Kongens Lyngby er en nordlig bydel i Storkøbenhavn i Lyngby-Taarbæk Kommune i Region Hovedstaden. I Lyngby-Taarbæk kommune, hvor Kongens Lyngby ligger, bor .
Byen blev grundlagt i vikingetiden, men allerede i stenalderen har der boet mennesker i området. Den ældste del af byen er Bondebyen, og den ældste bygning er Lyngby Kirke, der blev opført omkring 1150. I midten af 1800-tallet blev landsbyen til en stationsby. Selve Lyngby-Taarbæk Kommune består af en række forskellige bydele: Kongens Lyngby (herunder Bondebyen), Ulrikkenborg, Sorgenfri, Virum, Brede, Lundtofte, Hjortekær, Raadvad, Fortunen og Taarbæk.
Lyngbymotorvejen går fra København til byen, og Helsingørmotorvejen løber også tæt forbi. Fra Lyngby Station afgår et stort antal busser og S-tog, og byen har meget detailhandel, der især er koncentreret i området omkring Lyngby Storcenter og Lyngby Hovedgade. Adskillige større danske virksomheder har hovedkvarter i Kongens Lyngby. Danmarks Tekniske Universitet har omkring 10.000 studerende og mere end 5.000 ansatte. Der findes flere ungdomsuddannelser og folkeskoler.
Lyngby Kulturhus med biograf, Frilandsmuseet og spillestedet Templet er blandt byens mange kulturtilbud. Desuden findes adskillige sports- og idrætsklubber, hvoraf flere har vundet nationale mesterskaber.
Navn Navnet Lyngby stammer fra vikingetiden. Betegnelsen Kongens Lyngby skyldes, at jorden indtil Reformationen i 1536 var krongods (tilhørte kongen).
Til trods for at navnet Kongens Lyngby er det autoriserede stednavn, fremgår det af den officielle hjemmeside for Lyngby-Taarbæk Kommune, at kommunen også kalder Kongens Lyngby for Lyngby.Lyngby-Taarbæk Kommune - Nøgletal. Hentet den 14. august 2014.
Historie Fund af stenredskaber ved Tordals Mose har vist, at der allerede i stenalderen for 8.500 år siden, var bopladser der. Byens navn indikerer, at den er grundlagt i vikingetiden 800–1050. Lyngby Kirke er fra ca. 1150, og ligger tæt ved vadestedet over Mølleåen, hvor der var fine forhold for vandmøller.
I 1682 bestod Lyngby af 21 gårde, tre huse med jord og 21 uden jord. Det dyrkede areal udgjorde 1.106,5 tønder land skyldsat til 219,78 tønder hartkorn.Pedersen, s. 2 Dyrkningsformen var trevangsbrug.Frandsen, bilagskort
Bondebyen, der ligger nordøst for kirken, stammer fra 1600-tallet. Nørregade 10 er opført ca. 1775 og anses for det ældste hus.
Lyngby Hovedgade var udlagt som en del af Kongevejen og har været lukket med bomme: nordligst ved Store Kro og sydligst ved Kroen "Holland". Kongevejen var offentlig mellem bommene.
Efter at Jean Marmillod i 1767 anlagde den nuværende Kongevej, blev hele vejen tilgængelig. Der skulle dog betales bompenge helt frem til 1915.
1800-tallet thumb|Lyngby med Lyngby Kirke set fra Sorgenfri Park: C.W. Eckersbergs maleri udført mellem 1803 og 1810. thumb|Maleri fra omkring 1820 med udsigt mod Lyngby Hovedgade og Lyngby Sø. Det hvide Palæ ses til venstre og Lyngby Kirke til højre. thumb|Præstegården tæt ved Lyngby Kirke.
Allerede omkring 1800 var Kongens Lyngby en by med 890 indbyggere, i 1840 1.175 indbyggere, i 1860 1.751 indbyggere, i 1870 1.732 indbyggere og i 1880 2.221 indbyggere.Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser 3. Rk 4. Bind: Folkemængden i Kjøbstæderne og i Landsognene i Kongeriget Danmark efter Tællingen den 1ste Februar 1880; Kjøbenhavn 1882; s. 52 Ved midten af 1800-tallet havde Lyngby 150 gårde og huse, nogle i 2 etager, til dels tegltækte. Byen havde derved "Liighed med en lille Kjøbstad". Byen havde kirke, præstegård, skole, postkontor, distriktslægebolig, apotek, en afdeling af Gentofte hospital, 2 gæstgivergårde eller værtshuse, 1 vandmølle, 1 jernstøberi, 1 maskinbyggeri, 1 fabrik for landbrugsredskaber og tæt ved 1 teglbrænderi med en årlig produktion på 1½ mio. sten.J.P. Trap: Kongeriget Danmark; Bind 1; Kjøbenhavn 1858; s. 158
I 1863 fik Kongens Lyngby togforbindelse til København H. Det medførte, at det rigere borgerskab fik mulighed for at flytte til Kgs. Lyngby i helårsboliger. I 1880 havde byen 2.221 indbyggere. Lyngby Hovedgade fik som det første sted i Danmark elektrisk belysning.
