Thisted er en købstad og havneby ved Limfjorden med , beliggende i Thy. Byen er centrum i Thisted Kommune, der er en del af Region Nordjylland. Thisted ligger nogenlunde midt i kommunen og har en ca. fem km lang kystlinie langs fjorden. Limfjordsbyen er politisk, økonomisk og kulturelt centrum i kommunen, og Thisted er den største by i Nordvestjylland. Byens hospital, Aalborg Universitetshospital, Thisted, er et af hovedsygehusene i regionen. Sygehuset har en nybygget akutmodtagelse, der betjener hele det Nordvestjyske område.

Oprindelse til byens navn Forleddet er gudenavnet Tyr, (jf. tirsdag). Efterleddet er ordet sted, og navnet betyder altså "Stedet viet til Tyr".Thisted – Udvalgte stednavnes betydning, NAVNEFORSKNING, Københavns Universitet

Historie thumb|Det gamle Rådhus.

Middelalderen Den første navngivne stormand er Tord Amdisøn, hvis navn findes på en runesten fra 1100-tallet, i dag indmuret i kirketårnets fod. Der er fundet spor af en tidlig middelalderby og handelsplads, fra 1200-tallet, under det nuværende Storetorv og Storegade.

Navnet forekommer vistnok første gang i et brev af 1367 som Thystadth, og byen kaldes i 1374 landsby ("villa"); den omtales sammen med Hovsør i Østerild Sogn som en ladeplads (udskibningssted) for omegnen. Dette tillige med at der ved byen har ligget et kapel og en bispegård, Thistedgaard eller Thisted Bispegaard, hvor biskopperne af Børglum undertiden opholdt sig, er vidnesbyrd om, at byen allerede i middelalderen har været mere end en almindelig landsby. Dens købstadsprivilegier, som den ifølge Danske Atlas V, s. 417) først skal have fået af en af de sidste Børglumbisper (hvilket også dens segl synes at tyde på), blev bekræftede af Frederik I "for Bisp Stygge Krumpens Skyld" den 10. august 1524, hvorved dens borgere fik samme rettigheder som borgerne i Viborg. Bekræftelsen gentoges allerede 1528, vel nærmest med hensyn til Hovsør, der var Thisteds rival længe efter, at denne var bleven købstad, og selv også for en ganske kort tid blev det. Allerede 1524 havde Thisted borgmester og råd.Trap (1901), s. 206 Rivaliseringen mellem Thisted og Hovsør gav sig det udslag, at borgere fra Thisted under Grevens Fejde, da Skipper Clement havde sendt en mand, Oluf Dus, til Thy for at rejse de lokale til oprør, angreb Jep Friis' gård ”Lyngholm” og brændte gården af. Jep Friis var en af Hovsørs velyndere.P.L. Hald: Byens Historie til c. 1550, Historisk Årbog for Thisted amt 1924

Byen voksede, og den nuværende gotiske kirke "Vor Frue" afløste den mindre romanske kirke omkring 1490. Kirken havde latinskole tilknyttet.

Renæssancen Købstadsrettighederne blev bekræftede i 1545, 1560, 1598 og 1648.

I 1552(se Kancelliets Brevbøger 30. december 1551) var det nær kommet til alvorlig konflikt med Kronen, da kongen havde erfaret, at mange i byen, siden han havde givet den købstadsfriheder, egenrådigt havde solgt deres gårde til riddersmænd, præster og andre, hvorved Kronens og byens ret forkrænkedes, hvorfor det blev pålagt borgmester og råd at forbyde sådan handel og at få dem, der havde solgt deres ejendom, til at indfri den igen, eller også skulle de have ejendommene forbrudte. At Hovsør stadig har foruroliget byen, kan vel ses af et kongeligt brev af 15. juli 1572 Kancelliets Brevbøger, hvorved det efter borgernes klage forbydes bønderne i omegnen at drive sejlads og købmandsskab med landkøb imod byens privilegier. Byen blev dog ikke nogen betydelig by i datiden, dertil var sejladsen på Limfjorden for besværlig. Også store Ildebrande som 1608 og 1620 og en betydelig vandflod i februar 1622 hæmmede dens fremvækst. I 1627, da de kejserlige kommissærer kom til byen, havde den 1.276 indbyggere (samt 183 heste, 318 stk. hornkvæg, 349 får og 319 svin). Det 17. århundredes Krige hjemsøgte den som så mange af de jyske byer, navnlig skulle de svenske have huseret svært i Thisted i 1644 og 1658.Trap (1901), s. 207

Under enevælden I 1672 havde byen 1.000 indbyggere. I 1681 klagede Aalborg over, at Thisteds borgere gjorde indgreb i dens handel, og ved forordning af 28. januar 1682 indskrænkedes Thisteds øvrighed til en byfoged, og det blev forbudt den at drive udenlandsk handel. I 1769 havde byen kun 815 indbyggere.

