Ayman Mohammed Rabie al-Zawahiri (arabisk: أيمن محمد ربيع الظواهري, , 19. juni 195131. juli 2022) var en egyptisk kirurg, islamisk teolog og leder af Al-Qaeda,BBC: Ayman al-Zawahiri appointed as al-Qaeda leader, June 16, 2011 en post han overtog efter Osama Bin Laden. Zawahiri var tidligere medlem af flere forskellige militante, islamistiske grupper, der både har faciliteret og udført flere angreb i USA, Asien, Afrika og Mellemøsten.
Alternative navne Zawahiri har gennem tiden anvendt flere forskellige navne, heriblandt Abu Muhammad / Abu Mohammed (أبو محمّد), Abu Fatima (أبو فاطمة), Muhammad Ibrahim (محمّد إبراهيم), Abu Abdallah (أبو عبدالله), Abu al-Mu'iz (أبو المعز), Nur (نور), Ustaz (أستاذ), Abu Mohammed Nur al-Deen (أبو محمّد نورالدين), Abdel Muaz / Abdel Moez / Abdel Muez (عبدالمعز).
Biografi Ayman al-Zawahiri blev født i 1951 i Maadi, Cairo i Egypten, der på daværende tidspunkt var et kongedømme ledet af Kong Farouk. Hans forældre, Mohammed Rabie al-Zawahiri og Umayma Azzam, blev anset for at være en del af den øvre middelklasse grundet deres bopæl i Maadi, en dengang velstående forstad til Cairo. Ayman har en yngre bror, Mohammed al-Zawahiri og en søster, Heba Mohamed al-Zawahiri.
Forældre Begge Zawahiris forældre kom fra velstående familier. Hans far, Mohammed Rabie al-Zawahiri, var ud af en stor familie med mange læger og lærde. Mohammed Rabie blev først kirurg og siden professor ved Cairo Universitet i Giza. Aymans mor, Umayma Azzam, kom fra en rig og politisk aktiv klan. Ayman har flere gange givet udtryk for sin store ømhed over for sin mor og hendes bror, Mahfouz Azzam, blev en rollemodel for Ayman, da han var teenager.Ayman al-Zawahiri: Biography - Anti-Defamation League - 16. juli 2009
Søskende Aymans bror, Mohammed al-Zawahiri, blev af sin storebror sendt til Balkan i 1993. Ayman al-Zawahiri sendte Mohammed op for at mødes med Alija Izetbegović, der var fører for én af enhederne, der kæmpede på den bosniske side i krigen, for at følge statussen på islamiseringen af den bosniske hær samt for at se, hvordan midlerne sendt til de kæmpende mujahideen i Bosnien blev brugt. Mohammed var kendt for at være ekspert i logistik og menes at være Egyptisk Islamisk Jihad militære leder. Han arbejdede i Bosnien, Kroatien og Albanien under dække af at være tilknyttet den saudiske velgørenhedsorganisation International Islamic Relief Organization. Han blev i 2000, mens han skjulte sig i De Forenede Arabiske Emirater, anholdt og udleveret til Egypten, hvor han blev idømt dødsstraf. Han sad fængslet i Tora-fængslet i Cairo som politisk fange. Han blev af myndighederne anklaget for at være formand for en aktivistkomité i Islamisk Jihad, der organiserede terroraktioner. Efter den Egyptiske revolution 2011 blev han 17. marts 2011 løsladt af Det øverste råd for de militære styrker, der fungerede som Egyptens overgangsregering. Hans advokat udtalte, at han var blevet presset for oplysninger om sin bror, Ayman.Egypt releases brother of Al Qaedas No. 2 - The New York Times - 17. marts 2011
Uddannelse Ayman al-Zawahiri var eftersigende en flittig elev. Han brillerede i skolen, elskede poesi og 'hadede voldelige sportsgrene', som han syntes var 'inhumane'. Zawahiri dimitterede i 1974 fra Cairo Universitet med udmærkelse, hvorefter han tjente tre år i den egyptiske hær som kirurg. Herefter etablerede han sin egen klinik nær hans forældres hjem.Lawrence Wright (2006): The Looming Tower, I 1978 opnåede han en kandidatgrad i kirurgi.Who is Ayman Al-Zawahri? - NBC - 16. juni 2011
Zawahiri har en bred viden om islamisk teologi og islamisk historie. Han fortolker religiøse emner radikalt, stærkt inspireret af især Sayyid Qutb. Han taler arabisk, engelsk og fransk.