I 1890 havde byen 2.556 indbyggere.J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 2. Bind: Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter; Kjøbenhavn 1898; s. 271 I 1890'erne blomstrede industrien langs Mølleåen, og der blev gennemført store udstykninger af villagrunde i Kgs. Lyngby (Digterkvarteret og Fuglevadskvarteret). Omkring århundredeskiftet beskrives Kongens Lyngby som "en købstadlignende Landsby med til Dels brolagte Gader, flere ret anselige, 2 Stokværk høje Huse med Tegl- eller Skifertag, mange Butiker, smukke Landsteder osv." Byen havde 274 huse, kirke, præstegård, menigheds- og missionshus (opført 1887), skole, privat realskole og 3 private pigeskoler, amtssygehus med 27 senge og 4 i epidemisygehuset, hospital, apotek, et asyl (oprettet 1860), børnehjemmet "Børnely" (oprettet 1853), Brede Plejehus (oprettet 1863), "Aldersly" for trængende ældre ægtepar (oprettet af Lyngby Sogn velgørende Forening) og Lyngby Arbejderforenings Stiftelse, Lyngby Landboskole og Grundtvigs Højskole, gasværk (oprettet 1895), flere hoteller og større traktørsteder, bogtrykkeri, der udgav "Kjøbenhavns Amts Avis", station på den nordsjællandske jernbane (ny udvidet station, opført i 1891 efter tegninger af N.P.C. Holsøe), postkontor med 1 postmester og 1 ekspedient og telegrafstation, telefonforbindelse med hovedstaden og flere større fabrikker, således 1 maskinfabrik, 1 messingvarefabrik og 1 jernstøberi, 3 klæde-, uld- og tøjfabrikker, 1 gardinfabrik og 1 sukkerraffinaderi (aktieselskab, oprettet 5/5 1895, aktiekapital 300.000 kr.). Lyngby var valgsted for Kjøbenhavns Amts 4. Folketingskreds og bolig for distriktslægen i Kjøbenhavns Amts nordre distrikt.
Stationsby og satellitby Kongens Lyngby voksede betydeligt i første halvdel af 1900-tallet: i 1901 3.701 indbyggere, i 1906 4.329 indbyggereDanmarks Statistik: Statistiske Meddelelser 4. Række 37. Bind 1. Hæfte: "Folkemængden 1. Februar 1911 i Kongeriget Danmark; København 1911; s. 105, i 1911 5.240 indbyggere, i 1916 5.791 indbyggere, i 1921 6.530 indbyggereDanmarks Statistik: Statistiske Meddelelser 4. Række 63. Bind 1. Hæfte: "Folkemængden 1. Februar 1921 i Kongeriget Danmark; København 1921; s. 69, i 1925 7.385 indbyggere, i 1930 8.724 indbyggere, i 1935 13.178 indbyggere,Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser 4. Række 101. Bind 1. Hæfte: "Folkemængden 5. November 1935 i Kongeriget Danmark; København 1936; s. 163 i 1940 18.325 indbyggere.Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser 4. Række 113. Bind 3. Hæfte: "Folkemængden 5. November 1940 i Kongeriget Danmark; København 1941; s. 114 En følge af den fremadskridende forstadsudvikling omkring København og ikke mindst mod nord gjorde, at Kongens Lyngby samtidig sammenvoksede med andre byområder til at udgøre et mere eller mindre sammenhængende forstadsområde, men endnu så sent som i 1930 kunne Kongens Lyngby regnes som en satellitby i forhold til Storkøbenhavn.
