Lagos er en delstat ved kysten i den sydvestlige del af Nigeria. Den blev oprettet i 1967 og er den arealmæssigt mindste, men befolkningsmæssigt næststørste og den tættest befolkede delstat i landet. Hovedstaden er Ikeja, men den domineres helt af storbyområdet Lagos.
Geografi Lagos ligger ved Guineabugten og grænser mod nord og øst til delstaten Ogun, mod vest til landet Benin og mod syd til Atlanterhavet. Inddeling Delstaten Lagos er inddelt i fem regioner (Badagry, Epe, Ikeja, Ikorodu og Lagos) og i 20 Local Government Areas med navnene Agege, Ajeromi-Ifelodun, Alimosho, Amuwo Odofin, Apapa, Badagry, Epe, Eti-Osa, Ibeju-Lekki, Ifako-Ijaye, Ikeja, Ikorodo, Kosofe, Lagos Island, Lagos Mainland, Mushin, Ojo, Oshodi-Isolo, Shomolu og Surulere. Erhvervsliv Delstaten er landets erhvervscentrum med over 2.000 industrivirksomheder. 65 procent af Nigerias handelsaktiviteter foregår her . De to største havne i landet, Apapa og Tin-Can ligger i delstaten Lagos. Eksterne kilder og henvisninger
Delstatens officielle websted
Kategori:Nigerias delstater