John James Audubon (født 26. april 1785, død 27. januar 1851) var en amerikansk ornitolog og maler.
Audubon uddannede sig i sin første ungdom som maler i Paris under Jacques-Louis David, levede derefter som farmer i Pennsylvania og drev ivrig ornitologiske studier. 1826 drog han til Europa, stiftede her bekendtskab med datidens første naturforskere og påbegyndte udgivelsen af sine fortrinlige kolorerede tegninger af amerikanske fugle: Birds of America (London 1828-39, fire bind med 435 tavler). 1829 vendte Audubon tilbage til Amerika og skrev, som tekst til førnævnte tegninger American ornithological biography (Philadelphia 1831-39, fem bind). Efter et andet besøg i Europa slog han sig ned på Manhattan ved New York og påbegyndte her et billedværk over Amerikas pattedyr (The quadrupeds of America (Boston 1843-49, tre bind), til hvilket teksten Biography of American quadrupeds (Philadelphia 1846-50) til dels skyldes John Bachman.
Illustrationer fra Birds of America
Kilder
Litteratur Life and adventures of Audubon by himself, udgivet af Buchanan,2. Oplag, London, 1869 Life of Audubon, udgivet af hans enke, New York, 1869 Saint John, Audubon, the naturalist of the New World, London, 1856
Kategori:Ornitologer fra USA Kategori:Illustratorer fra USA Kategori:Malere fra USA Kategori:Amerikanere i 1800-tallet Kategori:Salmonsens Kategori:Medlemmer af Royal Society of Edinburgh