritius omfatter øerne Rodrigues og de ydre øer (Agaléga, St. Brandon og to andre omstridte områder). Øerne Mauritius og Rodrigues udgør en del af Mascarenerne, sammen med den nærliggende franske ø Réunion og er hjemsted for et stort antal af verdens sjældneste, endemiske dyre- og plantearter, deriblandt den uddøde dronte.
Mauritius har været en hollandsk koloni (1638-1710), fransk koloni (1715-1810) og en britisk koloni (1810-1968). Mauritierne er på baggrund af øens historie, multietniske, multireligiøse, multikulturelle og flersprogede. Mauritierne taler hovedsageligt tre sprog flydende; engelsk, fransk og mauritisk kreolsk. Ud over disse sprog, taler mauritierne ofte yderligere et sprog, afhængig af historien af deres etnicitet.
Menneskeudviklingsindekset for Mauritius er et af de højeste i Afrika, og øen er i dag et af Afrikas rigeste lande. Mauritius er yderligere højt placeret indenfor demokratisk-, økonomisk- og politiskfrihed.
Mauritius er omgivet af mere end 150 km hvide sandstrande, og lagunerne er beskyttet mod det åbne hav med verdens tredjestørste koralrev, der omgiver øen. Lige udenfor den mauritiske kyst ligger 49 ubeboede øer og øer, flere benyttet som naturreservater til truede arter. Øen er relativt ung geologisk, og er skabt af vulkansk aktivitet omkring 8 millioner år siden. Øen er opstået som følge af gigantiske vulkanudbrud under vandet, der skete tusindvis af kilometer øst for den kontinentale blok, der består af Afrika og Madagaskar. Den kontinentale blok er ikke længere vulkansk aktiv, og hviler nu under den franske ø, Réunion.
Mauritius er omgivet af en ring af bjergkæder, varierende i højden fra 300-800m over havets overflade. Landet stiger fra kystnære sletter til et centralt plateau, hvor det når op til 670 m højde; Den højeste højde er i sydvest, Piton de la Petite Riviere Noire på 828 meter. Strømme og floder omfavner øen, hvoraf mange er dannet i revner skabt af lavastrømme.
Mauritius er medlem af Verdenshandelsorganisation, Commonwealth of Nations (tidl. Det Britiske Statssamfund), Organisation internationale de la Francophonie, Den Afrikanske Union, Det Sydafrikanske Udviklingsfællesskab (SADC) og COMESA.
Det politiske system er nøje modelleret på det parlamentariske Westminster-modellen.
Historie thumb|Morits af Oranien.
Øen har været kendt af araberne siden 900-tallet, portugiserne kom som de første europæere til øen i 1505. Hollænderne koloniserede øen i 1638 og opkaldte øen efter prins Morits af Oranien. Men de drog fra øen igen nogle årtier senere. I 1700-tallet var øen under fransk kontrol. Franskmændene indførte de første sorte slaver til at producere sukker. Førhen var øen stort set ubeboet. I 1810 indtog Storbritannien øen i forbindelse med Napoleonskrigene. Øen blev britisk, og briterne beholdt kontrollen frem til uafhængigheden i 1968. Under den engelske kolonitid blev der indført en stor mængde asiatiske kulier. I mange lande er systemet for kulier forbudt i henhold til verdenserklæringen om menneskerettigheder, da det er en form for slaveri.
Det første historiske bevis for eksistensen af en øen, er på et kort fremstillet af den italienske kartograf Alberto Cantino fra 1502. Fra dette ser det ud til, at øen fik navnet Dina Arobi eller Dina Margabin af arabiske sejlere, der anses som det første folk der opdagede øen. En række noter antyder at araberne opdagede øen, da et stormvejr pressede deres båd hen på øen ved et tilfælde.
I 1507 besøgte portugisiske sejlere øen. Øen vises med et portugisisk navn Cirne på tidlige kort, sandsynligvis fra navnet på et skib fra en ekspedition i 1507. En anden portugisisk sømand, Dom Pedro Mascarenhas, gav navnet Mascarenerne. Mascarenerne anvendes i dag som en betegnelse for en gruppe af vulkanske øer i Østafrika, der inkluderer Mauritius. Portugiserne var allerede var etableret i Asien i Goa, ved Malabars kyst, på øen Ceylon (nu Sri Lanka) og på den malaysiske kyst. Portugisernes vigtigste afrikanske base var i Mozambique, derfor foretrak de portugisiske sejlere at anvende kanalen i Mozambique der gik til Indien som deres handelsrute. Comorerne i nord blev ligeledes vurderet til at være en mere praktisk port i forhold til porten i Port Louis. Således blev der ikke etableret nogen permanent portugisisk koloni på øen.
