Georg Philipp Telemann (født 14. marts 1681 i Magdeburg, død 25. juni 1767 i Hamborg) var en tysk komponist. Telemann var en af sin tids mest ansete komponister, og han var ufattelig produktiv. Netop hans store og aldeles uoverskuelige produktion var en medvirkende årsag til, at hans anseelse senere stort set helt forsvandt, før han op gennem det 20. århundrede langsomt blev rehabiliteret.
Hans kirkemusik omfatter 1750 kantater, over 40 passioner, 6 oratorier, 16 messer, 23 salmer såvel som motetter og andre sakrale værker.
Hans verdslige musik omfatter ca. 50 operaer, kantater, ca. 1000 instrumentalværker, hvoraf der er bevaret ca. 136 orkestersuiter, 110 koncerter, foruden talrige sonater, triosonater, kvartetter mv. samt orgelværker.
Moderne forskning inddeler Telemanns værker efter TWV-numre (Telemann-Werke-Verzeichnis).
Liv og gerning Barn- og ungdom Telemann kom fra en veluddannet øvre middelklassefamilie i Magdeburg: så godt som alle hans ældre slægtninge var universitetsuddannede. Bortset fra en oldefar på fædrene side, som havde været kantor i Halberstadt, var ingen af Telemanns familiemedlemmer direkte beskæftiget med musik. Georg Philipp var den yngste af tre søskende, som nåede voksenalder. thumb|Interiør fra Magdeburgs domkirke. Han var elev ved gymnasiet ved Magdeburgs domkirke, hvor han fik undervisning i latin, retorik, dialektik og tysk litteratur. Den omfattende almendannelse og satte ham blandt andet i stand til at skrive poesi på tysk, fransk og latin. Han beherskede også italiensk og engelsk.
På Telemanns tid eksisterede der ikke offentlige koncerter i Magdeburg, så verdslig musik opført ved skolen blev et vigtigt supplement til det kirkemusikalske tilbud i byen. Ved selvstudium lærte Telemann at spille på forskellige instrumenter, som skolerne stillede til disposition. Hans musikalske talent var tydeligt, og han komponerede sine første stykker som tiårig, ofte i hemmelighed og på lånte instrumenter. Den første musikundervisning fik han hos kantoren Benedikt Christiani: efter nogle få ugers sangundervisning kunne Telemann vikariere for kantoren, som foretrak at komponere frem for at undervise. Desuden fik han to ugers undervisning i klaverspil. Dette var al den musikundervisning, han fik på denne tid. Moderen, som var blevet enke allerede i 1685, brød sig ikke om, at han beskæftigede sig med musik, og advarede især mod musikere, som hun betragtede som socialt underlegne.
Blot tolv år gammel komponerede Telemann sin første opera, Sigismundus, efter en libretto af Christian Heinrich Postel. Moderen ønskede at afværge en musikalsk karriere og beslaglagde alle hans musikinstrumenter. Ved årsskiftet 1693/94 sendte hun sønnen til en skole i Zellerfeld. Sandsynligvis vidste hun ikke, at stedets kirkelige tilsynsfører beskæftigede sig med musik og hjalp Telemann i hans musikalske bestræbelser. Næsten ugentlig komponerede Telemann motetter for kirkekoret, og desuden skrev han arier og lejlighedsmusik, som han forelagde stadsmusikanten.
I 1697 blev Telemann elev ved det anerkendte Andreanum-gymnasium i Hildesheim. Her lærte han – stort set autodidaktisk – at spille orgel, violin, gambe, tværfløjte, obo, skalmeje, kontrabas og basposaune. Desuden komponerede han vokalmusik for skoleteateret, og byens jesuitiske kirkemusikalske direktør Pater Crispus gav ham i opdrag at skrive musik for gudstjenesten ved Skt. Godehardi-klosteret.
Telemann blev påvirket af musiklivet i Hannover og Braunschweig-Wolfenbüttel, hvor han blev kendt med fransk og italiensk instrumentalmusik. Erfaringer og impulser fra denne tid skulle i stor grad vise sig i senere værker. Han fik i al hemmelighed musikundervisning og fik derved kendskab til den italiensk prægede stil hos Rosenmüller, Corelli, Caldara og Steffani.
