thumb|Oversigt over parlamentariske lande i verden: Lande med parlamentarisk republik og præsident med begrænset magt er vist med orange, med parlamentarisk republik og stærk præsident med lyseblå samt konstitutionelle monarkier med rød farve. En parlamentarisk republik er en form for republik, der styres af en regering underlagt et parlamentarisk system, hvilket vil sige, at der ikke er nogen klar magtadskillelse mellem den udøvende og den lovgivende magt. Der findes forskellige varianter af den parlamentariske republik. De fleste har en klar adskillelse mellem statsoverhovedet og regeringschefen, hvor regeringschefen har den reelle magt som i et konstitutionelt monarki. Andre har sammensmeltet de to roller, nogenlunde som i et præsidentielt system.
I det førstnævnte af de ovennævnte tilfælde er arrangementet med den udøvende magt anderledes end i de fleste andre parlamentariske eller semipræsidentielle republikker, som skelner mellem statsoverhovedet (normalt kaldet "præsident") fra regeringschefen (normalt kaldet "premierminister", "kansler" eller lignende), hvor sidstnævnte er underkastet parlamentets tillid og ikke nødvendigvis sidder i en fastlagt periode, mens statsoverhovedet ikke er underlagt en tilsvarende afhængighed af parlamentet; samtidig kan de største magtbeføjelser være tildelt enten den ene eller den anden af disse to roller.
Liste over nuværende parlamentariske republikker LandTidligere styreformÅrstal for indførelse af parlamentarisk republikStatsoverhovedet vælges ved AlbanienEtpartistat1991Parlamentet, ved flertal ØstrigEtpartistat1955Direkte, to valgrunder Bangladesh Præsidentiel republik (Commonwealth-nation)1971Parlamentet BotswanaBritisk protektorat (Protektoratet Bechuanaland)1966Parlamentet Bosnien-HercegovinaEtpartistat (Del af Jugoslavien)1991Direkte, to valgrunder BulgarienEtpartistat1989Direkte, to valgrunder Kap Verde Portugisisk koloni1975Direkte KroatienSemipræsidentiel republik2000Direkte, to valgrunder TjekkietEtpartistat (Del af Tjekkoslovakiet)1993Parlamentet, ved flertal DominicaBritisk oversøisk territorium1978Parlamentet, ved flertal ØsttimorMilitærjunta (Besat af Indonesien)1999Direkte, to valgrunder Estland Konstitutionelt monarki (Del of det Russiske Kejserrige)1918Parlamentet, ved to-tredjedele flertal EtiopienEtpartistat1991Parlamentet, ved to-tredjedele flertal FinlandKonstitutionelt monarki (Del af det Russiske Kejserrige)1919Direkte, to valgrunder Tyskland Etpartistat1949Føderal forsamling (Parlament og statsdelegerede), ved absolut flertal GrækenlandMilitærjunta; konstitutionelt monarki1975Parlamentet, ved flertal HaitiEtpartistat1860Parlamentet, ved flertal UngarnEtpartistat1990Parlamentet, ved absolut flertal IslandTidligere en del af Danmark – konstitutionelt monarki1944Direkte, ved overførbar afstemning IndienKonstitutionelt monarki (Commonwealth-land)1950Parlamentet og statslige lovgivere, ved enkelt overførbar afstemning IrakEtpartistat2005Parlamentet, ved to-tredjedele flertal IrlandKonstitutionelt monarki (Commonwealth-land)1936 Direkte, ved enkelt overførbar afstemning IsraelProtektorat (Del af mandatområdet i Palæstina)1948Parlamentet, ved flertal ItalienKonstitutionelt monarki1946Parlamentet, ved flertal KiribatiProtektorat1979Borgerne KirgisistanPræsidentiel republik2010Parlamentet Letland Konstitutionelt monarki (Del af det Russiske Kejserdømme)1918Parlamentet LibanonProtektorat (Det franske mandatområde)1941Parlamentet Litauen Konstitutionelt monarki (del af det Russiske Kejserdømme)1918Direkte, to