Flere af byens kvinder blev i årene 1696-98 udsat for hekseprocesser, blandt disse kvinder var adelskvinden Ane Søe. Præsten Ole Bjørn var i spidsen for anklagerne. De blev senere tilbagevist af en kongelig kommission og kvinderne frikendt. Ole Bjørn blev landsforvist for sin andel i sagerne.

Den tidlige industrialisering Først ved midten af det 19. århundrede, da den havde fået en Havn, begyndte byen at hæve sig. Anlæggelsen af jernbanen bidrog til yderligere fremgang, og gunstigere forhold ved Thyborøn ville gavne den endnu mere.

260px|thumb|Thisted omkring 1900

Thisted havde omkring 1900 årlig 8 markeder: 1 i feb. og 1 i marts med heste, 1 i april og 1 i maj med kreaturer, 1 i juni med heste og uld, 1 i september med heste, kvæg og får, 1 i september med kvæg, får og heste og 1 i oktober med kvæg, får og uld. Torvedag var hver onsdag og lørdag.J.P. Trap: Kongeriget Danmark, 3. Udgave 4. Bind: Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers Amter; Kjøbenhavn 1901; s. 204f

Af fabrikker og industrielle anlæg havde byen omkring midten af 1800-tallet: 1 bogtrykkeri, flere kalkbrænderier, 1 jernstøberi, 1 tobaksfabrik, 2 ølbryggerier og 1 brændevinsbrænderi.J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 1. Udgave 2. Bind:I; Kjøbenhavn 1859; s. 125 Af fabrikker og industrier havde byen i 1871: 1 bogtrykkeri, flere kalkbrænderier, 1 skibsbyggeri, 1 jernstøberi, 3 ølbryggerier, 1 brændevinsbrænderi.J.P. Trap: Kongeriget Danmark, 2. Udgave 5. Deel. Amterne Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers; Kjøbenhavn 1875; s. 128 Af fabrikker og industrielle anlæg havde byen omkring århundredeskiftet: Maskinfabrikken og jernstøberiet "Thy", 3 skibsbyggerier, 1 kradsuldfabrik, 2 uldspinderier, flere dampfarverier, 1 dampmølle, 1 tobaksfabrik, 2 kalkbrænderier, flere ølbryggerier, deriblandt et bayersk ølbryggeri, 1 fællesmejeri, 1 svineslagteri, 2 bogtrykkerier, m. m.Trap (1901), s. 205

I Thisted blev udgivet 2 aviser: "Thisted Amts Avis" og "Thisted Amtstidende".

Thisteds befolkning var stigende i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet: 2.342 i 1850, 2.763 i 1855, 3.126 i 1860, 3.552 i 1870, 4.184 i 1880, 5.421 i 1890, 6.072 i 1901, 6.520 i 1906 og 6.804 i 1911.Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 37. bind: "Folkemængden 1. Februar 1911 i Kongeriget Danmark efter de vigtigste administrative Inddelinger; København 1911; s. 2f

Efter næringsveje fordeltes folkemængden 1890 i følgende grupper, omfattende både forsørgere og forsørgede: 583 levede af immateriel virksomhed, 238 af jordbrug, 59 af gartneri, 99 af fiskeri, 144 af skibsfart, 2.071 af industri, 1.146 af handel, 705 af forskellig daglejervirksomhed, 241 af deres midler, 132 nød almisse, og 3 sad i fængsel.Trap (1901), s. 204 Ifølge en opgørelse i 1906 var indbyggertallet 6.520, heraf ernærede 493 sig ved immateriel virksomhed, 276 ved landbrug, skovbrug og mejeridrift, 190 ved fiskeri, 3.191 ved håndværk og industri, 1.274 ved handel med mere, 486 ved samfærdsel, 245 var aftægtsfolk, 296 levede af offentlig understøttelse og 69 af anden eller uangiven virksomhed.Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 28. bind: "Befolkningens Erhvervsfordeling efter Folketællingen den 1. Februar 1906"; København 1908; s. 33 Ved siden af industri var handel og skibsfart ret vigtige og ville vel være det endnu mere, hvis det lykkedes at gøre Thyborøn Kanal tilgængelig for større skibe. Byen havde tidligere drevet en temmelig anselig handel på udlandet, navnlig England og Norge, men den var nu stærkt aftagende. Efter fiskeriberetningen 1897-98 indbragte fiskeriet i Thisted og landsognet, der havde 25 både, omkring 26.000 Kr.; der fiskedes særlig ål, flynder, sild og torsk.