Studieår i Leipzig I 1701 afsluttede Telemann grunduddannelsen og blev immatrikuleret ved universitet i Leipzig. Under pres fra moderen var hensigten at studere jura, og holde sig helt væk fra musikken, hvis man skal tro det, han skriver i selvbiografien, men Leipzig var et af tidens musikcentre, så valget af netop denne by som studiested virker ikke helt tilfældig. Allerede på vejen til Leipzig stoppede han i Halle for at møde den da 16-årige Georg Friedrich Händel, og der udviklede sig et livslangt venskab.
Telemann skriver, at han til at begynde med forsøgte at holde sine musikalske ambitioner hemmelige for studiekammeraterne. Angiveligt fandt Telemanns musikglade værelseskammerat ved en (sandsynligvis fingeret) tilfældighed en komposition under noget bagage. Stykket blev opført i Thomaskirken følgende søndag, og det førte til, at borgmesteren bestilte to nykomponerede kantater hver måned.
right|thumb|Telemanns underskrift (1714 og 1757).
I 1702, blot et år efter at han begyndte ved universitet, grundlagde han et 40-mands amatørorkester for studenterne, et såkaldt Collegium musicum. Orkesteret gav offentlige koncerter og fortsatte at eksistere under samme navn efter, at Telemann forlod Leipzig. Også senere, under ledelse af Johann Sebastian Bach, havde det "telemannske" collegium musicum stor betydning for byens musikliv.
Samme år ledede Telemann opførsler ved operaen i Leipzig. Han var også hovedkomponist her helt indtil, at operaen blev lukket. Medlemmer af collegium musicum deltog under operaopførelserne og Telemann spillede selv generalbas. Undertiden sang han også. Byens officielle musikdirektør, Johann Kuhnau, ærgrede sig over Telemanns voksende anseelse og hævdede, at opførelserne af Telemanns verdslige værker kom i vejen for kirkemusikken. Med denne begrundelse nægtede han sine kormedlemmer at deltage ved operaopførslerne. I 1704 fik Telemann stilling som musikdirektør ved universitetskirken i Leipzig. Organistposten, som fulgte med, gav han til studenter.
Mens han var i Leipzig, foretog han to rejser til Berlin, og i 1704 tilbød greve Erdmann von Promnitz ham posten som kapelmester ved hoffet i Sorau, Schlesien. Det er uvist hvorfor, at han tiltrak sig grevens opmærksomhed, men det er muligt, at det spændte forhold til Kuhnau fik Telemann til at ønske sig væk fra Leipzig.
Sorau og Eisenach I juni 1705 begyndte Telemann at arbejde hos greven i Sorau. Greven var en stor beundrer af fransk musik og regnede Telemann som en værdig efterfølger til den Lully- og Campra-prægede Versailles-skole. Efter en rejse til Paris bragte greven musik af de franske komponister med sig tilbage og fik Telemann til at studere den. Telemann traf Erdmann Neumeister i Sorau, senere skulle de mødes igen i Hamburg, og Telemann komponere musik til hans tekster. På en rejse til Kraków og Pszczyna lærte Telemann at sætte pris på polsk og mährisk folkemusik, som han hørte i værtshuse og ved offentlige arrangementer.
Telemann forlod Sorau i 1706, fordi byen var truet af Karl XII's svenske armé. Han rejste til Eisenach, hvor han grundlagde et orkester og blev koncertmester og kantor ved hertug Johann Wilhelms hof. Her traf han Johann Bernhard Bach den ældre og Johann Sebastian Bach. I Eisenach komponerede han koncerter for forskellige besætninger, 60 til 70 kantater og serenader, kirkemusik og "operetter" for festlige anledninger. Teksterne forfattede han oftest selv. Desuden producerede han fire eller fem år kantater for gudstjenesterne. Med sin barytonstemme deltog han selv ved opførelserne af kantaterne.
