Planterigets systematik er den botaniske disciplin hvor forskellige typer af planter grupperes i arter, slægter, familier, ordner osv.
Traditionelt opdelte man før i tiden alt levende i Dyreriget (Animalia) og Planteriget (Plantae). I denne opdeling havde man en rimelig klar forståelse af hvad der definerede et dyr, mens alt andet placeredes i planteriget – herunder f.eks. svampe og bakterier.
I dag ved man at denne opdeling er alt for simpel – en erkendelse man er kommet frem til via en række forskellige videnskabelige discipliner, ikke mindst genetikken. Opdelingen af forskellige slags planter i f.eks. familier, slægter og arter er en disciplin der hedder Botanisk taksonomi. Den har sit ophav i Linnés omfattende observationer og systematisering, Darwins teorier om arternes oprindelse og Mendels teorier om den moderne arvelighedslære – samt naturligvis en meget lang række andre bidragydere.
Den botaniske taksonomi er således flere hundrede år gammel og derfor også præget af den tids opfattelse af at "alting" kunne indordnes i et sirligt ordnet system – en opfattelse der har sin rod helt tilbage i antikken.
I dag ved man at heller ikke denne opfattelse holder vand – hvor det i et område kan give mening med præcist afgrænsede slægter og arter, er der andre område hvor man må ty til overslægter, underslægter, kohorter, overarter og en lang række andre "ekstra" begreber. Men benytter derfor i stadig stigende grad en helt anderledes måde at gruppere på kaldet fylogenetisk systematik hvor "alt levende" indordnes i en mere fri struktur i form af et træ. På engelsk ses ofte den poetiske betegnelse "Livets træ" om dette diagram.
Disse to måder at gruppere på skal imidlertid ses som supplementer snarere end konkurrenter. Hvilket system man bruger afhænger af synsvinkel og område og begge har stor praktisk betydning. Den fylogenetiske systematik anvendes især i de højere lag (fra klasse og op), samt hvor man har fokus på nedstamning. Den botaniske taksonomi anvendes typisk i de fleste andre tilfælde, herunder kommercielt, både indenfor havebrug, landbrug og skovbrug.
De øverste taksonomiske niveauer right|thumb|Svampedyr, en eukaryot
Alt levende inddeles i dag i 3 domæner Bakterier (Bacteriae) – også kaldet Eubacteria Arker (Archaea) – også kaldet Archaeabacteria Eukaryoter (Eucaryota) – som omfatter alle de organismer der består af celler med cellekerne, herunder Dyr, Svampe og Planter Herunder kommer forskellige grupperinger der ofte ses benævnt f.eks. "underdomæne" eller "overrige" – men i den fylogenetiske systematik er disse betegnelser ikke i sig selv relevante og indenfor den botaniske taksonomi anvendes de kun sparsomt og ofte inkonsekvent. Eukaryoter opdeles i 2 grupper Unikonta – organismer bestående af celler med 1 (eller ingen) flageller Amoebozoa Opisthokonta der bl.a. omfatter Dyreriget og Svamperiget samt forskellige protister Bikonta – organismer bestående af celler med 2 flageller Omfatter bl.a. planter og alger
Bikonta right|thumb|Giardia lamblia tilhørende gruppen Excavata Bikonta, der kunne betegnes "underdomæne" omfatter alle de organismer som man typisk ville opfatte som planter eller planteagtige, herunder de egentlige planter og alle former for alger – med 3 undtagelser Blågrønalger der slet ikke er alger – en mere korrekt betegnelse er cyanobakterier; de hører til domænet Bacteria Svampe der til trods for at de stikker op af jorden egentlig ikke er særligt planteagtige. De hører til underdomænet unikonta. Laver der er symbiotiske organismer mellem alger og svampe, altså halvt unikonta og halvt bikonta Underinddelingen af bikonta er der ikke enighed om – der findes en lang række forskellige opdelinger, herunder gives et eksempel på en mulig opdeling (fra :en:Bikont) Apusozoa – (Encellede) En stor gruppe protozoer Rhizaria – (Encellede) Cercozoa, Foraminifera, Radiolaria Excavata – (Encellede) Archaeplastida – Rødalger, grønalger, egentlige planter Chromalveolata – Brunalger, gulalger (tang), kiselalger m.v. Alger og egentlige planter right|200px|thumb|Brunalge