Hedehusene er en stationsby på Nordøstsjælland beliggende i Høje-Taastrup Kommune. Byen har et indbyggertal på og hører til Region Hovedstaden. Den fungerer som satellitby til Hovedstadsområdet. Hedehusene opstod ved den første jernbanestrækning fra København mod Vestsjælland.
Historie
Kallerupstenen er en af Danmarks ældste runestene. Den er fra ca. 800 – 825. Stenen blev fundet ved Kallerup nord for Hedehusene i 1827. Den står ved Ansgarkirken. Teksten er: "Hornbores, Svides ætlings sten."
Kirken fik sit navn ved indvielsen i 1921 efter Ansgar, der kom til landet i samme periode, som Kallerupstenen blev rejst.
På Kallerupstenen ses to små skålformede fordybninger. De menes at være elementer i en kult, der er meget ældre end runerne. thumb|Kort, der viser Roskilde Kongevej, år 1549. På kortet ses det område, der nu er Hedehusene. Ved anlæggelsen af den første landevej mellem København og Roskilde i 1642, Kongevejen, bød kong Christian IV, at der blev bygget et hus for en foged til bevogtning af bommene ved vejen. Det blev det første hus på Heden – senere Hedehusene. Kong Christian IV er sådan set Hedehusenes grundlægger. Vejen måtte opgives som kongevej omkring 20 år senere, og Kongens Hedehus blev kro.
Kongevejen forfaldt og erstattes i 1700-tallet af den nuværende Roskildevej, der passerer Hedehusene. Det er i Hedehusene, at Roskildevej (vejen fra København mod Roskilde) går over i Københavnsvej (vejen fra Roskilde mod København). thumb|right|150px|Skilt med forklaring til Kallerupstenen. En kro bliver til to-tre kroer, men det er stort set, hvad der sker med Hedehusene til jernbanen bliver bygget i 1847. At der blev anlagt en station i Hedehusene skyldtes først og fremmest, at lokomotiverne skulle have påfyldt vand. Mange amerikanske byer er skabt af samme årsag. Hedehusene var i mange år blot et par huse omkring kro og station med langt til landsbyerne Kallerup, Fløng og Baldersbrønde.
Fra 1900 sker der en betydelig vækst i Hedehusene især pga. Hedehus-Teglværket, der i begyndelsen af 1900-tallet var landets største, og de store grusgrave i området. Hedehusene Station var en af Danmarks største godsbanegårde, da den nuværende 3. station i Hedehusene indviedes i 1917.
Hedehusene stationsby havde 586 indbyggere i 1906, 859 i 1911 og 1.021 indbyggere i 1916.Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser 4. Række 51. Bind 1. Hæfte: Folkemængden 1. Februar 1916 i Kongeriget Danmark; København 1916; s. 63 thumb|Kaffesurrogatfabrikken Danmark ca. 1930. I 1911 havde Hedehusene 859 indbyggere, heraf ernærede 69 sig ved landbrug, 475 ved håndværk og industri, 114 ved handel og 91 ved transport.J.P. Trap: Danmark; 4. udgave Omkring 1920 havde byen missionshus (en kirke var under opførelse), vandværk, kro (Hedehuskro), andelsmejeri, købmandsforretninger og flere industrielle anlæg som Kaffesurrogatfabriken Danmark, kalksandstensfabrik, skærvefabrik og teglværk.Salmonsens Konversationsleksikon, 2. udgave, bind XI (1921), s. 103
I mellemkrigstiden fortsatte Hedehusene sin udvikling: stationsbyen havde 1.197 indbyggere i 1921, 1.309 i 1925, 1.553 i 1930, 1.551 i 1935Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser 4. Række 101. Bind 1. Hæfte: Folkemængden 5. November 1935 i Kongeriget Danmark; København 1936; s. 172 og 1.603 indbyggere i 1940.Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser 4. Række 113. Bind 3. Hæfte: Folkemængden 5. November 1940 i Kongeriget Danmark; København 1941; s. 123
Efter 2. verdenskrig fortsatte Hedehusenes udvikling: byen havde 1.676 indbyggere i 1945, 2.145 i 1950, 3.373 i 1955 og 4.420 i 1960. Byen havde da bredt sig fra Høje-Taastrup Kommune til Hvedstrup-Fløng Kommune, hvor bebyggelsen Ny Fløng var opstået, og Reerslev-Vindinge Kommune.Det statistiske Departement: Statistiske Undersøgelser Nr. 10: Folketal, areal og klima 1901-60; København 1964; s. 169
Hedehusene i dag I dag er Hedehusene sammenvokset med Kallerup og Fløng i nord og Baldersbrønde i øst. Mod syd er bydelen Nærheden bygget. Hovedgaden, som Roskildevej hedder på denne strækning, er den vigtigste handelsgade. Rockwool vest for byen er den største arbejdsplads. Byen har bl.a. apotek, bibliotek, restauranter, bager, supermarked og flere pizzeriaer.
