Renault Trafic er en serie af varebiler og minibusser bygget af det franske bilmærke Renault siden sommeren 1980. Den første modelgeneration blev bygget af Société des Véhicules Automobiles de Batilly.

Som følge af den nye samarbejdspartner General Motors blev den anden modelgeneration også solgt som Opel Vivaro hhv. Vauxhall Vivaro. Efter introduktionen af Trafic II og Opel Vivaro blev begge valgt til Van of the Year 2002. På grund af den fransk-japanske alliance Renault-Nissan blev modellen også solgt under navnet Nissan Primastar. Såvel Trafic II, Nissan Primastar og GM-varianterne blev fremstillet hos GM Manufacturing Luton.

Den i 2014 introducerede tredje modelgeneration af Trafic fremstiller Renault igen selv delvist på sin fabrik i Sandouville ved Le Havre, mens efterfølgeren for Nissan Primastar, Nissan NV 300, produceres hos Nissan Motor Ibérica. I 2015 tilkom med Fiat en yderligere samarbejdspartner. Som følge heraf blev Trafic/Vivaro/NV 300 i årene 2016 til 2021 også solgt som Fiat Talento. Hovedsageligt i Australien og New Zealand fandtes mellem 2020 og 2022 en yderligere søstermodel, Mitsubishi Express.

I andet kvartal 2019 afsluttede Opel efter 22 år samarbejdet med Renault, da den tyske bilfabrikant i august 2017 var blevet opkøbt af Groupe PSA, og Opels GM-platforme af licensmæssige årsager ikke længere kunne benyttes. __TOC__

Trafic I (1980−2001)

thumb|left|Bagfra Ved sin introduktion i september 1980Bosch produktliste, viskerblade 2007/2008 (på tysk, engelsk, fransk, italiensk og spansk) afløste den nykonstruerede Renault Trafic forgængeren Renault Estafette.

Trafic dækker vægtklassen fra 2,1 til 2,8 tons. Samtidig kom den teknisk identiske, større Renault Master, som dækker vægtklassen fra 2,8 til 3,5 tons, på markedet. Usædvanligt for en varebil var på daværende tidspunkt valgmuligheden mellem for- og baghjulstræk i samme modelserie. Der findes modellerne Trafic-T (Traction = forhjulstræk) som minibus og Trafic-P (Propulsion = baghjulstræk) som kassevogn og ladvogn. Master har baghjulstræk. Egenvægten er angivet til 1200 til 1300 kg.

Modellen findes med benzinmotorer fra 35 kW (48 hk) til 59 kW (80 hk) og dieselmotorer på 44 kW (60 hk) og 49 kW (67 hk). Bilen har, ligesom mange andre biler i dette segment på dette tidspunkt, et meget kantet design.

Ligesom Ford Transit fra 1965 og Mercedes-Benz T1 fra 1977 blev modellen ikke længere ligesom forgængeren bygget med motoren under førerhuset, men derimod med en kort motorhjelm foran førerkabinen, hvor motor og gearkasse er monteret. Motorhjelmen er udformet aerodynamisk hen over kølergrillen og danner sammen med forruden en linje op til taget.

Som en kombination af for- og baghjulstræk blev Renault Trafic fra midten af 1985 også tilbudt med firehjulstræk.

Den varebilsagtige front med skrå motorhjelm og forrude blev i maj 1989 efter et facelift igen aerodynamisk forbedret og tilpasset tidens smag med afrundede former. Samtidig steg motorydelserne, så modellen nu kunne leveres med to dieselmotorer med 48 kW (65 hk) og 55 kW (75 hk) samt en benzinmotor med 70 kW (95 hk).

Et yderligere facelift fulgte i juni 1994 med endnu en ændring af motorprogrammet. Modellen kunne nu leveres med dieselmotorer med 48 kW (65 hk) og 55 kW (75 hk) samt en benzinmotor med 74 kW (101 hk). Herefter blev modellen produceret frem til maj 2001.

Den af Tata Motors i Indien siden 2007 byggede Tata Winger er i vidt omfang baseret på Trafic I.

Opel/Vauxhall Arena Fra december 1997 til februar 2000 blev Renault Trafic med mindre modifikationer også bygget på licens af General Motors, da denne fabrikant efter flere års pause igen ville have en varebil i modelprogrammet. Denne model blev solgt under navnet Opel Arena, i Storbritannien som Vauxhall Arena og i Brasilien som Chevrolet Space Van.

Trafic II (2001−2014)

I maj 2001 kom den anden modelgeneration af Trafic på markedet. Også denne model er, ligesom den større Renault Master fra slutningen af 1997 og frem, bygget i joint venture med Nissan og Opel. Dens søstermodeller hedder Opel Vivaro (2001−) og Nissan Primastar (2002−). Trafic og Vivaro blev valgt til Årets Varebil i Danmark 2002.

