Sergej Viktorovitj Lavrov (russisk: Серге́й Ви́кторович Лавро́в, født 21. marts 1950) har været Ruslands udenrigsminister siden 2004. Inden han blev udenrigsminister, har Lavrov været sovjetisk diplomat og Ruslands ambassadør i FN fra 1994 til 2004. Han er desuden permanent medlem af det russiske sikkerhedsråd. Lavrov taler russisk, engelsk, fransk, dhivehi og sinhalesisk.
Familie og fritidsinteresser Lavrov blev født i Moskva. Han har en russisk mor fra Georgien og en armensk far. Lavrov er gift og har en datter ved navn Jekaterina. Lavrov har forskellige hobbier; han spiller guitar og skriver sange og digte. Herudover dyrker Lavrov regelmæssigt sport som rafting og er kæderyger.
Uddannelse Lavrov afsluttede den sovjetiske folkeskole med en sølvmedalje fra skole no. 607 i Moskva, hvor han havde udvidet undervisning i det engelske sprog. Han blev senere uddannet fra det nu russiske universitet MGIMO i 1972.
Karriere 1972-1976 – Sovjetisk diplomat i Sri Lanka. 1976-1981 – 2. sekretær for det sovjetiske udenrigsministerium i afdelingen for internationale økonomiske organisationer. 1981-1988 – 1. sekretær, rådgiver og seniorrådgiver for Sovjetunionen i FN. 1988-1992 – Fuldmægtig i det sovjetiske udenrigsministerium i afdelingen for internationale økonomiske organisationer 1992 – Viceudenrigsminister for Rusland. 1994-2004 – Ambassadør for Rusland i FN. 2004-nu – Udenrigsminister for Rusland.
Lavrov var medlem af det sovjetiske kommunistparti indtil 1991.
Eksterne henvisninger Ruslands udenrigsministeriums hjemmeside Sergej Lavrovs CV
Kategori:Politikere fra Rusland Kategori:Udenrigsministre Kategori:Personer fra Moskva Kategori:Russere i 1900-tallet Kategori:Russere i 2000-tallet