Hedeland vest og syd for byen er et enestående og særpræget naturområde i tidligere grusgravsområder.
Hedehusene har et rigt foreningsliv og gode idrætsfaciliteter blandt andet i FDF Hedehusene og Hedehusene Idrætspark. I Fløng findes der en svømmehal.
Kvarteret Charlotteager var til 2020 på Transport- og Boligministeriets såkaldte Særligt udsatte almene boligområder (ghettolisten).Her er den nye ghettoliste: Tre områder er røget ud - to nye på berlingske.dk 1. december 2019
Hedehusene Kulturpark Hedehusene Kulturpark blev anlagt i 1989 med en række skulpturer, bakker og beplantning. Den gang hed parken Hedehusene Bypark. I 2015 skiftede parken navn til Hedehusene Kulturpark og der blev etableret en oplevelsessti i parken, der formidler og iscenesætter Hedehusenes industrielle historie og landskab. Kulturparken er den første park i Danmark, der fortæller en bys historie. thumb|Oplevelsesstiens start. Oplevelsesstien: Stien starter ved Hedevolden. Undervejs går stien forbi søen, skulpturer, Hedehuset og legepladsen.
Belægningen på oplevelsesstien er en blanding af beton, tegl, sten og grus. Belægningen afspejler de forskellige byggematerialer, der er blevet fremstillet i Hedehusene. Stiens belægning er således et historiefortællende element. Selve Hedehusene bys historie er fortalt gennem plancher nedlagt i stien og grafik i væggene på de gennembrudte bakker.
Stien slutter ved Ansgarkirken og spejderhytten. thumb|Kulturhuset Hedehuset. Hedehuset: Midt i Hedehusene Kulturpark ligger Hedehuset. Det er et af Høje-Taastrups kommunes tre kulturhuse. Hedehuset blev bygget i 1988 og har en stor konferencesal, flere mødelokaler, loungeområder og café. I 2019 blev Hedehuset renoveret.
Gravhøjen Gammelsøhøj thumb|Gravhøjen Gammelsøhøj. Ved Hotelvej ligger gravhøjen Gammelsøhøj. Gravhøjen er opkaldt efter den Gammelsø, der lå i en lavning, hvor det senere A/S Hedehus-Teglværket lå. Søen var så stor, at den gik helt op til Gammelsøhøj. Højen blev opført i ældre bronzealder, det vil sige for over 3000 år siden, men højen blev brugt til begravelser helt op til yngre bronzealder, ca. 500 år før vor tidsregning. I 1934 blev højen udgravet af Nationalmuseet, og her fandt man flere grave med brændte knogler samt gravgods, der bestod af en ragekniv, et spænde, nåle og dobbeltknapper. Efter udgravningen blev højen frigivet til sløjfning, men det lykkedes for lokale kræfter at få den fredlyst.http://charlottekvarteret.dk/wp-content/uploads/2020/02/2019-05-07_Hedeposten_-_Uge_19.pdf
Hedemarkedet Torsdag i ulige uger afholdes der om eftermiddagen torvedag på Den Røde Plads ved stationen. Markedet bliver kaldt for Hedemarkedet. Af boder er delikatesser, håndarbejde, genbrug, planter og blomster. Der kommer også oste – og fiskebil på markedet.Hedemarkedet | Hedehusene
Traditioner Hvert år holdes der byfest på Hovedgaden. Hovedgaden afspærres og der opsættes boder, musikscene, øl – og madtelte. Byfesten er samtidig foreningernes dag. Byens foreninger, klubber, og politiske partier har boder, hvor de præsenterer deres aktiviteter og hverver nye medlemmer.Så er der byfest i Hedehusene - sn.dk - Hedehusene
Hedehusene Erhvervsforening er arrangør af tøndeslagningen på Hovedgaden til fastelavn, sommermarked og høstmarked samt juletræstændingen på Den Røde Plads. Juletræstændingen er lørdag før 1.søndag i advent. Til juletræstændingen er der gratis gløgg, æbleskiver, sang, brandbiler og julemarked i stationsbygningen.Om Hedehusene Erhvervsforening - Hedehusene Erhvervsforening
Hedehusene Erhvervsforening står også bag pyntningen af Hovedgaden og Vesterkøb til halloween, jul og påske.
