Kalarippayatt (kort kaldet kalari) er en indisk kampkunst fra Kerala. Der er meget, der tyder på, at kunsten kan være oprindelsen til al asiatisk kampkunst. Den vurderes til at være 4-5.000 år gammel. Der er således mange fællestræk med silat, tidlig Kung Fu og andre kampformer. Derfor kaldes Kalari for moderen til alle kampkunster.

Kalari udøves i serier, som skal mestres, før man kan fortsætte til næste disciplin. Således skal man igennem en række smidigheds-, styrke- og konditionsøvelser, før man begynder den egentlige træning. Disse øvelser kaldes Maipayatt.

Våbentræningen foregår på samme vis i serier med flere forskellige våben. Disse er: Kolthari (stokkekamp) Kettukari (5 fods stav) Kuruvadi (3 sektions stav) Otta (S-formet stav) Gada (scepter-lignende kølle) Anga Thari (blankvåben) Urumi (5 fods fleksibelt sværd) Churika (2-ægget sværd) Kuntham (spyd) Kattaram (2-ægget daggert) Dhanus (bue og pil) Puliyangam (skjold) Verumkai (våbenløs kamp)

Der er flere våben og våbnene kombineres i kampserier m.v.

Kategori:Kampsport