Baringosøen eller Lake Baringo er en sø i Kenya er næst efter Lake Turkana, den nordligste af Rift Valley-søerne, med et overfladeareal på 130 km² og ligger i en højde på 970 moh. Søen får vand fra flere floder: Molo, Perkerra og Ol Arabel. Den har intet åbenlyst udløb; vandet antages at sive gennem søsedimenter ned i det forkastede vulkanske grundfjeld. Det er en af de to ferskvandssøer i Rift Valley i Kenya, den anden er Naivashasøen.See "Kenya designates freshwater lake in Great Rift Valley," at Ramsar 2009 - 2002.
Den er navngivet efter de lokale ord for sø, "Mparingo". Tre oprindelige befolkningsgrupper bor i området omkring søen – Ilchamus, Pokots og Tugens.
Søen ligger i et afsidesliggende, varmt og støvet område med over 470 fuglearter, herunder lejlighedsvis trækkende flamingoer. En Goliathejre findes på en klippeø i søen kendt som Gibraltar.
Søen og dens omgivelser, et arel på i alt 314,69 km² blev i 2002 udpeget til Ramsarområde nr. 1.159. Beskrivelse Søen er en del af Østafrikanske Rift-systemet. Tugen Hills, en ophøjet forkastningsblok af vulkanske og metamorf bjergarter, ligger vest for søen. Laikipia-skråningen ligger mod øst.
Søen får vand fra Mau Hills og Tugen Hills. Det er et kritisk habitat og tilflugtssted for mere end 500 arter af fugle og fauna, hvoraf nogle af de trækkende vandfuglearter er betydningsfulde regionalt og globalt. Søen giver også levested for syv ferskvandsfiskearter. En, Oreochromis niloticus baringoensis (en Nil-tilapia-underart), er endemisk for søen. Fiskeri i søen er vigtigt for den lokale sociale og økonomiske udvikling. Derudover er området levested for mange dyrearter, herunder flodhesten (Hippopotamus amphibius), nilkrokodillen (Crocodylus niloticus) og mange andre pattedyr, padder, krybdyr og hvirvelløse dyr.
Referencer
Kategori:Søer i Afrika Kategori:Søer i Kenya