Slaget ved Gettysburg stod mellem den 1. og 3. juli 1863 under den amerikanske borgerkrig. Slaget blev udkæmpet ved den lille by Gettysburg i det sydøstlige Pennsylvania. Sydstatsgeneralen Robert E. Lee havde ført sin hær ind i nordstaten Pennsylvania for dels at true Unionens hovedstad Washington D.C. og dels at lette presset på Virginia, som to år inde i krigen havde lidt voldsomt under de to hæres manøvrer.
Slaget varede i tre dage og var det største i borgerkrigen målt på antallet af soldater og tabenes størrelseSlaget ved Antietam, der var kulminationen på Lees første invasion af Nordstaterne havde det største tabstal for en enkelt dag, omkring 23.000. Det er den blodigste dag i amerikansk krigshistorie. og regnes af mange historikere for det afgørende vendepunkt i krigen.Rawley, p. 147. Sauers, p. 827. McPherson, p. 665; McPherson omtaler kombinationen af Gettysburg og Vicksburg som vendepunktet.
I slaget besejrede Unionens Army of the Potomac under generalmajor George G. Meade den konfødererede Army of Northern Virginia under general Robert E. Lee og bragte dermed Lees invasion af Nordstaterne til afslutning.
Efter sin succes i slaget ved Chancellorsville i maj 1863 førte Lee sin hær gennem Shenandoah-dalen i sin anden invasion af Nordstaterne i håb om at nå til Harrisburg eller måske endda Philadelphia og påvirke Unionens politikere til at opgive krigen. Tilskyndet af præsident Abraham Lincoln optog generalmajor Joseph Hooker forfølgelsen med sin hær, men han blev afløst som hærchef af general Meade tre dage inden slaget.
De to hære indledte slaget ved Gettysburg den 1. juli 1863, og Lee skyndte sig at koncentrere sine styrker der. Ved de lave bakker nordvest for byen blev sydstatshæren først konfronteret med Unionens kavaleridivision, som snart blev forstærket af to infanterikorps. To store konfødererede korps angreb dem fra nordvest og nord og fik de hastigt opstillede unionslinjer til at bryde sammen, og forsvarerne trak sig tilbage gennem byen til bakkerne lige syd for den.
På slagets anden dag var begge hæres hovedstyrker nået frem. Unionens defensive linje lignede en fiskekrog og strakte sig fra Round Top i syd, nordpå langs Cemetery Hill og rundt om Culp's Hill. Lee indledte et kraftigt angreb på Unionens venstre flanke, og der var kraftige kampe ved Little Round Top, Wheatfield, Devil's Den og Peach Orchard. På unionens højre flanke udviklede skinangreb sig til egentlige angreb på Culp's Hill og Cemetery Hill. Unionens styrker holdt stand langs hele linjen trods alvorlige tab.
På slagets tredje dag, 3. juli, blev der kæmpet på Culp's Hill, og der rasede kavalerislag øst og syd for byen. Hovedangrebet, Pickett's Charge, var et dramatisk infanteriangreb med 12.500 konfødererede soldater mod Unionens centrum på Cemetery Ridge. Dette angreb blev slået tilbage med riffel- og artilleriild, og konføderationens hær led store tab. Herefter så Lee ingen anden udvej end at trække sig tilbage til Virginia. De samlede tab i slaget lå på mellem 46.000 og 51.000 døde, sårede, savnede og tilfangetagne.
Samme år i november benyttede præsident Lincoln indvielsen af krigskirkegården i Gettysburg til at ære de faldne og gøre formålet med krigen klart i sin berømte Gettysburg tale
Optakten til slaget thumb|350px|Gettysburg-kampagnen (indtil 3. juli); kavaleribevægelser er vist med stiplede linjer.