tilhørende gruppen Stramenopila Archaeplastida og Chromalveolata omfatter tilsammen alle former for alger – i alle farver og størrelser – og de egentlige planter. Opdelingen betyder at der er nogen alger der er mere beslægtede med landplanter end med visse af de andre alger. Dette er ikke overraskende grønalgerne, men måske mere overraskende også rødalgerne. Opdelingen ser således ud – og for Archaeplastida er der ret bred konsensus om denne opdeling. Archaeplastida Rødalger (Rhodophyta) Glaucophyta – mikroskopiske grønne alger Planter (Plantae eller Viridiplantae eller Chloroplastidae) Chromalveolata Alveolata – mikroskopiske organismer herunder ciliater og dinoflagellater Chromista Haptophyta – mikroskopiske ikke-grønne alger Cryptophyta – mikroskopiske ikke-grønne alger Stramenopila – brunalger, gulalger, gulgrønalger, kiselalger m.fl. Betegnelser som alger eller tang ses derfor at være "falske" grupper på samme måde som f.eks. skaldyr der omfatter både muslinger, snegle og krebsdyr eller grøntsager der omfatter både frugter som f.eks. tomat og rødder som f.eks. gulerod. Sådanne betegnelser er relevante for at vi som mennesker kan beskrive hvad vi ser ud fra form og farve alene, men de har ikke nogen rolle i hverken den botaniske taksonomi eller den fylogenetiske systematik. Archaeplastida right|thumb|Rødalge tilhørende gruppen Rhodophyta Archaeplastida er det højeste niveau som man i dag kunne finde på at kalde "planteriget". Stramenopila regnes i dag aldrig med i planteriget, mens rødalger og Glaucophyta nogle gange gør. I så fald regnes både rødalger og glaucophyta enten som divisioner eller evt. som underriger. Undertiden ses også underriget Biliphyta med Rhodophyta som eneste division.
En grængs underinddeling af archaeplastida ser således ud: Archaeplastida Rødalger (Rhodophyta) Glaucophyta – mikroskopiske grønne alger Planter (Plantae eller Viridiplantae eller Chloroplastidae) Stængelplanter Grønalger Charofytter (Charophyta) – omfatter bl.a. Kransnål-alger Hertil er flere bemærkninger: Grupper som Stængelplanter eller Grønalger tildeles normalt det taksonomiske niveau "underrige" eller evt. "overdivision" Charofytter medregnes nogen gange til Plantae, andre gange grupperes Charophyta og Plantae sammen i Streptophyta. Rødalgerne er den eneste gruppe der primært hører til i saltvand. De andre grupper hører primært til i ferskvand og har blot nogle få arter der hører til i saltvand.Havets dyr og planter, Marianne Køie m.fl, Gads forlag,
Planteriget right|thumb|Grønalge tilhørende gruppen Chlorophyta right|thumb|Kransalge tilhørende gruppen Charophyta For overblikkets skyld inkluderes her en liste der viser planterigets placering fra toppen og ned Eukaryoter (Eucaryota) – som omfatter alle de organismer der består af celler med cellekerne, herunder Dyr, Svampe og Planter Unikonta – organismer bestående af celler med 1 (eller ingen) flageller Amoebozoa Opisthokonta der bl.a. omfatter Dyreriget og Svamperiget samt forskellige protister Bikonta – organismer bestående af celler med 2 flageller ... Chromalveolata Alveolata – mikroskopiske organismer herunder ciliater og dinoflagellater Chromista ... Stramenopila – brunalger, gulalger, gulgrønalger, kiselalger m.fl. Archaeplastida Rødalger (Rhodophyta) Glaucophyta – mikroskopiske grønne alger Planter (Plantae eller Viridiplantae eller Chloroplastidae) Stængelplanter Grønalger Charofytter (Charophyta) – omfatter bl.a. Kransalger I en alternativ opdeling er Charophyta splittet op og Kransalge-klassen inkluderet i Viridiplantae mens resten af Charophyta er indlemmet i grønalgerne. Dette er udtryk for nogen usikkerhed omkring slægtskabet mellem Stængelplanter og Grønalger. Den dominerende opfattelse er at Kransalge-klassen er den type nulevende alger der står de nulevende stængelplanter nærmest. Ser man indenfor stængelplanter er opfattelsen derimod at det er Levermosserne der står algerne nærmest blandt de nulevende planter, og levermosser ligner – i hvert fald ved første øjekast – mere nogen af de mere primitive grønalger.