Mellemkrigstiden

Gennem mellemkrigstiden var Thisteds indbyggertal voksende: i 1916 6.833, i 1921 7.288Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 63. bind, 1 hæfte: "Folkemængden 1. Februar 1921 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1921; s. 67, i 1925 7.807Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 76. bind, 1 hæfte: "Folkemængden 5. November 1925 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1927; s. 3, i 1930 8.046Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 86. bind, 2 hæfte: "Folkemængden 5. November 1930 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1931; s. 170, i 1935 8.288Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 101. bind, 1 hæfte: "Folkemængden 5. November 1935 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1936; s. 171, i 1940 8.080 indbyggere.Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 113. bind, 3 hæfte: "Folkemængden 5. November 1940 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1941; s. 121 Desuden skete en forstadsudvikling i Thisted Landsogn.

År 1916 1921 1925 1930 1935 1940 Thisted købstad 6.833 7.288 7.807 8.046 8.288 8.080 Tingstrup i Thisted Landsogn - - - - 154 193 Dragsbæk og Torp i Thisted Landsogn 194 224 331 363 327 364 Thisted med forstæder 7.027 7.512 8.138 8.409 8.769 8.637

Ved folketællingen i 1930 havde Thisted 8.046 indbyggere, heraf ernærede 603 sig ved immateriel virksomhed, 2.738 ved håndværk og industri, 1.512 ved handel mm, 755 ved samfærdsel, 552 ved landbrug, skovbrug og fiskeri, 795 ved husgerning, 873 var ude af erhverv og 218 havde ikke oplyst indkomstkilde.Danmarks Statistik: Statistisk Tabelværk, 5. rk. litra A nr. 20: "Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. November 1930; København 1935; s. 154

NæringsvejeDanmarks Statistik: Statistisk Tabelværk, 5. rk. litra A nr. 20: "Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. November 1930; København 1935; s. 153 (Thisted Landsogn) og 154 (Thisted) Landbrugm.v. Håndværk,industri Handel ogomsætning Transport Immaterielvirksomhed Hus-gerning Ude aferhverv Uangivet I alt Thisted købstad 552 2.738 1.512 755 603 795 873 218 8.046 Dragsbæk og Torp 70 195 25 14 13 24 21 1 363 Thisted med forstæder 622 2.933 1.537 769 616 819 894 219 8.409

Efterkrigstiden

Efter 2. verdenskrig udviste Thisted en stagnerende befolkningsudvikling. I 1945 boede der 9.425 indbyggere i købstaden, i 1950 9.155 indbyggere, i 1955 8.935 indbyggere, i 1960 8.768 indbyggereStatistiske Undersøgelser Nr. 10: Folketal, areal og klima 1901-60; København 1964; s. 79 og i 1965 8.764 indbyggere.Statistiske Meddelelser 1968:3 Folkemængden 27. september 1965 og Danmarks administrative inddeling; København 1968; s. 130 Samtidig skete der en yderligere vækst i forstadsbebyggelserne.

År 1945 1950 1955 1960 1965 Thisted købstad 9.425 9.155 8,935 8.768 8.764 Dragsbæk og Torp 461 635 1.056 1.141 1.453 Tingstrup 282 282 * * * Dragsbæk by i Tilsted Kommune - - 369 459 770 Thisted med forstæder 10.168 10.072 10.360 10.368 10.987

Byudviklingen bevirkede, at der blev nedsat et byudviklingsudvalg, som udarbejdede en byudviklingsplan for Thisted-egnen omfattende både købstaden og omegnskommunerne.Kaufmann, s.49

Beskrivelse

Bykernen er kendetegnet ved snoede gader, der flere steder rummer pladser og torve med mange forskellige bygninger, der repræsenterer arkitektur fra flere århundreder. Mest kendt er den gotiske kirke fra ca. 1490, flere borgerhuse fra 17-1800-tallet, Det gamle Rådhus fra 1853, tegnet af arkitekt Michael Gottlieb Bindesbøll. Toldboden og jernbanestationen er bygget i 1884.