valgrunder MakedonienEtpartistat (Del af Jugoslavien)1991Direkte, to valgrunder MaltaKonstitutionelt monarki (Commonwealth-land)1974Parlamentet, ved flertal MarshalløerneUN Trust Territory (Del af Trust Territory of the Pacific Islands)1979Parlamentet MauritiusKonstitutionelt monarki (Commonwealth-land)1992Parlamentet, ved flertal MicronesienUN Trust Territory (Del af Trust Territory of the Pacific Islands)1986Parlamentet MongolietEtpartistat1949Direkte MontenegroEtpartistat (Del af Jugoslavien)1992Direkte, to valgrunder NauruAustralsk formynderskabsområde1968Parlamentet Pakistan Præsidentielt og semipræsidentielt system og konstitutionelt monarki (Commonwealth-land)1956–1958, 1973–1978, 1988–1999, 2010–nuParlamentet og statslovgivere, ved enkelt overførbar afstemning PolenEtpartistat1990Direkte, to valgrunder PortugalEtpartistat (overgået fra militærjunta)1976Direkte, to valgrunder Samoa New Zealand-territorium 2007 Parlamentet Serbien Etpartistat (Del af Jugoslavien)1991Direkte, to valgrunder Singapore Konstitutionelt monarki (Del af Malaysia)1965Direkte, to valgrunder SlovakietEtpartistat (Del af Tjekkoslovakiet)1993Parlamentet (før 1999) Direkte, to valgrunder (efter 1999) SlovenienEtpartistat (Del af Jugoslavien)1991Direkte, to valgrunder Sydafrika Konstitutionelt monarki (Commonwealth-land)1961Parlamentet, flertal SurinamEtparti-militærdiktatur1987Parlamentet, ved to-tredjedele flertal SchweizMilitærjunta (Besat af Frankrig)1802Parliamentet Trinidad og Tobago Konstitutionelt monarki (Commonwealth-land)1976Parlamentet Tyrkiet Konstitutionelt monarki (Osmanniske Rige)1923Direkte (efter 2007, tidligere af parlamentet) VanuatuBritisk-Fransk kondominat (Ny Hebriderne)1980Parlamentet og regionale rådspræsidenter, ved flertal
A. I Bangladesh overtager et forretningsministerium magten i tre måneder i forbindelse med parlamentsvalg. Forretningsministeriet har forsæde af en øverste rådgiver (den seneste retspræsident, der er fratrådt) og en gruppe neutrale rådgivere uden for partierne valgt bredt i samfundet. I denne periode har præsidenten jurisdiktion over Forsvarsministeriet og Udenrigsministeriet. Det præsidentielle system blev etableret i landet mellem 1975 og 1991. B. De tre baltiske stater var parlamentariske republikker efter deres uafhængighedserklæringer fra det Russiske Kejserdømme i 1918, men blev alle besat af Sovjetunionen i 1940. Efter at have genvundet deres uafhængighed i 1991 har alle tre lande genskabt deres parlamentariske demokratier. C. Hvad angår de tidligere vesttyske stater, herunder det tidligere Vestberlin, er den tidligere etpartistat Nazi-Tyskland, men for de nye bundeslande og det tidligere Østberlin er det Østtyskland. Bemærk, at Tysklands genforening fandt sted 3. oktober 1990, da de fem genetablerede stater i Østtyskland blev forenet med Bundesrepublikken Tyskland, og Berlin blev samlet i én bystat. Derfor er det denne dag, der gælder for hele Tyskland, selv om området i det tidligere Østtyskland ikke var en del af denne republik før 1990. D. Irlands statsoverhoveder fra 1936 til 1949 E. Hvis der ikke opnås flertal, fortsætter de to kandidater med højeste stemmetal til udpegelse af et råd udpeget af regionsråd samt af parlamentet, som i Frankrigs Tredje Republik. F. Der er hverken en premierminister eller en præsident i Schweiz. Præsidenten for den Schweiziske Konføderation er blot en primus inter pares i Forbundsrådet, det syv mand store udøvende råd, der udgør regeringen samt statsoverhovedet i Schweiz.
Noter
Kategori:Republik