Frederik Hendrik, fyrste af Oranien (29. januar 1584 i Delft – 14. marts 1647 i Haag) var statholder i republikken De syv Forenede Nederlande fra 1625 efter hans bror Morits af Oraniens død. Frederik Hendrik var den yngste søn af Vilhelm den Tavse. Han blev født omkring et halvt år, før hans far blev myrdet.
Han var både en god general og en dygtig politiker på trods af sit tidlige nederlag til spanierne ved Breda.
Frederik Hendrik giftede sig i 1625 med Amalia von Solms; de fik ni børn. En søn og fire døtre blev voksne. Sønnen blev hans efterfølger som Vilhelm 2. af Oranien.
Biografi Tidlige liv Frederik Hendrik blev født den 29. januar 1584 i Delft i De syv Forenede Nederlande. Han var det yngste barn af Vilhelm den Tavse og Louise de Coligny. Hans far Wilhelm var statholder i Holland, Zeeland, Utrecht, og Frisland. Hans mor var datter af huguenotlederen Gaspard de Coligny og hans fars fjerde kone. Han var således halvbror til sin forgænger Morits af Oranien, som døde i 1625.
Frederik Henrik blev født seks måneder før mordet på hans far den 10. Juli 1584. Drengen blev uddannet i våbenbrug af sin ældre bror Maurice, en af tidens dygtigste generaler. Morits truede med at legimatisere sine uægte børn, hvis Frederik Hendrik ikke giftede sig. Derfor giftede Frederik Hendrik sig med Amalia von Solms i 1625. Hans uægte søn med Margaretha Catharina Bruyns (1595–1625), Frederick Nassau de Zuylenstein, blev født i 1624. Denne søn var i syv år guvernør for den unge William III af England.
Statholder Ved Morits' død i 1625 arvede Frederik Hendrik ham og fulgte ham som statholder i de fem provinser Holland, Zeeland, Utrecht, Overijssel og Guelders og også på de vigtigste embeder som kaptajn og admiral-general over unionen (øverstbefalende for den nederlandske statshær og for den Nederlandske flåde).
Han blev en næsten lige så god general som sin bror og en langt mere kompetent statsmand og politiker. De 22 år, han stod i spidsen for regeringen i De Forenede Nederlande, var generelt guldalderen. Den var præget af store militære triumfer, verdensomspændende maritime og kommercielle udvidelser og fremragende kunst.
Hans vigtigste militære bedrifter var belejringen og erobringen af Grol i 1627, 's-Hertogenbosch i 1629, af Maastricht i 1632, Breda i 1637, af Sas van Gent i 1644 og af Hulst i 1645. Frederik Hendriks udenrigspolitik drejede sig for størstedelen om alliancen med Frankrig mod Spanien. Men han ofrede den franske alliance for at indgå separatfred med Spanien. Den gjorde, at De Forenede Nederlande opnåede alt, hvad de havde ønsket i 80 år.
Han byggede herregårdene Huis Honselaarsdijk, Huis ter Nieuwburg og Huis ten Bosch for sin kone – og renoverede Noordeinde Palace i Haag. Huis Honselaarsdijk og Huis ter Nieuwburg er i dag revet ned.
Død Frederik Hendrik døde den 14. marts 1647 i Haag i De Forenede Nederlande. Han efterlod sig sin hustru, sønnen Vilhelm 2. af Oranien, fire døtre og den uægte søn, Frederick Nassau de Zuylenstein.
Frederik Hendrik blev begravet med pomp og pragt ved siden af sin far og broder i Delft. Traktaten i Munster sluttede den lange kamp mellem nederlændere og spaniere, men freden blev først underskrevet den 30. januar 1648 (den westfalske fred), fordi hans død og sygdom forsinkede forhandlingerne. Frederik Hendriks militære erindringer udkom i 1743 under titlen Mémoires de Frédéric Henri (Amsterdam, 1743). Se Cambridge Mod. Hist. vol. iv. kapitel. 24.
Børn Frederik Hendrik og Amalia von Solms fik ni børn: Vilhelm 2. af Oranien (1626—50) Louise Henrietta af Oranien-Nassau (1627—67) Henriëtte Amalia af Nassau (1628) Elisabeth af Nassau (1630) Isabella Charlotte af Nassau (1632—42) Albertine Agnes af Oranien-Nassau (1634–96) Henriette Catherine af Nassau (1637—1708) Hendrik Lodewijk af Nassau (1639) Maria af Nassau (1642—88)
Portrætter af familien
Våbenskjold Fra før og efter at han blev fyrste af Oranien, statholder og kaptajn-general:
Aner +Frederik Hendriks forfædre i tre generationer Frederik Henrik, fyrste af Oranien Far:Vilhelm den Tavse Farfar:Vilhelm 1. af Nassau-Dillenburg Oldefar:Grev Johan 5. af Nassau-Vianden-Dietz Oldemor:Grevinde Elisabeth af Hesse Farmor:Juliana zu Stolberg Oldefar:Botho 8. zu Stolberg-Wernigerode Oldemor:Anna af Eppstein-Königstein Mor:Louise de Coligny Morfar:Gaspard de Coligny Oldefar:Gaspard 1. de Coligny Oldemor:Louise de Montmorency Mormor:Charlotte de Laval Oldefar:Guy XVI de Laval, Comte de Laval Oldemor:Antoinette de Daillon Noter
Litteratur 13px Denne artikel indeholder tekst fra en publikation som nu er offentlig ejendom: Chisholm, Hugh, red (1911). Encyclopædia Britannica (11. red.). Cambridge University Press. Cambridge University Press.
Eksterne henvisninger
Frederik Hendrik. Prins van Oranje. Een biografisch drieluik , en biografi af J.J. Poelhekke
Kategori:Politikere fra Nederlandene Kategori:Personer fra Delft Kategori:Nederlandske statholdere Kategori:Huset Oranien-Nassau Kategori:Fyrster af Oranien