Kort efter at Army of Northern Virginia havde vundet en klar sejr over Army of the Potomac i slaget ved Chancellorsville (30. april – 6. maj 1863), besluttede Robert E. Lee sig for at foretage en ny invasion af Nordstaterne. Den første havde været den fejlslagne Marylandkampagne i september 1862, der var endt i det blodige slag ved Antietam. Et sådant træk ville komme på tværs af Unionens planer for sommeren, og kunne måske betyde at Unionen hævede belejringen af Vicksburg ved Mississippifloden. Det ville også give den konfødererede hær mulighed for at leve af overfloden fra de rige gårde i Nordstaterne mens det krigshærgede Virginia fik et pusterum. Hertil kom, at Lees 72.000 mand stærke hærBusey and Martin, p. 260. "Indsat styrke" i slaget ved 71.699. McPherson, p. 648, opgiver styrken ved indledningen på kampagnen til 75.000. kunne true Philadelphia, Baltimore og Washington D.C. og muligvis styrke den voksende fredsbevægelse i nord.Coddington, pp. 8-9. Eicher, p. 490.
Den 3. juni begyndte Lees hær at forlægge nordpå fra Fredericksburg i Virginia. For bedre at kunne styre sin hær havde Lee reorganiseret sine to store korps i tre korps. Generalløjtnant James Longstreet beholdt ledelsen af sit 1. Korps. Den afdøde Stonewall Jacksons korps blev overdraget til generalløjtnant Richard S. Ewell og det nye 3. Korps blev tildelt generalløjtnant A.P. Hill. Kavalerikorpset blev ledet af generalløjtnant J.E.B. Stuart.Eicher, p. 491.
Unionens hær under generalmajor Joseph Hooker bestod af syv infanterikorps, et kavalerikorps og en artillerireserve, hvilket tilsammen gav en styrke på omkring 94.000 mand.Busey and Martin, p. 125. "Indsat styrke" i slaget ved 93.921. Imidlertid valgte præsident Lincoln at udskifte Hooker med generalmajor George G. Meade, der var fra Pennsylvania, på grund af Hookers nederlag i Slaget ved Chancellorsville og hans forsigtige reaktion på Lees anden invasion af området nord for Potomac-floden.
Det første større slag i kampagnen indtraf den 9. juni hvor kavaleristyrker kom i kamp ved Brandy Station, i nærheden af Culpeper i Virginia. Sydstaternes kavaleri under J.E.B. Stuart blev overrasket og næsten slået på flugt af Unionens 1. Kavalerikorps, men det lykkedes Stuart at holde stand. Slaget, der var det største kavalerislag i krigen viste for første gang, at Unionens kavalerister var jævnbyrdige med deres sydlige modparter.Symonds, p. 36.
I midten af juni var Army og Northern Virginia klar til at krydse Potomacfloden og invadere Maryland. Efter at have besejret unionsgarnisonerne i Winchester og Martinsburg, krydsede Ewells 2. Korps floden den 15. juni. Hills og Longstreets korps fulgte den 24. og 25. juni. Hookers hær optog forfølgelsen, men holdt sig hele tiden mellem Lee og Washington. Unionstropperne krydsede Potomac mellem den 25. og 27. juni.Trudeau, pp. 45, 66.
Lee gav strenge ordrer til sin hær om at minimere de negative effekter af invasionen for lokalbefolkningen.Lees ordrer fra Chambersburg, 27. juni 1863 Fødevarer, heste og andre forsyninger blev i almindelighed ikke bare rekvireret, selv om kvartermestre der betalte gårdmænd og handlende med konfødererede pengesedler ikke blev godt modtaget. Forskellige byer, ikke mindst York blev pålagt at betale en løsesum for at undgå ødelæggelse. Den nok mest kontroversielle af de konfødereredes handlinger var tilfangetagelsen af 40 sorte fra Nordstaterne. Nogle var undslupne slaver, men de fleste var frie. De blev alle under bevogtning sendt sydpå som slaver.Symonds, pp. 49-54.
Den 26. juni besatte enheder fra generalmajor Jubal A. Earlys division fra Ewells Korps byen Gettysburg efter at have bortjaget en nyopstllet milits fra Pennsylvania i en række mindre ildkampe. Early forlangte løsepenge fra byen, men fik ikke indsamlet forsyninger i større stil. Soldater brændte adskillige jernbanevogne og en lukket bro, og de ødelagde nærliggende jernbane- og telegraflinjer. Den følgende morgen fortsatte Early til det nærliggende York County.Nye, pp. 272-78.
thumb|left|Det nordlige af Gettysburg set fra vest ved det teologiske seminarium.
