thumb|Akvarel af Walsers bror. Den forestiller Robert udklædt som Karl Moor, hovedpersonen i Schillers teaterstykker Die Räuber, som inspirerede Roberts roman Der Rauber (Røveren). Robert Walser (født 15. april 1878, død 25. december 1956) var en tysktalende, schweizisk forfatter. Hans omfattende produktion af kortprosa/noveller, der i en naivistisk stil skildrede kunstnerens og outsiderens sociale fremmedgørelse, udviklede sig i en stadig mere avantgardistisk retning, hvad der tydeligt fremgår af Walsers talrige 'mikrogrammer', der var korte, stærkt eksperimenterende prosaskitser, som han skrev henimod slutningen af sin karriere.
Ligesom Hölderlin, som Walser skrev en novelle om i novellesamlingen "Poetenleben" (da. digterliv), udviklede Walser en psykotisk lidelse, der førte til hans indlæggelse i Herisau Sanatorium. Hans litterære produktion stoppede efter indlæggelsen, og han tilbragte resten af sit liv som patient. Hans prosatekster har haft afgørende betydning for forfattere som Walter Benjamin, Peter Handke, Ror Wolf, Elfriede Jelinek, W.G. Sebald, Franz Kafka, Max Goldt, Peter Bichsel og Martin Walser.
Udvalgt bibliografi Fritz Kochers skolestile Spadsereturen Røveren En verden for sig Jakob Von Gunten Vandringer med Robert Walser
Udgivelser på tysk Schneewittchen, 1901 Fritz Kochers Aufsätze, 1904 Geschwister Tanner, 1907 Der Gehülfe, 1908 Poetenleben, 1908 Jakob von Gunten, 1909 Gedichte, 1909 Kleine Dichtungen, 1914 Prosastücke, 1916 Der Spaziergang, 1917 Kleine Prosa, 1917 Poetenleben, 1917 Komödie, 1919 Seeland, 1920 "Ophelia", 1924 Die Rose, 1925 Der Räuber, 1925 Große Welt, kleine Welt, 1937
Litteratur Carl Seelig: Vandringer med Robert Walser (org. titel: Wanderungen mit Robert Walser, 1957)
Eksterne henvisninger
Robert Walser-Zentrum, Robert Walser-arkiv og -selskab
Kategori:Dramatikere fra Schweiz Kategori:Tysksprogede forfattere Kategori:Digtere fra Schweiz Kategori:Novelleforfattere fra Schweiz