I 1911 havde Kongens Lyngby 5.240 indbyggere. Heraf ernærede 271 sig ved landbrug, 2.519 ved håndværk og industri, 893 ved handel, 322 ved transport.J.P. Trap: Danmark, 4. udgave
Omkring 1920 beskrives byen: "Byen har Kirke; Præstegaard, Missions- og Menighedshus, stor Kommuneskole (bygget i Pavillonstil), Gymnasium, flere Privatskoler, tekn. Skole, Folkehøjskole (Grundtvig’s), som tillige ejer Landboskolen (grundl. 1867 af J. C. la Cour), Landbrugsmuseum (1906 overtaget af Staten, indeholder c. 10000 Numre), Folkemuseets Bygningsafdeling samt flere Forsøgsanstalter. Foruden Amtssygehus og Hospital findes flere humanitære Indretninger, saaledes Kommunens Alderdomshjem og to andre, »Lykkensgave« og »Aldersly«, L. Arbejderforenings Stiftelse, 2 Børnehjem, Magdalenehjemmet »Skovtofte« o. fl. Af Pengeinstitutter: Sparekassen og Banken for L. og Omegn. L. er Station paa Nordbanen og Udgangspunkt for Privatbanen L.—Vedbæk (aabnet 1900), den har Postkontor med Telegraf- og Telefonstation, Gas-, Vand- og Elektricitetsværk, flere Hoteller, Gæstgiverier og Traktørsteder. Der findes fl. industrielle Anlæg, saaledes Binder & Co.’s Klæde-, Uldvare- og Tæppefabrik, Gardin- og Tekstilfabrik, Farveri- og Merceriseringsanstalt, »Dansk Staalindustri« (DSI), Sukkerraffinaderi, 2 Maskinfabrikker, Cementfabrik, endvidere Fabrikker for Tilvirkning af Staalrør, Halmvarer, Trævarer, Papirposer, Vogne, Kemikalier, Mineralvande m. m."Salmonsens Konversationsleksikon, 2. udgave, bind XVI; København 1924; s. 163f
I 1930 havde Kongens Lyngby 8.724 indbyggere, hvoraf 296 levede af landbrug, 3.794 af håndværk og industri, 1.321 af handel, 612 af transport, 1.029 af immateriel virksomhed, 620 af husgerning, 937 var ude af erhverv og 115 havde ikke angivet erhverv.Danmarks Statistik: Statistisk Tabelværk 5. Række Litra A Nr. 20: Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. November 1930; København 1935; s. 128
I 1930'erne byggedes Ulrikkenborgkvarteret i funkis-stil.Rastrup, J.A.C. "Nyere bydannelser i Lyngby-Taarbæk kommune" Bygningsteknik, side I-1 til I-8. Nr. 3, 11 Januar 1936.
Byudviklingsplanlægning
Den fremadskridende byudvikling fik også betydning for byplanlægningen. Da den såkaldte "Fingerplan" - Skitseforslag til Egnsplan for Storkøbenhavn - blev offentliggjort i 1947 med forslag om at samle den fremtidige byudvikling i hovedstadsområdet langs banelinjer, blev det forudsat, at Kongens Lyngby kunne vokse og på længere sigt udgøre et sammenhængende forstadsområde sammen med blandt andet Gladsaxe og Bagsværd, hvorimod der ikke var forudset en sammenvoksning med Virum mod nordvest og Lundtofte mod nordøst.Gaardmand, s. 35-38 Fingerplanen førte til vedtagelse af byreguleringsloven i 1949, som forudsatte nedsættelse af et byudviklingsudvalg for Københavns-egnen til planlægning af den fremtidige byudvikling i Hovedstadsområdet i form af en såkaldt byudviklingsplan.Gaardmand, s. 38
Den 6. oktober 1949 nedsattes et byudviklingsudvalg for Københavns-egnen, som den 2. maj 1951 offentliggjorde "Betænkning vedrørende Partiel Byudviklingsplan nr. 2 for Københavns-egnens byudviklingsområde". Da Kongens Lyngby havde station på Nordbanen, med S-togsbetjening, regnedes byen som et af de steder, der trafikmæssigt var hensigtsmæssigt for byudviklingBetænkning 2, s. 17, og under indtryk af, at området var byggemodnet i form af kloakeringBetænkning 2, s. 21, og at byudviklingen forudsattes ikke at være i konflikt med frednings- og friluftsinteresserBetænkning 2, s. 25, blev hele det udpegede byudviklingsområde i tilknytning til Kongens Lyngby lagt i inderzone, det vil sige kunne bebygges når og hvis, kommunalbestyrelsen ønskede det.Betænkning 2, bilagskort
Den oprindelige byudviklingsplan blev opdateret med "Betænkning vedrørende Partiel Byudviklingsplan nr. 7 for Københavns-egnens byudviklingsområde" fra 1966, som for Kongens Lyngbys vedkommende indebar en praktisk talt fuldstændig udbygning af området fra Furesøen i vest til Hørsholmmotorvejen i øst, idet dog en del af området omkring Mølleåen samt nord for Lyngby Sø og Bagsværd Sø mod vest forudsattes bibeholdt i landzone.Betænkning 7, bilagskort
Frederiksdal Gods med blandt andet Frederiksdal Skov og Spurveskjulskoven blev fredet i 1943, Lyngby Åmose blev fredet i 1949.Dahl, s. 20
Nyeste tid
Det har været diskuteret længe, hvorvidt Kongens Lyngby skal oprette en decideret gågade på Lyngby Hovedgade med caféliv og muligheder for shopping, men pr. 2023 har kommunalbestyrelsen endnu ikke taget en beslutning om dette.Debat: God debat om Lyngby Hovedgade. Sjællandske Nyheder, 18. marts 2023. Hentet 11. april 2023.
thumb|Kanalvejsbyggeriet med Microsoft Danmark. I 2013 solgte Lyngby-Taarbæk kommune grunden på Kanalvej overfor Lyngby Storcenter til Danica Pension.