thumb|Peter Hansen, Gødningssamlerne, 1904, Davids Samling. thumb|Peter Hansen, Gødningssamlere på Landevejen til Pompeji, 1904. En af de flere versioner Peter Hansen lavede, han skriver til Theodor Philipsen: "Jeg har malet 5 Studier, men de kommer alle sammen til at ligne Amager, saa jeg maa paa'en igen."Kampen om kunsten. Fynboerne, side 75 Gudmund Hentze startede i 1907 en fejde om forskellige kunstneriske opfattelser, kaldet bondemalerstriden, den udkæmpedes i Politiken fra 14. april til 9. juli 1907. Her forsvarede han sammen med Harald og Agnes Slott-Møller den forfinede hovedstadskultur mod "bondemalerne" fra Fyn, Fynboerne.Kunstindeks Danmark & Weilbachs kunstnerleksikon Striden begynder med afvisning af et af Gerda Wegeners kvindeportrætter på både Charlottenborg og Den Frie Udstilling. Portrættet var af forfatter Aage Herman von Kohls hustru, Ellen Levinsen. Foranlediget af denne afvisning skriver Gudmund Hentze en kronik i Politiken:Kampen om kunsten. Fynboerne, side 73 Hentze nævner i kronikken ud over Wegener tre andre kvindelige malere, Bertha Dorph, Agnes Slott-Møller og Juliette Willumsen. Disse og Hentze blev isoleret i dansk kunstliv uden for de "accepterede" kunstretninger. Deres kunst fik kritik for at være for dekorativ og monumental i modsætning til det naturalistiske og impressionistiske maleri, som kendetegner Fynboerne.Naturen og kunsten. Bondemalerstriden 1907, side 7
Striden stod mellem Fynboerne og kunsthistorikeren Karl Madsen på den ene side mod de symbolistiske kunstnere Gudmund Hentze og ægteparret Harald og Agnes Slott-Møller på den anden side. Gudmund Hentze nævner som eksempler på Peter Hansens værker Gødningssamlere, 1904 og Søster græder. Kunstnerens døtre, 1906 i Politiken skrev han:
Wegener deltog ikke i diskussionen på anden måde end ved at lade det afviste billede ophænge sammen med andre af sine værker hos kunsthandlerne Winkel & Magnussen. Hellere ikke Fynboerne deltog i striden ud over Peter Hansen med et kort indlæg, men de var naturligvis berørt af debatten, og de forsvaredes af Karl Madsen og blev støttet af Johannes V. Jensen, der selv følte sig som bonde og sendte dem et støttebrev. Stridens mål var ikke kun at nedgøre de fynske malere. Debatten havde bredde og principiel betydning for forståelsen af i tendenserne i kunsten før og efter 1900.
Striden medførte, at Gudmund Hentze i danske kunstkredse blev persona non grata, og hans kunstsyn blev af de fleste unge kunstnere anset som bagstræberisk og reaktionært.Over stregen - under besættelsen redigeret af John T. Lauridsen, , Gertrud With: "Muserne tier ikke under kampen" : kunstneren Gudmund Hentze, afsnittet "Bondemalerne", side 296 - 298 Ægteparret Slott-Møller blev helt isoleret i det officielle kunstliv efter striden.Dansk Kvindebiografisk Leksikon - Agnes Slott-Møller Litteratur
Udstillingskatalog, Naturen og kunsten. Bondemalerstriden 1907, Faaborg Museum, 1986, Udstillingskatalog, Kampen om kunsten. Fynboerne, 2011, Noter
Kategori:Kunst fra Danmark