Natura 2000-område nr. 30 Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals Ådal er en naturplan under det fælleseuropæiske Natura 2000-projekt. Planområdet er EU-habitatområde, og en stor del også Fuglebeskyttelsesområde (nr. F14 Lovns bredning og F24 Hjarbæk Fjord); naturplanområdet har et samlet areal på i alt ca. 25.513 hektar, hvoraf vandområdet i Limfjorden, Lovns Bredning og Hjarbæk Fjord omfatter heraf 9329 ha; 556 ha er statsejede arealer.
Området Natura 2000-området består Hjarbæk Fjord, Lovns Bredning og Lovns halvøen i vest, områder langs de fire store vandløb Lerkenfeld Å, Simested Å, Skals Å og Nørreå til de store mosearealer ved Øster Bjerregrav og Fussing Sø – og Glenstrup Søer mod øst. Vest for Hjarbæk Fjord, i den vestlige del af området ligger Ørslevkloster Sø som også er en del af planområdet. Syd for Hammershøj binder den lille Vejlebæk området sammen med Ø Bakker og Nørreådalen, der også er en del af område nr. 30, mod vest over til Rindsholm. thumb|left| Glenstrup Sø set fra nord mod sydvest Skalsådalen er en af landets bredeste ådale og er nederst ved Hjarbæk Fjord ret præget af landbrugsdrift. Længere oppe i ådalen er der mange gamle tørvegravningsarealer, herunder et stort og vildtvoksende område Bjerregrav Mose. Området blev tidligere udnyttet til engdrift og græsning, men er i dag hovedsagligt uden drift og ved at gro til med især pil. Fra nord løber Skravad Bæk løber til Skals Å, og i en række andre af Skalsådalens sidedale ligger de større søer, Rødsø, Hærup Sø og Klejtrup Sø, og der er tilløb fra Glenstrup Sø og Tjele Langsø (ligger i Natura 2000-område nr. 33 Tjele Langsø og Vinge Møllebæk). Naturfredninger thumb|left|Simested Å med Hjarbæk Fjord i baggrunden På Lovns halvøen er et areal på ca. 475 ha, fredet som en rekreativ, landskabs- og udsigtsfredning Om fredningen af Lovnshalvøen på fredninger.dk.
938 hektar blev i 1978 fredet omkring Lerkenfeld Å for at bevare og beskytte ådalens geologiske, landskabelige og kulturhistoriske værdier Om fredningen af Lerkenfeld ådalen
Simested Å er fredet på en strækning mellem Sdr. Borup og Ålestrup Om fredningen ved Simested Å. Borup Hede udgør det største samlede areal med tør hede (51 ha) i habitatområdet.
Ved Hærup Sø er 370 ha omkring søen fredet i 1970 Om fredningen på fredninger.dk. I Ø Bakker blev et cirka 285 hektar stort område fredet i 1975 Fredningen af Ø Bakker på fredninger.dk
Udpegningsgrundlag for Fuglebeskyttelsesområderne Fuglebeskyttelsesområde nr. 14 – Lovns Bredning Trækfugle: Sangsvane Hvinand
Udpegningsgrundlag for Fuglebeskyttelsesområde nr. 24 – Hjarbæk Fjord Ynglefugle: Rørdrum Engsnarre Plettet rørvagtel Trækfugle: Sangsvane Taffeland Troldand Hvinand Fiskeørn Blishøne
Natura 2000-planen er vedtaget i 2011, hvorefter kommunalbestyrelserne og Naturstyrelsen udarbejdede bindende handleplaner for gennemførelsen af planen. Planen videreføres og videreudvikles i senere planperioder. Natura 2000-planen er koordineret med vandplan 1.2 Limfjorden og 1.5 Randers Fjord.
Noter
Kilder og henvisninger Kort over området Naturplanen 2016-2021 Basisanalyse 2016-2021 Natura 2000-plan 2009-2015
Kategori:Natura 2000-planer Kategori:Lokaliteter i Skive Kommune Kategori:Lokaliteter i Mariagerfjord Kommune Kategori:Lokaliteter i Randers Kommune Kategori:Lokaliteter i Vesthimmerlands Kommune Kategori:EU-habitatområder i Danmark Kategori:Fuglebeskyttelsesområder i Danmark