Ungdomsaktivisme Zawahiri var som studerende engageret i ungdomsaktivisme. Han blev både politisk og religiøst bevidst under indflydelse af sin onkel, Mahfouz Azzam, og lærer Mostafa Kamel Wasfi. Han blev inspireret af Sayyid Qutbs lære, der sagde, at for at give islam og alle muslimer genrejsning, var det nødvendigt med en islamisk 'fortrop' () af sande muslimer, der levede som de oprindelige tilhængere af Mohammed (Sahaba).
Da han var fyldt 14, var Zawahiri blevet medlem af Det Muslimske Broderskab. Året efter henrettede den egyptiske regering under præsident Nasser Qutb for beskyldninger om konspiration, og Zawahiri dannede sammen med fire andre unge studerende en "undergrundscelle, dedikeret til at vælte regeringen og etablere en islamisk stat". Det var i denne tidlige alder, at Zawahiri udviklede sit livs mission, nemlig at "omdanne Qutbs vision til virkelighed".Wright, s. 47 Hans celle blev efterfølgende lagt sammen med to andre og dannede Egyptisk Islamisk Jihad, også kaldet Al-Jihad.Wright, s. 42
Karriere På det medicinske område arbejde Zawahiri som kirurg. I 1985 rejste han til Saudi-Arabien på pilgrimsrejse og valgte i den anledning at blive i Jeddah og praktisere medicin i et år.Wright, s. 60 Med sit efter sigende gode omdømme som en dygtig kirurg, blev han Osama bin Ladens personlige læge og rådgiver, efter deres to organisationer blev lagt sammen. Han mødte første gang bin Laden i Jeddah i 1986.
Røde Halvmåne I 1981 rejse Zawahiri til Peshawar i Pakistan, hvor han arbejde på et Røde Halvmåne-hospital og behandlede sårede flygtninge. Her blev han desuden venner med canadiske Ahmed Khadr, idet de to havde en række samtaler om behovet for en islamisk regering og om det afghanske folks behov.http://www.globalsecurity.org/military/world/para/zawahiri.htm
I 1993 rejste Zawahiri til USA, hvor han prædikede i flere moskéer i Californien under brug af pseudonymet Abdul Mu'iz, idet han forsøgte at indsamle midler til afghanske børn, der var blevet såret af sovjetiske landminer. Han formåede dog kun at indsamle 2000 $.Wright, s. 179
Ægteskab Ayman al-Zawahiri har været gift mindst fire gange i sit liv. I 1978 giftede han sig med Azza Ahmed Nowari, en filosofistuderende ved Cairo Universitet. Deres bryllup, der blev holdt på Continental Hotel på Operapladsen, var meget konservativt, med adskilte områder for mænd og kvinder samt ingen musik, billeder eller opløftet stemning.Wright, s. 43-44 Mange år senere, efter USA angreb Afghanistan efter 11. september-angrebene, var Azza ikke klar over, at Zawahiri tilsyneladende havde været jihadi-leder gennem de sidste ti år.Wright, s. 370
I juni 2012 offentliggjorde én af Zawahiris fire koner, Umaima Hassan, en pressemeddelelse på internettet, der roste de muslimske kvinders rolle under Det arabiske forår.Al-Qaeda statement by Ayman al-Zawahiri's wife released - The Telegraph - 8. juni 2012
Børn Med Azza fik Ayman al-Zawahiri fire døtre, Fatima (f. 1981), Umayma, Nabila (f. 1986) og Khadiga (f. 1987) og én søn, Mohammed. Ti år efter Mohammeds fødsel fik parret datteren Aisha, der blev født med Downs syndrom. I februar 2004 blev Abu Zubayda udsat for waterboarding og fortalte at Abu Turab al-Urduni havde giftet sig med én af Zawahiris døtre.
I første halvdel af 2005 blev datteren Nawwar født.
