Danmark deltog i Sommer-OL 1932 i Los Angeles med 24 sportsudøvere, 18 mænd og 6 kvinder. Danmark vandt tre sølv- og tre bronzemedaljer og placerede sig som nummer 20 i medaljetabellen.
Sammenlignet med legene i Amsterdam var den danske deltagelse kun ca. ¼ af hvad den havde været fire år tidligere. Dette skyldes den meget lange og besværlige rejse til den amerikanske vestkyst. Dertil kom at det var meget dyrt at sende atleterne på den lange rejse. De amerikanske arrangører havde, med hjælp fra den Internationale Olympiske Komité, (IOC), dog gjort alt for at reducere udgifterne for deltagerne. Således var indkvartering og bespisning holdt på et absolut økonomisk minimum. Arrangørerne havde udregnet at en tur for én europæisk idrætsudøver ville kunne gøres for ca. $ 500. At det trods alt lykkedes Danmark at sende 24 deltagere skyldtes ikke mindst en indsamling, der var blevet etableret af dansk-amerikanere i Californien. Indsamlingen indbragte $ 12.000 og dækkede således stort set udgifterne for atleterne.
De danske mænd var sammen med de øvrige mandlige atleter indkvarteret i den nyopførte olympiske by i nærheden af de olympiske arenaer. Det var første gang at man samlede atleterne på denne måde. De danske kvinder var sammen med alle øvrige kvinder derimod samlet på det fashionable Chapman Park hotel, der lå inde i selve Los Angeles.
Den danske medaljehøst var den ringeste siden London i 1908, men deltagerantallet var også det mindste siden de første par olympiske lege.
Sportsgrene
Danmark deltog i 7 ud af de i alt 14 sportsgrene http://www.sports-reference.com/olympics/countries/DEN/summer/1932/ .
Atletik Deltagere i atletik NavnDisciplinPlacering Christian Markersen 1500 meter Nummer 6 i indledende heat Anders Hartington Andersen Maraton Nummer 10
I 1500 meterløb var der 27 deltagere der blev inddelt i 3 heat, hvor de 4 første gik videre til finalen. Christian Markersen blev nummer 6 i sit indledende heat i tiden 4:06,5 og deltog således ikke videre i konkurrencen.
I maraton var der 29 deltagere til samlet start. Anders Hartington Andersen blev nummer 10 i tiden 2 t 44 m. 38 sek., hvilket var godt 13 minutter fra førstepladsen og ca. 12 minutter fra en medalje.
Boksning Deltagere i boksning NavnDisciplinPlacering Carl Jensen Weltervægt Tabte i 2. runder Peter Jørgensen Letsværvægt
Bokseturneringen blev afholdt som en traditionel knock-out turnering.
I weltervægt var der i alt 16 deltagere.
Carl Jensen vandt sin førsterundekamp over Nils Olof Osten Althin, Sverige på point. I anden runde tabte Carl Jensen til Erich Campe, Tyskland på point.
I letsværvægt var der i alt 8 deltagere.
Peter Jørgensen vandt sin førsterundekamp, som reelt var kvartfinalen, over Rafael Lang, Argentina på point. I semifinalen tabte han til David E. Carstens, Sydafrika på point. I kampen om tredjepladsen vandt Peter Jørgensen over James J. Murphy, Irland, da denne ikke kunne stille op og erhvervede således bronzemedaljen.
Brydning Deltagere i brydning NavnDisciplinPlacering Christian Schack Mortensen Fribrydning Fjervægt Ude efter 2. indledende runder Børge Jensen Fribrydning Weltervægt Ude efter 2. indledende runder Christian Schack Mortensen Græsk-romersk brydning Fjervægt Skadet efter en tabt kamp Abraham Kurland Græsk-romersk brydning Letvægt Børge Jensen Græsk-romersk brydning Weltervægt Ude efter 3. indledende runder
Turneringsformen var den samme indenfor fribrydning og græsk-romersk brydning og i alle vægtklasser. Grundlæggende blev man ved med at møde modstandere i en slags indledende runder indtil man havde fundet en vinder. Undervejs blev de dårligste brydere sorteret fra ved slutningen af en runde. Frasorteringen foregik hvis en bryder opnåede minus 5 point eller mere. Pointsystemet var opbygget som følger: • Vinder på fald = 0 point • Vinder på point = Minus 1 point • Taber = Minus 3 point
Fri stil
I fjervægt var der i alt 10 deltagere.
Christian Schack Mortensen tabte sine to indledende kampe til den senere sølvmedaljevinder Edgar Nemir fra USA og den senere guldmedaljevinder Herman Pihlajamäki fra Finland. Christian Schack Mortensen havde herefter minus 6 point og var ude af konkurrencen.