Moderne systematik Ifølge den en moderne systematik for Eukaryoterne, der er udarbejdet af Adl m.fl i 2005Sina M. Adl m.fl.: The New Higher Level Classification of Eukaryotes with Emphasis on the Taxonomy of Protists. i The Journal of Eukaryotic Microbiology, 2005, 52 (5), side 399-451. Se teksten i abstract og i sin helhed) regnes arter af grønalger og rødalger ikke længere for at høre til hos planterne. Dermed svarer ”planterne” til embryofytterne, og de omfatter altså mosserne og karplanterne.
Ydre systematik (uden for planteriget) Man har længe formodet, at planterne var i slægt med grønalgerne på grund af fælles fotosyntesepigmenter og polysaccharider. Visse grønalger danner som Kransalgerne et væv, der indhyller deres ægceller. Ved sammenligning af DNA-sekvenser viste det sig da også, at disse Charales er de nærmeste, levende slægtninge til planterne. Et kladogram ser derfor sådan ud:Yin-Long Qiu et al.:The deepest divergences in land plants inferred from phylogenomic evidence i Proceedings of the National Academy of Sciences 103(42), side 15511–15516. Se teksten online Louise A. Lewis og Richard M. McCourt: Green Algae and the origin of land plants: American Journal of Botany 91 (10), 2004, side 1535-1556. Se teksten i abstract og i sin helhed
┌──── Planter ┌───┤ ────┤ └──── Kransalger (Charales) │ └──────── Charofytter
Den ofte fremsatte påstand, at der skulle være flere afstamningslinjer fra algerne til planterne, viste sig allerede ud fra morfologiske studier at være usandsynligPaul Kenrick og Peter R. Crane: The Origin and Early Diversification of Land Plants. A Cladistic Study, 1997, , S. 231. Den har næppe længere nogen tilhængere, og den støttes heller ikke ved molekylærbiologiske undersøgelser.
Indre systematik (i planteriget) De nutidige (dvs. ikke-uddøde) medlemmer af planternes gruppe danner fire tydeligt adskilte undergrupper. Både morfologiske og molekylærbiologiske studier viser en monofyletisk opdeling i: Levermosser, mosser, hornblade og karplanter. Disse fire undergruppers stilling i forhold til hinanden er ikke endegyldigt afklaret, men der tegner sig dog følgende kladogram over de sandsynlige slægtskabsforhold:
┌──── Karplanter ┌───┤ ┌────┤ └──── Hornblade │ │ ──────┤ └──────── Mosser │ └───────────── Levermosser
Hornbladene er ifølge dette en søstergruppe til karplanterne. Ud over molekylærbiologiske undersøgelser viser flere ejendommelige træk hos hornbladene i forhold til de andre mosser hen til det nære slægtskab med karplanterne: Hornbladenes sporofytter er forholdsvis store, længelevende og fotosyntetisk aktive, altså relativt selvstændige. Dermed indtager de en position mellem de andre mosser med deres sporofytter, der er afhængige af gametofytterne, og karplanterne med deres fuldstændigt uafhængige sporofytter.
Stængelplanter right|thumb|Levermos – en primitiv stængelplante Stængelplanterne opdeles i 4 grupper Levermosser Hornblade Mosser karplanter Levermosser, hornblade og mosser er primitive planter hvor gametofyt-generationen er dominerende, mens det hos karplanterne er sporofyt-generationen. Mosserne har heller ingen rødder og adskiller sig på flere andre områder fra karplanterne. Karplanterne på den anden side er den gruppe vi opfatter som "normale planter" med rødder, stængler, blade o.s.v – gruppen omfatter træer, buske, urter, stauder, græsser osv.
Levermosserne anses for at være de mest primitive – har er blot et thallus frem for f.eks. blade og stængel. Derimod er der ikke enighed om det er mosser eller hornblade der står nærmest karplanterne.
Karplanter right|thumb|Jerikos Rose, en ulvefodsplante right|thumb|Padderok