I oktober 1709 giftede Telemann sig med Amalie Luise Juliane Eberlin, en af hofdamerne hos grevinden af Promnitz. Kort tid inden udnævnte hertugen ham til sekretær – en høj stilling på den tid. I januar 1711 fødte hans kone en datter, men døde selv af barselsfeber.
Frankfurt am Main thumb|Telemann, Kobberstik af Georg Lichtensteger (ca. 1745). Telemann begyndte nu at søge stillinger i Frankfurt am Main, måske fordi han søgte nye udfordringer, måske fordi han ville blive uafhængig af adelen, og i 1712 blev han udnævnt til byens musikdirektør og kapelmester ved Paulskirken, noget senere tillige ved Katharinakirken. Han fuldførte kantateårgangene, han havde påbegyndt i Eisenach, og komponerede yderligere fem. Ellers havde han ansvar for undervisningen af privatelever. Som i Leipzig nøjede Telemann sig ikke med disse forpligtelser: i 1713 overtog han organiseringen af de ugentlige koncerter og påtog sig desuden forskellige hverv for den fornemme herreklub "Zum Frauenstein", som holdt til i bydelen Liebfrauenberg, hvor han selv boede. Endvidere udnævnte Hoffet i Eisenach ham til kapelmester von Haus aus (udenfor huset/hoffet), således, at han kunne beholde titlen men kun behøvede at levere kantater og lejlighedsmusik til hoffet og kirkerne. Denne position havde han til 1731.
Foruden kantaterne, som han komponerede i Frankfurt, skrev han også oratorier, orkester- og kammermusik, hvoraf det meste blev publiceret. Desuden skrev han bryllupsserenader og musik for politiske festligheder. Men han fandt ikke anledning til at publicere operaer, skønt han fortsat komponerede for operaen i Leipzig.
I 1714 giftede Telemann sig med den 16-årige Maria Catharina Textor (1697–1775). Følgende år udgav han sine første trykte værker på eget forlag. Efter at have brugt et gunstig arbejdstilbud fra hertug Frederik af Sachsen-Gotha-Altenburg i Gotha som hjælpemiddel, formåede Telemann at højne årsindtægten fra byen med 100 Gulden. Sammenlagt tjente han nu 1.600 Gulden om året og var blevet en af de bedst betalte indbyggere i Frankfurt.
Under et besøg i Dresden i 1719 traf han Händel igen, og tilegnede violinvirtuosen Pisendel en samling violinkoncerter. Også efter, at han havde forladt Frankfurt, skrev Telemann et værk for byen hvert tredje år frem til 1757.
Første tid i Hamburg thumb|Telemanns afskedsansøgning til byrådet i Hamburg, fra 1722. I 1721 accepterede Telemann et tilbud om stillingerne som Cantor Johannei og Director Musices i Hamburg. Han var dermed byens musikalske leder og havde blandt andet ansvaret for musikken ved de fem store evangelisk-lutherske bykirker. Først nu havde han mulighed for at komponere og opføre musik i alle musikalske former, og hans 46 år lange hovedperiode som skabende kunstner kunne begynde.
To kantater ugentlig og en passion pr år var kompositionsforpligtelserne Telemann nu havde påtaget sig. Desuden komponerede han talrige musikstykker for private og offentlige anledninger. Kantorstillingen ved Johannes-skolen førte med sig opgaver, både musikalske og andre, og han virkede som lærer. Men udenommusikalsk undervisning udførte Telemann ikke personlig. Ellers opbyggede han igen det Collegium musicum, som Matthias Weckmann havde grundlagt i 1660, og som en periode ikke havde holdt koncerter. Han tog sig selv af billetsalget, når collegiet havde koncerter. Videre fortsatte han som forlægger. For at spare udgifter lavede han selv trykpladerne, og kunne producere ni eller ti plader hver dag. Frem til 1740 publicerede han på eget forlag 46 nodeværker, som han solgte gennem boghandlere i flere tyske byer og i Amsterdam og London. Man kunne bestille partiturer direkte fra komponisten, og frem til 1739 informerede han om sit stadig voksende tilbud i en egen katalog.