Ungdomsbyen er et kursuscenter på Nørrebro for både lærere og elever i danske grundskoler, gymnasier og erhvervsskoler. Ungdomsbyen udvikler kurser, indgår i samarbejder om pædagogisk udviklingsarbejde, og er koordinator for UNESCO Associated Schools Network.

Historie Ungdomsbyen blev skabt som resultat af et samarbejde mellem staten, private erhvervsaktører, det offentlige og civilsamfundet. Den blev bygget som en mini-by af unge håndværkerlærlinge og skulle fungere som et læringsmiljø for unge og deres lærere, især for folkeskolens ældste klasser. I dag står Ungdomsbyens Kirke tilbage på det gamle område. Kirken er opført i 1960-61 af Holger Jensen. Portrætfilmen Ung kunst i Ungdomsbyen viser udsmykninger lavet af Ole Bach Sørensen.

Fra 1965 til 2007 var Ungdomsbyen en del af Statens Pædagogiske Forsøgscenter (SPF) i Rødovre, hvor den fungerede som en tilskudsfinansieret institution. Efter lukningen af SPF i 2007 blev Ungdomsbyen en selvstændig forening.

Ungdomsbyen har den koordinerende funktion af det pædagogiske netværk UNESCOs ASP netværk (Associated Schools Project) og har haft denne siden 2000. I 2014 flyttede Ungdomsbyen til Global Platform i København, sammen med andre civilsamfundsorganisationer.

Kilder og henvisninger

https://ungdomsbyen.dk/vare/historien/

Kategori:Ungdomsuddannelser Kategori:Ngo'er