I weltervægt var der i alt 9 deltagere.
Børge Jensen tabte sine to indledende kampe til Jean Földeak fra Tyskland og den senere guldmedaljevinder Jack Francis Van Bebber fra USA. Børge Jensen havde herefter minus 6 point og var ude af konkurrencen.
Græsk – romersk stil
I fjervægt var der i alt 8 deltagere.
Christian Schack Mortensen tabte sin første indledende kamp til Kiyoshi Kase fra Japan. En skade afholdt ham herefter fra at fortsætte.
I letvægt var der i alt 6 deltagere. Konkurrencen skulle vise sig at være et fint eksempel på svaghederne i det daværende scoringssystem. Deltagerne i konkurrencen var: Abraham Kurland, Danmark Aarne Reini, Finland Eduard Sperling, Tyskland Silvio Tozzi, Italien Yoneichi Miyazaki, Japan Eric Malmberg, Sverige
Første runde: Eric Malmberg, Sverige vinder på point over Eduard Sperling, Tyskland Aarne Reini, Finland vinder på fald over Silvio Tozzi, Italien Abraham Kurland, Danmark vinder på fald over Yoneichi Miyazaki, Japan
Silvio Tozzi udgik herefter med en skade.
Stillingen efter første runde: Abraham Kurland, Danmark 0 point Aarne Reini, Finland 0 point Eric Malmberg, Sverige minus 1 point Eduard Sperling, Tyskland minus 3 point Yoneichi Miyazaki, Japan minus 3 point
Anden runde: Efter lodtrækning blev Yoneichi Miyazaki, Japan oversidder i denne runde.
Eric Malmberg, Sverige vinder på point over Aarne Reini, Finland Eduard Sperling, Tyskland vinder på point over Abraham Kurland, Danmark
Stillingen efter anden runde: Eric Malmberg, Sverige minus 2 point Abraham Kurland, Danmark minus 3 point Aarne Reini, Finland minus 3 point Yoneichi Miyazaki, Japan minus 3 point Eduard Sperling, Tyskland minus 4 point
Tredje runde: Efter lodtrækning blev Abraham Kurland oversidder i denne runde.
Eric Malmberg, Sverige vinder på fald over Yoneichi Miyazaki, Japan Eduard Sperling, Tyskland vinder på point over Aarne Reini, Finland
Stillingen efter tredje runde: Eric Malmberg, Sverige minus 2 point Abraham Kurland, Danmark minus 3 point
Eliminerede efter runden var: Eduard Sperling, Tyskland minus 5 point, som gav bronzemedalje Aarne Reini, Finland minus 6 point Yoneichi Miyazaki, Japan minus 6 point
Fjerde runde: Eric Malmberg, Sverige vinder på point over Abraham Kurland, Danmark
Medaljestilling: Guldmedalje Eric Malmberg, Sverige minus 3 point Sølvmedalje Abraham Kurland, Danmark minus 6 point Bronzemedalje Eduard Sperling, Tyskland minus 5 point
I weltervægt var der i alt 8 deltagere.
Børge Jensen vandt i den første indledende runde over Arild Dahl fra Norge på point mens han tabte de næste to kampe til Osvald Käpp fra Estland og Väinö Kajander fra Finland. Børge Jensen havde herefter minus 7 point og var ude af konkurrencen.
Cykling Deltagere i cykling NavnDisciplinPlacering Harald Christensen 1000 meter på tid Nummer 7 Willy Gervin Sprint Slået i kvartfinalen Harald Christensen Willy Gervin 2000 meter tandem Frode Sørensen Landevejscykling Nummer 5 Leo Nielsen Landevejscykling Nummer 9 Henry Hansen Landevejscykling Nummer 12 Gunnar Andersen Landevejscykling Nummer 18 Frode Sørensen Leo Nielsen Henry Hansen Landevejscykling (hold)
I 1000 meter på tid var der i alt 9 deltagere. Alle deltagere kørte en gang og fik målt deres tid.
Harald Christensen blev nummer 7 i tiden 1 m. 16,0 sek.
I sprint var der i alt 9 deltagere. Formatet for konkurrencen var, at deltagerne blev inddelt i 3 indledende heat, hvoraf de 2 første gik til kvartfinalen. De 3 tabere gik i et opsamlingsheat, hvor de 2 første gik til kvartfinalen. I kvartfinalen var det kun vinderen, der gik videre. I semifinalen gik vinderne direkte i finalen mens taberne mødtes om den tredje sidste plads i finalen.
Willy Gervin blev nummer 2 i sit indledende heat og gik videre til kvartfinalen, hvor han blev slået af Edgar Laurence Gray fra Australien og var dermed elimineret.
