Storfyrstinde Maria Vladimirovna af Rusland (født 23. december 1953) er en af tronprætendenterne til den russiske trone. Hun er det eneste barn af storfyrste Vladimir Kirillovitj af Rusland og Leonida Georgievna af Rusland. Hun er tipoldebarn til zar Alexander 2. af Rusland.

Hun er født og opvokset i Madrid og har også tilbragt nogen tid i Paris. Hun studerede russisk historie og litteratur på Oxford Universitet. I 1969 udpegede hendes far, daværende overhoved for Romanov-familien, hende som sin eneste arving og tronfølger. Ved hans død i 1992 påtog hun sig derfor rollen som overhoved og af tro monarkister bliver hun derfor kaldt Kejserinde Maria 1. af Rusland.

Ægteskab og børn Hun blev gift 22. september 1976 i Madrid med Franz Wilhelm af Preussen, søn af prins Karl Franz af Preussen og oldebarn af kejser Wilhelm 2. af Tyskland. Han fik ved ægteskabets indgåelse tildelt titlen Storfyrste Michael Pavlovitj af Rusland af Maria's far. Parret fik ét barn: Georg Mikhailovitj af Rusland (født 13. marts 1981)

Parret blev separeret i 1982 og skilt i 1985. Herefter tog Franz Wilhelm sin oprindelige titel tilbage.

Anetavle

Litteratur

Eksterne henvisninger

Imperial House of Russia

Kategori:Huset Holsten-Gottorp-Romanov Kategori:Kongelige fra Rusland Kategori:Tronprætendenter Kategori:Alumni fra University of Oxford Kategori:Personer fra Madrid