Justitsministeriet er et ministerium i Danmark med ansvar for justitsområdet, herunder politi, anklagemyndighed, retsvæsen og Kriminalforsorgen. Ministeriet blev oprettet i 1848 i forbindelse med nedlæggelsen af Danske Kancelli.
Ministeriets ressortområde omfatter blandt andet Politiet, Politiets Efterretningstjeneste (PET), Anklagemyndigheden og Kriminalforsorgen. Ministeriet har desuden ansvar for den centrale lovgivning inden for blandt andet strafferet, retspleje, formueret, statsret, menneskeret, person- og familieret samt våben- og dyreværnslovgivning.
Ministeriet yder desuden juridisk rådgivning til regeringen og centraladministrationen og varetager en række opgaver vedrørende lovgivning og retspolitik.
Den nuværende justitsminister er Nicolai Wammen, der har beklædt posten siden 3. juni 2026.
Organisation Justitsministeriets departement ledes af Justitsministeren og departementschefen. Departementet varetager blandt andet juridisk rådgivning, lovgivningsarbejde, politiske og administrative opgaver samt koordinering af ministeriets ressortområde.
Lovafdelingen fungerer som juridisk og lovteknisk rådgiver for regeringen og de øvrige ministerier. Afdelingen arbejder blandt andet med stats- og menneskeret, forvaltningsret, databeskyttelse, EU-ret og lovkvalitet.
Justitsministeriets departement er i 2026 organiseret i en række hovedområder, herunder Lovafdelingen, Politi- og Strafferetsafdelingen, Civilafdelingen, Styrings- og Ressourceafdelingen og Policy- og Koordinationsafdelingen. Herudover indgår Koncerndata som et tværgående organisatorisk område. Afdelingerne er opdelt i en række kontorer og enheder, som blandt andet arbejder med politi og strafferet, civilret, straffuldbyrdelse, økonomi, HR, kommunikation og ministerbetjening.
Andre ressortmyndigheder En række myndigheder hører under Justitsministeriets ressortområde. Det gælder blandt andet Politiet, Politiets Efterretningstjeneste (PET), Anklagemyndigheden, Civilstyrelsen, Danmarks Fængsler, Datatilsynet, Den Uafhængige Politiklagemyndighed, Domstolsstyrelsen og Tilsynet med Efterretningstjenesterne.
Myndighederne er ikke alle underlagt Justitsministeriets instruktionsbeføjelser på samme måde. Domstolsstyrelsen er en selvstændig myndighed under Domstolsstyrelsens bestyrelse, mens domstolene er uafhængige af regeringen og Folketinget i deres dømmende virksomhed. Datatilsynet og Tilsynet med Efterretningstjenesterne har ligeledes særlige uafhængighedsbestemmelser.
Departementschefer Johan Kristian Legarth Barbara Beatrice Bertelsen 2015 - 2020 Anne Kristine Axelsson 2011 - 2015 Michael Lunn 1991 - 2011 Poul Lundbæk Andersen 1986 - 1991 Niels Madsen 1968 - 1986Justitieministeriet i Danmark. | SvJT Eivind Larsen 1941 - 1944
Se også Danske justitsministre
Referencer
Eksterne henvisninger