Renault udviklede Trafic i samarbejde med General Motors. Modellen blev bygget på GM Europe's fabrik Luton i Storbritannien samt hos alliancepartneren Nissans fabrik i Barcelona. Siden 1998 har Renault i Vesteuropa været markedsfører for lette erhvervskøretøjer op til 3,5 tons tilladt totalvægt.

Bilens front blev igen optisk rundere og karrosseriformen virker med ned-/indadgående dråbeformede forlygter, en kuppel under fører- og passagersædet samt de i de med plastic beklædte karrosserikanter monterede baglygter meget futuristisk, hvorved modellen med en let øget lasteevne på 1000 og 1200 kg optisk set virker lidt mindre end forgængeren. Trafic findes i den normalt lange version L1 (4782 mm) samt i en ekstra lang version L2 med 400 mm større længde i bilens bageste del foran de bageste hjulkasser.

I august 2014 blev produktionen af Trafic II indstillet.

Motorer Trafic II findes med flere forskellige benzin- og dieselmotorer. 1,9-liters commonrail-dieselmotoren findes i to effekttrin, som begge opfylder Euro 3-normen.

I sommeren 2006 fik Trafic et let facelift og tekniske modifikationer. En Quick-Shift-gearkasse med seks gear blev tilføjet modelprogrammet. De to svageste motorer blev boret op fra 1,9 til 2,0 liter, hvorved effekten steg fra 60 kW (82 hk) til 66 kW (90 hk) hhv. fra 74 kW (101 hk) til 84 kW (114 hk) og opfylder samtidig Euro 4 uden partikelfilter. 1,9-litersmotoren benyttes nu i de gamle modeller, som i Østeuropa sælges som Lada-Renault M90. Samtidig blev den tidligere 2,5-litersmotor øget i ydelse fra 99 kW (135 hk) til 107 kW (145 hk) for at modsvare denne motors effekttab som følge af monteringen af det for opfyldelse af Euro 4-normen nødvendige partikelfilter.

Tekniske data Benzinmotorer2.0416199888 (120)/5400190/3750F4R 7201602001−200686 (117)/4700186/3750F4R 8202006−2008 Dieselmotorer1.9 dCi/DI/CDTI48187060 (82)/3500190/2000F9Q 7621382001−200674 (101)/3500240/1800F9Q 7601552.0 dCi/CDTI416199566 (90)/3500290/1600M9R 7801452006−201484 (114)/35001602.5 dCi/DTI/CDTI416246484 (114)/3500290/1600G9U 6302006−201199 (135)/3500310/2100G9U 7301632003−2006107 (145)/3500G9U 6301702006−2014

Alle motorer er som standard udstyret med sekstrins manuel gearkasse. 2.5 dCi/DTI/CDTI kunne som ekstraudstyr leveres med automatiseret manuel gearkasse.

Modellen findes som kassevogn, mandskabsvogn, minibus og ladvogn.

KarrosseriformVariantbetegnelseLængde (mm)Højde (mm)Egenvægt (kg)Tilladt totalvægt (kg) Kassevogn L1H1 4782 1959 1920–1927 2760–2900 Kassevogn L2H1 5182 1959 1975 2960 Dobbeltkabine L1H1 4782 1959 1920–1927 2760–2900 Dobbeltkabine L2H1 5182 1959 1975 2960 Minibus "Combi" / "Tour" / "Life" 4782 1959 1920–1927 2760–2900 Minibus "Combi" / "Life" 5182 1959 1975 2960 Ladvogn 4782 1940 1920–1927 2760–2900

Udstyr Trafic findes i såvel en personbilsudgave med op til ni siddepladser samt som varebil. Alt efter motor, akselafstand og vægtklasse findes der i alt op til 40 forskellige versioner af Trafic. Bilen findes som almindelig kassevogn samt som dobbeltkabine-kassevogn, begge med to forskellige akselafstande (3098 og 3498 mm). Kassevognen findes ud over den 1,98 m normalt høje version også i en ekstra høj udgave (2,50 m).

Personbilsudgaven findes i tre karrosseriformer "Combi", "Passenger Black Edition" og "Generation Evado". Trafic "Combi" fokuserer på funktionalitet og har som standardudstyr otte siddepladser (med delvise ruder: seks siddepladser). Trafic "Combi" er især egnet til erhvervsmæssig transport af personer og gods.

"Passenger Black Edition" udmærker sig frem for alt gennem sine tonede bag- og sideruder.

Trafic Evado Denne version blev fra 2008 tilbudt til storfamilier med tre commonrail-turbodieselmotorer mellem 84 kW (114 hk) og 107 kW (145 hk). Motorerne er kombineret med enten sekstrins manuel gearkasse eller sekstrins automatgear.