Familiemedlemmers død Zawahiris kone og to af hans seks børn blev slået ihjel ved et amerikansk luftangreb på Afghanistan i slutningen af 2001.Al-Zawahiri appointed al Qaeda's new leader, jihadist websites say - CNN.com - 16. juni 2011 Azza, Mohammed og Aisha var i en bygning, der blev bombet, og Azza blev fanget under nogle murbrokker. Hun 'afviste at blive gravet fri', fordi 'mænd i så fald ville se hendes ansigt' . Datteren Aisha kom ikke til skade under angrebet, men døde af kulde samme nat, da afghanske redningsarbejdere forsøgte at befri Azza.Wright, s. 371
Zawahiri har efterfølgende skrevet om sin vrede over offentlighedens reaktion over drabet på sin datter, der stadig var et spædbarn ved sin død.Wright, s. 186
Militante aktiviteter Attentater Egypten I 1981 blev Zawahiri sammen med hundreder af andre arresteret som følge af mordet på den egyptiske præsident Anwar Sadat. Attentatet blev i første omgang forpurret, da myndighederne fik nys om Al-Jihads plan efter at have arresteret en aktivist i februar 1981. Præsident Sadat iværksatte anholdelsen af mere end 1500 mennesker, mange af dem medlemmer af Al-Jihad, men fik ikke ram på en celle ledet af løjtnant Khalid Islambouli, der formåede at slå præsidenten ihjel ved en militærparade samme oktober.Wright, s. 50 Zawahiris advokat, Montasser el-Zayat, sagde at han var blevet udsat for tortur i fængslet.Torture trail to September 11 - The Guardian - 24. januar 2003
I sin bog, Al-Zawahiri as I Knew Him, fastholder el-Zayat, at Zawahiri under tortur begået af det egyptiske politi, efter hans arrestation i forbindelse med mordet på Sadat i 1981, afslørede hvor Essam al-Qamari, et centralt medlem af Al-Jihads Maadi-celle, opholdt sig. Dette førte til al-Qamaris arrestation og senere henrettelse.
I 1993 forsøgte Zawahiri og Egyptisk Islamisk Jihad at myrde indenrigsminister Hassan al-Alfi, der havde stået for en hård kurs over for de militante islamister. En bombe monteret på en motorcykel blev detoneret ved siden af ministerens bil, hvilket dræbte bombemanden og hans hjælper, men ikke ministeren. Tre måneder senere forsøgte gruppen at myrde premierminister Atef Sidqi, hvilket også slog fejl. Bombeangrebet på Sidqis bil sårede 21 mennesker og dræbte en ung skolepige, Shayma Abdel-Halim. Begivenheden fandt sted efter to års mordaktioner fra en anden islamistisk gruppering, al-Gama'a al-Islamiyya, hvilket havde resulteret i 240 dræbte.Egyptian Islamic Jihad - MidEastWeb.org Hendes begravelse blev et offentligt tilløbsstykke, idet hendes kiste blev båret gennem Cairos gader, mens folkemængden råbte "Terrorisme er Guds fjende!". Politiet arresterede 280 af al-Jihads medlemmer og henrettede seks.
Pakistan Egyptisk Islamisk Jihads første succes under Zawahiris ledelse kom i 1995, da gruppen bombede den egyptiske ambassade i Islamabad, Pakistan. Bin Laden tog dog afstand fra operationen, idet det stillede Pakistan, der var 'den bedste vej ind i Afghanistan', mere skeptisk.Wright, s. 217
I juli 2007 under Lal Masjid-belejringen gav Zawahiri vejledning til de to militante islamister Abdul Rashid Ghazi og Abdul Aziz Ghazi, der ledte moskéen og den nærliggende madrassa. Konflikten, der endte med at den pakistanske hær stormede området, resulterede i 100 døde. Zawahiri var desuden impliceret i mordet på tidligere pakistanske premierminister Benazir Bhutto 27. december 2007.Pakistan: Al-Qaeda claims Bhutto's death - ADN Kronos International
USA 7. august 1998 blev de amerikanske ambassader i Dar es Salaam, Tanzania og Nairobi, Kenya bombet samtidig, hvilket resulterede i flere hundrede døde og over 4000 sårede. Angrebene bragte for alvor Osama bin Laden og Ayman al-Zawahiri frem i offentligheden.
12. oktober 2000 udførte Al-Qaeda et selvmordsangreb på det amerikanske krigsskib USS Cole, der lå i havn i Aden, Yemen. 17 amerikanere blev dræbt og 39 sårede i angrebet, der fik Al-Qaedas øverste ledere, Osama bin Laden, Ayman al-Zawahiri og Mohammed Atef til at flygte til forskellige steder af frygt for et amerikansk gengældelsesangreb.National Commission on Terrorist Attacks, 9/11 Commission, s. 191
10. oktober 2001 offentliggjorde den daværende amerikanske præsident, George W. Bush, en liste over FBI's 22 mest eftersøgte terrorister, der inkluderede Zawahiri. Det amerikanske udenrigsministerium udlovede efter terrorangrebet 11. september 2001 en dusør på 25 millioner USD for information, der førte til Zawahiris pågribelse.Egyptian doctor emerges as terror mastermind - CNN Programs I begyndelsen af november 2001 offentliggjorde Taliban-regeringen, at den havde tildelt afghansk statsborgerskab til Zawahiri, bin Laden, Mohammed Atef, Saif al-Adl og Asim Abdulrahman.Taliban grants Osama citizenship - The Hindu - 9. november 2001
Organisationer Egyptisk Islamisk Jihad