I 1598 besatte en hollandsk skvadron under admiral Wybrand van Warwyck øen. Warwyck gav øen navnet Mauritius til ære for prins Morits af Oranien, statholder af De Forenede Nederlande.
Udenrigsministeren fra Oman, har antydet at have evidens for at øen har været en del af det Omanske sultandømme i det femtende århundrede.
thumb|Frimærke fra Mauritius.
Mauritius var det femte land i verden til i 1847 at udgive frimærker efter Storbritannien i 1840, Brasilien i 1843 og Schweiz og USA i 1846 (og det første land i Commonwealth).
Mauritius' første udgave af deres frimærker, de såkaldte "POST OFFICE" (27 eksemplarer kendt i verden i dag) er vurderet som verdens dyreste og sjældneste frimærker. To af dem (samlet på 1 konvolut, "The Mauritius Bordeaux Cover") er blevet solgt i 1993 for fem millioner US$ hos David Feldman SA.
Geografi
Mauritius er en forholdsvis ung ø, da den opstod for 8 millioner år siden ved store udbrud af undersøiske vulkaner som følge af den somaliske plades drift over et hotspot der nu befinder sig under Reunion. Derfor er hovedøen høj med højeste punkt i Pieter Both (823 m). Placeringen i det tropiske klimabælte gør øen varm og præget af regntider og cykloner. Naturen var oprindelig regnskov, men i dag er meget af landet opdyrket.
Miljø og klima
Miljøet i Mauritius er typisk tropisk i kystområderne med skove i bjergområderne. Sæsonbestemte cykloner er ødelæggende for dets flora og fauna, selv om de genopretter sig hurtigt. Mauritius blev nummer to i et luftkvalitetsindeks udgivet af Verdenssundhedsorganisationen i 2011.
Mauritius ligger i nærheden af Stenbukkens vendekreds, og har et tropisk klima. Der er 2 årstider: En varm fugtig sommer fra november til april med en gennemsnitlig temperatur på 24,7 ° C og en forholdsvis kølig tør vinter fra juni til september med en gennemsnitlig temperatur på 20,4 ° C. Temperaturforskellen mellem årstiderne er kun 4,3 ° C. De varmeste måneder er januar og februar med en gennemsnitlig dags maksimal temperatur på 29,2 ° C, og de koldeste måneder er juli og august med gennemsnitlige overnattende minimumstemperaturer på 16,4 ° C. Årlig nedbør varierer fra 900mm på kysten til 1.500mm på det centrale plateau. Selv om der ikke er nogen regntid, forekommer det meste af regnen i sommermånederne.
Havtemperaturen i lagunen varierer fra 22-27 ° C. Det centrale plateau er meget køligere end de omkringliggende kystområder og kan opleve så meget som dobbelt nedbør. Der kan også være en markant forskel i temperatur og nedbør fra den ene side af øen til den anden. Lejlighedsvis forekommer der tropiske cykloner mellem januar og marts og har tendens til at forstyrre vejret i flere dage, hvilket bringer tung regn.
Dyreliv thumb|Frederick William Frohawk's maleri af dodoen.
Landet er stadig hjemsted for nogle af verdens sjældne planter og dyr, men menneskelig beboelse og indførelsen af ikke-indfødte dyrearter har truet den oprindelige flora og fauna. På grund af sin vulkanske oprindelse, alder, isolation og dets unikke terræn, er Mauritius hjemsted for en mangfoldighed af flora og fauna, der normalt ikke findes i landområder med samme størrelse. Før den portugisiske ankomst i 1507 var der ingen jordbaserede pattedyr på øen. Dette tillod udviklingen af en række ikke-flyvende fugle og store reptilarter. Ankomsten af slaverne og kontraktbundne arbejdere og indførslen af en række fremmede arter har ødelagt en række arters naturlige habitat, og har ligeledes ændret den naturlige flora og fauna.