I mellemtiden lod Lee i en kontroversiel operation J.E.B. Stuart tage en del af hærens kavaleri og ride rundt om den østlige flanke af Unionens hær. Lees ordrer gav Stuart stor handlefrihed, og begge generaler må dele skylden for kavaleriet lange fravær, og for ikke at have tildelt det resterende kavaleri en mere aktiv rolle. Stuart og hans tre bedste brigader var væk fra hæren i hele den afgørende fase, mens hærene nærmede sig hinanden og i de første to dage af slaget. Den 29. juni var Lees hær spredt ud i en bue fra Chambersburg, 45 km nordvest for Gettysburg til Carlisle 50 km nord for Gettysburg og til i nærheden af Harrisburg og Wrightsville ved Susquehannafloden.Symonds, pp. 41-43. Sears, pp. 103-06. Esposito, tekst til kort 94 (Map 34b in the online version). Eicher, pp. 504-07. McPherson, p. 649.
Under en strid om brugen af de styrker, som forsvarede Harpers Ferry tilbød Hooker at træde tilbage, og det blev straks accepteret af præsidenten og den øverstkommanderende general Henry W. Halleck, som søgte efter en undskyldning for at slippe af med ham. De udskiftede ham tidligt om morgenen den 28. juni med generalmajor George G. Meade, som på daværende tidspunkt var chef for V Korps.Sears, p. 123. Trudeau, p. 128.
Da Lee den 29. juni erfarede, at Army of the Potomac havde overskredet floden af samme navn, beordrede han samling af sine styrker omkring Cashtown, der lå ved den østlige fod af South Mountain 13 km vest for Gettysburg.Coddington, pp. 181, 189. Mens en del af Hills korps var i Cashtown den 30. juni rykkede en af Hills brigader fra North Carolina under brigadegeneral J. Johnston Pettigrew frem mod Gettysburg. I sine erindringer hævdede generalmajor Henry Heth, Pettigrews divisionschef, at Pettigrew var på udkig efter et stort parti sko i byen,Brev fra Henry Heth til William Jones, sekretær i Southern Historical Society, juni 1877 men den forklaring kan være fabrikeret efterfølgende for at bortforklare en alt for stærk rekognosceringsstyrke.Eicher, pp. 508-09, afviser Heths påstand, da et tidligere besøg i Gettysburg ville have gjort det klart, at der ikke fandtes skotøjsfabrikker eller lagre. Mange andre historikere har imidlertid accepteret Heths beretning: Sears, p. 136; Foote, p. 465; Clark, p. 35; Tucker, pp. 97-98.
Da Pettigrews tropper nærmede sig Gettysburg den 30. juni bemærkede de at unionskavaleri under brigadegeneral John Buford nærmede sig sydfra, og Pettigrew returnerede til Cashtown uden at angribe dem. Da Pettigrew fortalte Hill og Heth om hvad han havde observeret, troede ingen af dem at der var en større Unionsstyrke i nærheden af byen og havde mistanke om at der blot havde været tale om militssoldater fra Pennsylvania. Trods general Lees ordre om at undgå større slag før hans hær var samlet besluttede Hill at sende en større rekognosceringsstyrke af sted den følgende morgen for at finde ud af størrelsen og styrken af fjendens styrke foran hans front. Omkring kl. 5 om morgenen onsdag den 1. juli drog to brigader fra Heths division til Gettysburg.Eicher, p. 508. Tucker, pp. 99-102.
Slagets første dag
thumb|350px|Kort over slaget den 1. juli
General Buford indså vigtigheden af det højereliggende terræn lige syd for Gettysburg da han var klar over, at hvis de konfødererede fik kontrollen over højderne ville Meades hær få svært ved at fjerne dem derfra. Han besluttede at bruge tre bakker vest for Gettysburg: Herr Ridge, McPherson Ridge og Seminary Ridge (nævnt fra vest mod øst i retning af byen). Disse var velegnet terræn til at udkæmpe et forsinkelsesslag med hans lille division mod de større konfødererede infanteristyrker, og dermed vinde tid så det efterfølgende unionsinfanteri kunne nå at etablere stærke forsvarsstillinger syd på byen på Cemetery Hill, Cemetery Ridge og Culp's Hill.Sears, p. 155.