thumb|Badesko thumb|Tyrkiske badetøfler En badetøffel, klipklapper, badesandal eller engelsk (bath) slippers er en letpåtagelig sko, der ofte er fremstillet af plastik, gummi eller et andet vandbestandigt materiale. Den holdes typisk på plads af en rem over den forreste del af foden og kan fås enten med eller uden en justerbar overdel (f.eks. med velcro).
Badetøflen bruges alternativt som hjemmesko/sutsko eller indesko. Som udendørs- og fritidsfodtøj bruges badesandaler desuden i svømmehallen, på stranden, i skolen, på arbejde, samt til, under og efter sport. Mange foretrækker tøflen frem for den fastsiddende sandal, da den let kan tages af og på, hvilket for nogen føles mere behageligt.
Badetøflen bruges i dag også som almindeligt hverdags-fodtøj – både med og uden sokker i. Netop kombinationen af sokker og badesandaler har længe været et samtaleemne, der deler vandene, og det blev tidligere bredt anset for at være en decideret tøjkrise. I nyere tid har internationale modehuse og trendsættere dog taget looket til sig, og det er blevet en udbredt trend at bære synlige strømper i sine badesandaler.
Blandt velkendte mærker, som producerer badesandaler, kan nævnes: H2O, Hummel, Adidas, Kappa, Nike, Arena og Endurance. Badetøfler kan købes i sportsbutikker, supermarkeder, skobutikker og på internettet.
Badesandaler produceres i en lang række lande, herunder Kina og Malaysia, men også i europæiske lande som Italien. For eksempel har det danske mærke H2O fået produceret deres ikoniske badesandaler i Italien på den selvsamme fabrik siden mærkets grundlæggelse i 1982.
Referencer
Kategori:Sko Kategori:Sandaler