Ministeriet Moltke I, også kaldet Martsministeriet, var Danmarks regering fra 22. marts 1848 til 16. november 1848 og det første ministerium, der blev dannet, efter at Frederik 7. i marts 1848 havde erklæret, at han herefter betragtede sig som en konstitutionel monark. Regeringen blev udnævnt 22. marts 1848 og ledet af A.W. Moltke. Den markerede et politisk nybrud, idet ledende nationalliberale politikere, blandt andre Orla Lehmann og D.G. Monrad, samt bondevennen A.F. Tscherning for første gang blev medlemmer af regeringen.
Martsministeriets vigtigste indenrigspolitiske opgave var at organisere valget til den grundlovgivende rigsforsamling, som i 1849 vedtog Junigrundloven. Ministeriets virke blev imidlertid i høj grad præget af de problemer, der fulgte med Treårskrigen, som brød ud i marts 1848 og truede med at opløse den danske helstat. Regeringen fungerede derfor kun i lidt over et halvt år, og dens afgang i november 1848 blev fremkaldt af Frederik 7.
Ministersammensætning Ændringer: 24. marts, 6. april, 1. november
Den bestod af følgende ministre:
Premierminister og Finansminister: A.W. Moltke Udenrigsminister: F.M. Knuth Indenrigsminister: P.G. Bang Justitsminister: C.E. Bardenfleth Minister for Kirke- og Skolevæsenet: D.G. Monrad Handelsminister: C.A. Bluhme Krigsminister: A.F. Tscherning Marineminister: A.W. Moltke til 6. april, derefter C.C. Zahrtmann Ministre uden portefølje: L.N. Hvidt til 1. november og Orla Lehmann Foreløbig minister for Hertugdømmerne: C.Th.A. Scheel-Plessen til 24. marts
Se også
Danmarks regeringer Ministerium Minister
Referencer
Moltke, 1, Regeringen