Det Krigsvidenskabelige Selskab er en dansk forening oprettet i 1871 med det formål at fremme militær videnskabelighed i Danmark gennem foredragsaktivitet, udarbejdelse af afhandlinger og gennem diskussioner.
Initiativtager til selskabet var den senere generalløjtnant og krigsminister J.J. Bahnson. Andre medstiftere var den senere generalmajor Henrich Haxthausen, senere viceadmiral, krigs- og marineminister N.F. Ravn og senere generalmajor og landstingsmand E.C.L. Koefoed. I begyndelsen var selskabet kun åbent for officerer i Forsvaret, men optager nu også andre personer med kendskab til og interesse for sikkerhedspolitik. Selskabet udgav Militært Tidsskrift.
Tidsskriftet Militært Tidsskrift og hjemmesiden www.krigsvidenskab.dk
Udgivelsen af tidsskriftet Militært Tidsskrift var igennem mange år en del af Det Krigsvidenskabelige Selskabs hovedaktivitet. Men stigende trykke- og forsendelsesomkostninger i tiltagende grad havde belastet økonomien. Det betød, at selskabet i 2012 besluttede sig for at gennemføre en grundlæggende omlægning af virksomheden gennem oprettelsen af webportalen www.krigsvidenskab.dk - en hypermoderne og meget avanceret digital platform, der blev udviklet i samarbejde med web-design firmaet Adapt Agency. I 2019 besluttede selskabet at udvikle en ny platform sammen med web-design firmaet ALOWEB.dk.
HKH Henrik, Prinsgemalen var protektor for selskabet, indtil sin død i 2018. Herefter overtog HM Dronning Margrethe d. 2, rollen som fungerende protektor for selskabet.
Formænd
1871-1872 J.J. Bahnson 1872-1876 Peter Christian Bianco Boeck 1876-1886 J.P. Købke 1886-1897 J. Fritz Hegermann-Lindencrone 1897-1904 E.J. Sommerfeldt 1904-februar 1907 Peder Nieuwenhuis februar 1907-1907 A. Thortsen (fung.) 1907-september 1908 Valdemar Raabye september 1908-oktober 1908 B.P. Berthelsen (fung.) 1908-1911 Vilhelm Gørtz 1911-1914 Ellis Wolff 1914-1921 Peter Frederik Møller 1921-1922 O. Møller 1922-1923 P. Pagh Hansen (fung.) 1923-1926 Torben Grut 1926-1928 E. Koefoed 1928-1932 H. Rørdam 1932-1936 William Wain Prior 1936-1937 C.O.R. Larssen 1937-1941 F.O. Jørgensen 1941-1945 Hans Aage Rolsted 1945-1951 Valdemar Bjerregaard 1951-1954 Frode Lund Hvalkof 1954-1957 Villi Lund Hvalkof 1957-1963 Erik Kragh 1963-1966 M.N.M.P. Amtrup 1966-1975 Mogens Rosenløv 1975-1978 Otto Katharus Lind 1978-1984 Niels-Aage Rye Andersen 1984-1988 O.R.H. Jensen 1988-1990 Jørgen Christian Essemann 1990-1993 K.G.H. Hillingsø 1993-1996 Ove Høegh-Guldberg Hoff 1996-2000 Jan Scharling 2000-2006 Karsten Møller 2006-2009 Per Ludvigsen 2009-2011 Carsten Svensson 2011-2018 Nils Christian Wang 2018-nu Henrik Ryberg
Oberst Hachel fra Lise Nørgaards tv-serie Matador dør af et hjerteanfald under sit sygehusophold, da han i avisen læser nyheden om, at hans ærkefjende general Prior er blevet chef for hæren i 1939.
Litteratur Det Krigsvidenskabelige Selskab: 1871 - 31. Oktober - 1946, 1946. M. Amtrup (red.): Et hundredårs minde: Det krigsvidenskabelige Selskab 1871-1971, København 1971. Anmeldelse af bogen af Hans Chr. Bjerg i Historie/Jyske Samlinger K.G.H. Hillingsø & S. Knudsen (red.): Det krigsvidenskabelige Selskab 125 år'', 1996.
Eksterne henvisninger Foreningens hjemmeside
Kategori:Etableret i 1871 Kategori:Danmarks militær Kategori:Foreninger fra Danmark