Hedehusene under besættelsen thumb|Der blev gemt våben på Ansgarkirkens loft. Modstandsbevægelsen i Hedehusene startede på det lokale fodboldhold. I Hedehusene var der ventegrupper og en aktivgruppe. Der var omkring 60 modstandsmænd i Hedehusene. Englænderne kastede våben ned ved Skjoldenæsholm. Roskildegrupperne kørte våbnene fra Skjoldenæsholm til Vindinge, hvor modstandsgruppen i Hedehusene hentede dem. Både våben og ammunition blev fragtet fra Vindinge til Hedehusene på cykel. Da våbnene kom til Hedehusene, blev de fordelt i krat og grøfter. Bomberne blev gemt i Boserup Skov. Ved slutningen af krigen blev våbnene opbevaret på Ansgarkirkens loft. Der blev også gemt våben i et drivhus i Reerslev.Inden du fortsætter til YouTubehttp://charlottekvarteret.dk/wp-content/uploads/2015/07/cut_taastruplokalavis_106.jpg
Sabotage mod Kemikaliekompagniet DANYDEA A/S
Den 14. juni 1943 udførte modstandsbevægelsen sabotage mod Kemikaliekompagniet DANYDEA A/S. Fabrikken lå på A/S Hedehus-Teglværkets grund.
Fabrikken arbejdede ikke direkte for Værnemagten, men var et nyoprettet datterselskab af F.L. Smith, som havde betydeligt arbejde for besættelsesmagten. Samtidigt gik der rygter om, at fabrikken skulle fremstille giftgas. En sprængladning blev anbragt på fabrikkens dampkedel. Eksplosion satte bygningen i brand. Der blev sprængt hul i kedlen, og døre og vinduer i maskinhuset blev revet ud. Næsten hele bygningen, der hovedsageligt var bygget af træ, stod omspændt af flammerne.Historisk Atlas
Sabotage ved viadukten thumb|Viadukten i Hedehusene. Togvogne blev ved hjælp af pæle skubbet fra jernbanesporet ned på vejen for at spærre trafikken. Den 1. juli 1944 tippede modstandsbevægelsen en togvogn ned fra jernbanesporet på viadukten, så den faldt ned og spærrede Roskildevej. En anden togvogn, der også blev skubbet, blev hængende på viadukten. Togene blev skubbet med lygtepæle. Der deltog omkring 50 mand i aktionen. Flere af dem, der medvirkede ved aktionen forsvandt ud af byen for at gå under jorden. Senere samme dag var der voldsom skydning i gaderne i Hedehusene; teglværksingeniør Fabricius blev skudt ned, fordi han var enarmet og ikke kunne løfte begge hænder, da tyskerne råbte: ”Hænderne op!”. Tyskerne troede fejlagtigt at han var bevæbnet.arkiv.dk | Jernbanevogne væltet ned ved viadukt samt på banelegemet Jernbanesabotage ved viadukten i Hedehusene Byrumsmøbler klar til indvielse - sn.dk - TaastrupHistorie: Sabotage i Hedehusene - Høje-Taastrup Turistforening
Hedehusene Skole thumb|Hedehusene Skole blev beslaglagt af tyskerne og blev derefter brugt som kaserne. Hedehusene Skole blev i 1945 beslaglagt af tyskerne, der brugte den som kaserne. Undervisningen af børnene i Hedehusene foregik derfor i i Missionshuset, Falkereden, Ludvig Finds Atelier, Baldersbrøndes gamle skole og i sognefoged Olsens spisestue i Baldersbrønde. Da tyskerne senere i 1945 forlod Hedehusene Skole, blev skolen ryddet. Efter sigende stank der af gule ærter, som tyskerne havde efterladt.https://www.kreds16.dk/media/9519105/20170207-hedeposten.pdf
Befrielsesstenen
Ved Fritidspladsen i Baldersbrønde blev der den 14. oktober 1945 rejst en befrielsessten. På stenen er der indhugget: thumb|Befrielsesstenen i Baldersbrønde. ”TIL MINDE OM DANMARKS BEFRIELSE 5.MAJ 1945”Baldersbrønde by, Høje-Taastrup sogn, Høje-Taastrup kommune thumb|Modstandsbænken, der illustrerer hvordan togene blev væltet med pæle. Modstandsbænken
Den 4. maj 2018 blev modstandsbænken i Hedehusene indviet. Bænken er inspireret af den lokale modstandsbevægelse i Hedehusene. Bænken forestiller en væltet togvogn. Op ad togvognen hviler en lygtepæl af den type, som blev brugt til at vælte togvogne med ved viadukten. Bænken er en hyldest til modstandsbevægelsen i Hedehusene og dens kamp for at sabotere besættelsesmagten under krigen.Møbler med historie: Modstandsbænk og Balderbænken indviet - sn.dk - Taastrupsn.dk
Hedelykke