I 2000 meter tandem var der i alt 5 deltagende hold. Formatet for konkurrencen var, at de 4 hold mødtes i 2 indledende heat, hvor vinderen gik i semifinalen. De to tabende hold kom i ét opsamlingsheat sammen med USA, hvor de 2 bedste gik i semifinalen. Vinderne af semifinalen gik i finalen mens taberne skulle køre om tredjepladsen.
Harald Christensen og Willy Gervin kørte i indledende heat mod Holland, men blev diskvalificeret for at spærre for modstanderne. I opsamlingsheatet vandt Danmark foran England og USA og gik i semifinalen. I semifinalen tabte Danmark til Frankrig og skulle derfor køre om 3. pladsen, hvor Holland ventede. Kort før løbet gik hollændernes cykel i stykker og kunne ikke stille op, hvorfor Danmark blev erklæret for vinder og fik dermed også bronzemedaljerne.
I individuelt landevejsløb var der i alt 33 deltagere, som konkurrerede med samlet start på en distance på over 100 km. Der blev kun kørt ét landevejsløb, så løbet gjaldt også som basis for udregning af holdløbet.
Frode Sørensen blev nummer 5 i tiden 2 t. 30 m. 11,2 sek. Leo Nielsen blev nummer 9 i tiden 2 t. 32 m. 48,6 sek. Henry Hansen blev nummer 12 i tiden 2 t. 35 m. 50,4 sek. Gunnar Andersen blev nummer 18 i tiden 2 t. 37 m. 23,6 sek.
I landevejsholdløbet deltog 8 hold. Konkurrencen blev afviklet parallelt med det individuelle landevejsløb og blev således ikke kørt separat. For de deltagende nationer blev de 3 bedste rytteres tid fra det individuelle landevejsløb lagt sammen og resultatet blev herefter udregnet.
Frode Sørensen, Leo Nielsen og Henry Hansen var de 3 bedste danskere og deres samlede tid blev på 7 t. 38 m. 50,2 sek., hvilket gav en 2. plads og dermed sølvmedalje kun overgået af et helt suverænt hold fra Italien, der også satte sig på pladserne 1, 2 og 4 i den individuelle konkurrence.
Fægtning Deltagere i fægtning NavnDisciplinPlacering Axel Bloch Fleuret Nummer 7 i semifinalen Ivan Osiier Fleuret Nummer 7 i semifinalen Erik Kofoed-Hansen Fleuret Nummer 9 i indledende gruppe Erik Kofoed-Hansen Kårde Nummer 9 i indledende gruppe Aage Leidersdorff Kårde Nummer 10 i semifinalen Axel Bloch Sabel Nummer 7 i indledende gruppe Ivan Osiier Sabel Nummer 7 Aage Leidersdorff Sabel Nummer 9 i indledende gruppe Axel Bloch Ivan Osiier Erik Kofoed-Hansen Aage Leidersdorff Fleuret (Hold) Nummer 4 Axel Bloch Ivan Osiier Erik Kofoed-Hansen Aage Leidersdorff Kårde (Hold) Tabte i semifinalen Axel Bloch Ivan Osiier Erik Kofoed-Hansen Aage Leidersdorff Sabel (Hold) Tabte i indledende runde Inger Klint Fleuret Nummer 7 i indledende grupper Gerda Munck Fleuret Nummer 7 Grete Olsen Fleuret Nummer 8
Mænd
I fleuret var der i alt 27 deltagere. Formatet i konkurrencen var, at deltagerne var opdelt i 3 indledende grupper, hvoraf de 6 bedste kom i semifinalen. I de to semifinaler gik de 5 bedste til finalen.
Axel Bloch blev nummer 6 i sine indledende grupper og gik videre til semifinalen, hvor han blev nummer 7 og var dermed ude af konkurrencen.
Ivan Osiier blev nummer 4 i sine indledende grupper og gik videre til semifinalen, hvor han blev nummer 7 og var dermed ude af konkurrencen.
Erik Kofoed-Hansen blev nummer 9 i sine indledende grupper og var dermed ude af konkurrencen.
I kårde var der i alt 29 deltagere. Formatet i konkurrencen var, at deltagerne var opdelt i 3 indledende grupper, hvoraf de 7 bedste kom i semifinalen. I de to semifinaler gik de 6 bedste til finalen.
Aage Leidersdorff blev nummer 5 i sine indledende grupper og gik videre til semifinalen, hvor han blev nummer 10 og var dermed ude af konkurrencen.
Erik Kofoed-Hansen blev nummer 9 i sine indledende grupper og var dermed ude af konkurrencen.
I sabel var der i alt 25 deltagere. Formatet i konkurrencen var, at deltagerne var opdelt i 3 indledende grupper, hvoraf de 6 bedste kom i semifinalen. I de to semifinaler gik de 5 bedste til finalen.