Chirk Amateur Athletic Association Football Club (Chirk AAA FC) er en walisisk fodboldklub fra Chirk i det nordøstlige Wales. Klubben var sammen med naboklubberne Wrexham, Oswestry og Druids med til at stifte Football Association of Wales i 1876.Chirk AAA FC - History - Chapter 1 I begyndelsen bestod Chirk AAA's hold primært af ansatte på Chirk Castle og Black Park Colliery, heraf kælenavnet The Colliers.

Klubben havde sin storhedstid i 1880'erne og 1890'erne, hvor den vandt Welsh Cup fem gange og den engelsk-walisiske liga The Combination én gang. I første halvdel af 1900-tallet spillede Chirk AAA i ligaerne The Combination, Liverpool Combination, Welsh National League og Welsh League. Efter anden verdenskrig etablerede den sig som et af topholdene i Welsh National League, som den vandt flere gange i 1940'erne og 50'erne, og som et af Wales' bedste amatørhold med tre sejre og to finalenederlag i Welsh Amateur Cup.

Siden oprettelse af Wales' nationale ligasystem i 1992 har Chirk AAA spillet i Premier Division i Welsh National League,Welsh National League (Wrexham Area) - Clubs bortset fra en enkelt sæson i Cymru Alliance i 1997-98.

Klubbens kendteste spiller er nok Billy Meredith, der startede med at spille fodbold i Chirk AAA i begyndelsen af 1890'erne, inden han senere opnåede 48 landskampe for Wales og over 750 kampe for Manchester City og Manchester United.Chirk AAA FC - History - Chapter 5

Bedste resultater Pokalturneringer Welsh Cup Vinder (5): 1886–87, 1887–88, 1889–90, 1891–92, 1893–94RSSSF - Welsh Cup history Finalist (1): 1892–93

Welsh Amateur Cup Vinder (3): 1958–59, 1959–60, 1962–63 Finalist (2): 1951–52, 1954–55

North Wales Alliance Cup Vinder (2): 1919–20, 1920–21

Welsh National League Premier Division Cup Vinder (4): 1988–89, 1990–91, 1998–99, 2003–04

Welsh National League Division 1 League Cup Vinder (1): 1953–54

Welsh National League Division 2 League Cup Vinder (4): 1975–76, 1976–77, 1978–79, 1984–85

Horace Wynne Cup Vinder (1): 1978–79

Carlsberg Pub and Club Cup Cymru Vinder (1): 1996–97

Ligaturneringer The Combination Vinder (1): 1899–1900RSSSF - The Combination

Welsh National League Vinder af First Division (7): 1947–48, 1949–50, 1951–52, 1958–59, 1959–60, 1960–61, 1983–84 Vinder af Second Division (2): 1978–79, 1984–85

Liga- og pokalhistorie

Ligahistorie

PeriodeLigaDivision1891-93The Combination-1895-97Welsh Senior League-1897-1910The Combination-1910-11Liverpool County CombinationDivision 11911-12Wrexham & District League-1912-21North Wales Alliance-1921-27Welsh National League (North)-1927-31Ingen liga-1931-?North Shropshire League-1931-?Cefn & District League-1936-39Wrexham & District Amateur League-1945-74Welsh National League (Wrexham Area)Senior Division / Division 1Divisionen skiftede i 1949 navn fra Senior Division til Division 1.1974-79Welsh National League (Wrexham Area)Division 21979-97Welsh National League (Wrexham Area)Division 1 / Premier DivisionDivisionen skiftede i 1984 navn fra Division 1 til Premier Division.1997-98Cymru Alliance-1998-2012Welsh National League (Wrexham Area)Premier Division

Kilder / eksterne henvisninger Noter

Kategori:Fodboldklubber i Wales Kategori:Etableret i 1876