Ballen er en havneby på østsiden af Samsø. Historisk går havnen så langt tilbage som vikingetiden, men man ved også at der har været en stenalderbosætning på stedet. Havnen ligger godt for vestenvinden og har været en handelsplads og et lokalt "centrum" for fiskeri.

Byen var oprindeligt havneby for Brundby og i sin tid et meget aktivt fiskerleje.

Den nyanlagte Ballen Færgehavn syd for byen er i dag udgangspunktet for Rederiet Færgens rute til Kalundborg. I sommerperioden er Ballen Havn en populær lystbådehavn.

En kalkovn blev flyttet fra Mårup til ballen i 1880 og var i drift frem til 1936. Den er i dag fredet.Kaare Øster: Ballen Kalkovn. Lex.dk. Hentet 3/8-2026Ballen kalkovn. fortidsmindeguide.dk. Hentet 3/8-2026

Andelsslagteriet i Ballen blev stiftet i 1929. I 1983 fusionerede det med Østjyske Slagterier, Bjerringbro, og i 1999 blev bygningerne solgt til Samsø Industri‑ og Kontorcenter A/S. På en del af den tidligere slagterigrund, er Ballen Strandparks 66 boliger senere opført. Det tidligere træskibsværft er i dag blevet til restaurant.

Det er også i Ballen, man finder Samsø Energiakademi, der blandt andet formidler Samsøs globalt anerkendte erfaringer med vedvarende energi. Samsø er udnævnt til Vedvarende Energi Ø, og producerer mere vedvarende energi end til eget forbrug.20 år som Danmarks Vedvarende Energi-Ø. visitsamsoe.dk. Hentet 15/8-2025<ref>Samsø Energiakademi. Realdania. Hentet 31/7-2026</ref

Nord for Ballen (mod Langemark) afholdes hvert år Samsø Festival, der blev grundlagt i 1990.Samsø Festivals historie. Samsø Festival. Hentet 18/8-2025

Galleri

Referencer

Kategori:Lokaliteter på Samsø