Sikkerhed Det svenske forsikringsselskab Folksam vurderer flere forskellige bilmodeller ud fra oplysninger fra virkelige ulykker, hvorved risikoen for død eller invaliditet i tilfælde af en ulykke måles. I rapporterne Hur säker är bilen? er/var Trafic i årgangene 2001 til 2013 klassificeret som følger: 2015: Som middelbilen 2017: Mindst 20 % bedre end middelbilen 2019: Mindst 20 % bedre end middelbilen

Trafic III (2014−)

I september 2014 introducerede Renault en ny modelgeneration af Trafic, som igen også blev solgt af Opel som Opel Vivaro. Tredje generation af Trafic fremstilles hovedsageligt på Renaults fabrik i Sandouville i Frankrig, mens Opel/Vauxhall-versionerne til Europa frem til marts 2019 fortsat blev fremstillet i Luton, med undtagelse af modellerne med højt tag som blev produceret i Sandouville.

For anden gang blev Trafic og Vivaro valgt til Årets Varebil i Danmark 2015.

I forhold til forgængeren har modellen fået en ny front med forbedret fodgængerbeskyttelse ved en kollision samt en lavere c-værdi. Ud over det nye design er dørhåndtagene nu vandrette.

I kabinen er der lagt øget vægt på brugen af smartphones, tablets og laptops, som nu alle kan styres fra et (mod merpris tilgængeligt) 7-tommers touchscreendisplay på instrumentbrættet. Modellen kan nu også leveres med bakkamera. På grund af en specielt konstrueret skillevæg er det nu muligt at transportere op til 4,15 meter lange genstande i lastrummet og under passagersædet.

Trafic III danner også basis for autocamperne Colibri (til 2017) og Kompanja.

Den 23. april 2019 blev den faceliftede udgave af Trafic præsenteret. Den kom på markedet i tredje kvartal 2019. Ændringerne i forhold til den oprindelige version er: Nydesignet front Effektstærkere motorer, som opfylder Euro 6d-TEMP-normen Nyt rat Nyt infotainmentsystem

Tekniske data 1,6 liter dCi 95dCi 115dCi 125dCi 140dCi 145 Byggeår2014−2021 2014−2019 Motortype R4-dieselmotor Antal ventiler pr. cylinder 4 Fødesystem Commonrail Trykladning Turbolader Biturbo Køling Vandkøling Slagvolume 1598 cm³ Maks. effekt ved omdr./min.70 kW(95 hk)350085 kW(115 hk)350092 kW(125 hk)3500103 kW(140 hk)3500107 kW(145 hk)3500 Maks. drejningsmoment ved omdr./min.15001500175015001750 UdstødningsnormEuro 6Euro 5Euro 6Euro 5Euro 6 Drivende hjul Forhjul Gearkasse 6-trins manuel Topfart Acceleration 0-100 km/t15,9 sek.12,4 sek.11,8 sek.10,8 sek.11,1 sek. Brændstofforbrug pr. 100 km ved blandet kørsel6,0 literDiesel6,6 literDiesel5,6 literDiesel6,2 literDiesel5,9 literDiesel CO-udslip ved blandet kørsel155 g/km174 g/km145 g/km164 g/km152 g/km

2,0 liter dCi 120dCi 145dCi 170Blue dCi 110Blue dCi 150Blue dCi 170 Byggeår 2019−2021 2021− Motortype R4-dieselmotor Antal ventiler pr. cylinder 4 Fødesystem Commonrail Trykladning Turbolader Køling Vandkøling Slagvolume 1997 cm³ Maks. effekt ved omdr./min.88 kW(120 hk)3500107 kW(145 hk)3500125 kW(170 hk)350081 kW(110 hk)3500110 kW(150 hk)3500125 kW(170 hk)3500 Maks. drejningsmoment ved omdr./min.150015001500150015001500 Udstødningsnorm Euro 6d-TEMP Euro 6d Drivende hjul Forhjul Gearkasse(standard) 6-trins manuel6-trins EDC Gearkasse(ekstra) − 6-trins EDC −6-trins EDC − TopfartMed EDC: Acceleration 0-100 km/t11,9 sek.10,9 sek.Med EDC: 10,7 sek.10,7 sek.Med EDC: 9,9 sek.16,5 sek.13,6 sek.Med EDC: 11,6 sek.10,6 sek. Brændstofforbrug pr. 100 km ved blandet kørsel6,1 literDiesel 5,8−5,9 literDiesel7,1−7,2 literDiesel7,1−7,4 literMed EDC: 7,3−7,6 literDiesel7,3−7,6 literDiesel CO-udslip ved blandet kørsel144−146 g/km143−156 g/km146−156 g/km186−188 g/km187−194 g/kmMed EDC: 192−198 g/km192−198 g/km

Ommærkede versioner Fiat Talento thumb|Fiat Talento (2016−2021) I årene 2016 til 2021 blev modellen også solgt af Fiat under navnet Fiat Talento som efterfølger for Fiat Scudo. Fiat Talento blev produceret på Renaults fabrik i Sandouville.

Nissan NV 300/Primastar thumb|Nissan NV 300 (2016−2021)