Der er mindre end 2% af den oprindelige skov tilbage, koncentreret i Black River Gorges National Park i sydvest, Bambous Mountain Range i sydøst og Moka-Port Louis Ranges i nordvest. Der er nogle isolerede bjerge, Corps de Garde, Le Morne Brabant og flere mindre øer, med rester af kyst- og fastlandsdiversitet. Over 100 arter af planter og dyr er blevet udslettet, og mange flere er truet. Bevaringsaktiviteterne begyndte i 1980'erne med gennemførelsen af programmer til reproduktion af truede fugle- og plantearter samt restaurering af levesteder i nationalparker og naturreservater.
Mauritius var den eneste kendte habitat for den uddøde dronte, en ikke-flyvende fugl.
Dronten, med kælenavnet dodoen, er efterkommere af en slags due, der bosatte sig i Mauritius for over fire millioner år siden. Ingen rovdyr angreb dem, og de havde af denne årsag mistet deres evne til at flyve. Med en vægt på op til 17,5 kg var dronten en velkommen kilde til fersk kød til søfolkene. Et stort antal dodoer blev dræbt for mad. Senere, da hollænderne brugte øen som en straffekoloni, blev nye arter introduceret til øen. Rotter, grise og aber spiste dronternes æg, som de lagde på jorden. Kombinationen af menneskelig udnyttelse og indførsel af nye arter reducerede drontebestanden væsentligt. Inden for 100 år efter ankomsten af mennesker på Mauritius blev dronten en sjælden fugl. Den sidste blev dræbt i 1681. I Mare aux Songes er der fundet mange dronte-fossiler og andre fossiler efter en 50-års tørkeperiode for 4000 år siden.Ancient megadrought entombed dodos in poisonous fecal cocktail. Science
Sprog Mauritisk kreolsk (mauritisk kreolsk: kreol morisien) er et franskbaseret kreolsprog, der tales i Mauritius. Ud over den franske base af sproget er der også en række ord fra engelsk, portugisisk, spansk og fra de mange afrikanske og asiatiske sprog, der er blevet talt på øen.
Mauritierne har tendens til at tale kreolsk hjemme og fransk på arbejdspladsen. Fransk og engelsk tales i skolerne. Selvom mange mauritier er af europæisk, øst-asiatisk og syd-asiatisk afstamning, taler de primært kreolsk. Det er deres forfædresprog i den forstand, at deres forfædre sammen med dem af afrikansk afstamning hjalp med at skabe det kreolske sprog sammen for århundreder siden, da Mauritius var mødested for folk fra forskellige kontinenter grundet slaveri og tvunget arbejde.
De fleste ord kommer fra fransk men bruges ikke altid på samme måde. For eksempel er den franske artikel le, la, les fusioneret med substantivet i kreolsk: Fransk rotte er i kreolsk lera, og det franske temps er på kreolsk letan. Det samme gælder for nogle adjektiver og præpositioner: Fransk femme ("kvinde") og riz ("ris") er bonnfam (fra bonne femme) og diri (from du riz) i kreolsk.
Nogle ord har ændret deres mening helt: Mauritian gagn ("at få" eller "at opnå") er afledt af fransk gagner ("at vinde" eller "at tjene").
Der findes også flere ord fra de malagassisk som er sproget talt på den nærliggende ø Madagaskar. Eksempelvis er det kreolske lapang fra malagassisk ampango (ris fast i bunden af en gryde), kreolsk lafus fra malagassisk hafotsa (en slags træ) og kreolsk zahtak fra malagassisk antaka (en slags plante). Ord af andre østafrikansk oprindelse omfatter kreolsk makutu fra makua makhwatta (løbende sår), kreolsk matak fra swahili og makonde matako (skinker).
Andre ord kommer fra enten portugisisk eller spansk som lakaz fra spansk (la) casa.
Eksempler Eksempler over oversættelser fra engelsk, mauritisk kreolsk og fransk. EngelskMauritisk kreolskFranskIMoJeMeMwaMoiYou (informal)To (Twa)Tu (Toi)You (formal)OuVousHe/She/ItLiIl/Elle/OnWeNouNousYou (plural)ZotVousTheyBannla/ZotIls/Elles