Grenaa eller GrenåJf. Retskrivningsordbogen, § 3.2 er en havneby og købstad i Østjylland med . Byen er Djurslands største by og har en havn med færgeruter til Anholt i Kattegat og den hallandske by Halmstad i Sverige. Byen er desuden også den østligste by i Jylland. Fra Grenaa er der ca. 18 kilometer til Bønnerup Strand, 31 kilometer til Ebeltoft, 34 kilometer til Rønde, 55 kilometer til Randers og ca. 60 kilometer til Aarhus.
Den er gammel købstad og naturligt handelscenter for det østlige Djursland. De ældste bydele ligger omkring Skt. Gertruds Kirke, og udgør centrum for byen. Udvikling har imidlertid betydet at omkringliggende landsbyer er blevet en del af det større byområde, hvilket betyder at områderne Åstrup, Dolmer, Bredstrup, Hessel, Fuglsang, Grenaa Havn og Grenaa Strand i dag er en integreret del af byen.
Grenaa var indtil kommunalreformen i 2007 en del af Grenaa Kommune, hvorefter byen kom med i Norddjurs kommune, der hører under Region Midtjylland. Byen er hovedby i Norddjurs Kommune, og var i 2015 Danmarks 46. største by.Liste over byer i Danmark efter størrelse - Wikipedia's Lista över städer i Danmark efter storlek as translated by GramTrans
Historie Navn Forleddet er det gammeldanske ord grind, som enten betyder 'grus' eller 'led, låge'. En 'grind' kunne sandsynligvis også være en grusbanke, hvorpå der blev ophalet skibeMøller, Mogens (2019): Grenaa i vikingetid og middelalder, 3. udgave, s. 102. . Efterleddet er ordet høj. Betydningen er altså led-høj eller grus-høj. I den stedlige udtale er efterleddet siden blevet opfattet som -å. Navneforskning (KU) om Grenaa – Udvalgte stednavnes betydning, NAVNEFORSKNING, Københavns Universitet Et tidligt navn på byen, Grindhøgh, optræder i Kong Valdemars Jordebog på en liste over pantsat eller udlagt gods i 1240.
thumb|left|Grenaa omkring 1900.
Middelalderen thumb|Byvåben fra 1300-tallet. thumb|Grenaa Kirke (Skt. Gertruds Kirke).Allerede i middelalderen var Grenaa en vigtig by. En "købstad ved Kolindsund" nævnes hos Saxo Grammaticus i forbindelse med et søslag på Kolindsund i 1165. Der er dog tvivl om både købstadsbegrebet og om det overhovedet er Grenaa, der tales om. Byen nævnes ved navn så tidligt som år 1231Kong Valdemars jordebog. Det er dog usikkert, om byen allerede her er købstad. I det såkaldte Jens Vittes Brev fra slutningen af 1200-tallet, udgivet i Danmarks Riges Breve, står Jens Vitte anført som borger i Grenaa, den ældst kendte. De ældste byprivilegier er gået tabt, men det ældste bysegl kan dateres omkring 1300. I 1445 var byen købstad, og var indtil tilsandingen af Djurså, den nuværende "Grenaaen", en vigtig havn, hvor skibene kunne sejle helt ind til bykernen. Tager man privilegierne, byseglet, byens udformning og placering tyder det på at byen er opstået som købstad ved overgangen til 1200-tallet, i den store bybygningstid omkring 1050-1225. Ved Torvet ligger Grenaa Kirke, som omtales første gang i 1426. Kirken menes at have sin oprindelse tilbage i 1300-tallet, og sammen med dens placering på middelalderbyens topografisk højeste punkt, udgør det et mønster, som kendetegner købstæder fra 11-1200-tallet. Middelalderbyens vigtigste indgang var Vesterport, da den lå ud til Djurs Nørre Herred, som var byens vigtigste opland med mange tætliggende landsbyer. Sønderport havde også en lille betydning, da dette var indgangen for sejlende, der lagde til i åhavnen syd for det der i dag er Kanikkegade.
Hvornår den har fået købstadsprivilegier, vides ikke. I 1441 blev Kronens købstad Grenaa med mere overdraget i forlening til Otte Nielsen Rosenkrantz. De ældste kendte privilegier er fra 1445, da Christoffer af Bayern på grund af borgernes troskab mod kongen og riget gav dem toldfrihed undtagen for Skanør, Falsterbo og andre kongelige sildelejer om efteråret (privilegierne blev senere mange gange bekræftede). I 1500 gav Kong Hans dem byen frihed, at ingen på 2 mil nær maatte købe med bonden uden borgerne i Grenaa, og de, som boede omkring byen og brugte dens havn, skulde give 4 skilling af hvert skib på 10 læster eller mere, 2 skilling af hver skude og 1 skilling af hver båd, og at ingen måtte dele eller forfølge borgerne uden ved deres byting med loven.Trap, s. 841
Renæssancen
Den 4. januar 1552 indrømmede kongen byen, at den til dens havns og skibsbros behov måtte oppebære 2 skilling danske af hvert indenlandsk og 3 skilling af hvert udenlandsk skib, som kom til byen. Den 3. april 1571 befalede kongen lensmanden på Kalø at afsætte den anden borgmester, som borgerne havde indsat, da de før kun havde haft een. I 1595 gav kongen borgerne frihed for indtil videre at betale byskat og for at holde bøsseskytter og bådsmænd på grund af dens uformuenhed til at få havnen repareret.
Byen drev i sin tid en ret betydelig kornhandel, især med Norge, fra det temmelig store opland. I præsteindberetningen fra 1623 siges om byen: "Samme Købstad har været en fornem By i gamle Dage, da Sejlads smstds. og Havnen var ved Magt, forringes nu meget for Flyvesand af en Hede sønden op til Aaen, kaldes Brohede". I det 17. århundrede blev den imidlertid sat meget tilbage, navnlig ved ildebrande: i 1627 brændte under krigen byens østlige del med kirken (i et kongebrev af 1. juni 1576 forbydes det rejsende at skyde i byen, da der derved forårsages ildebrande). Også i krigene i det 17. århundrede har den vistnok lidt meget. Kirken nedbrændte i 1649, men den blev dog relativt hurtigt genopført.
Byen havde en latinskole. Ved kongebrev af 9. december 1558 gives kongens gård "Provstegaarden" i Grenaa til skole og bolig for skolemesteren.Kirkehistoriske Samlinger 3. R. VI S. 189
Under enevælden
Fra 1664 lå latinskolen på Lillegade.Samlinger til jysk Historie 2. R. II S. 190
I 1686 tillod kongen, at konsumptionen (afgifter) blev anvendt til havnens forbedring. I 1672 havde købstaden 453 indbyggere.
I det 18. århundrede vedblev tilbagegangen. Af Danske Atlas 1768 fremgår det, at havnen var forfalden, og at byen før havde "haft 18 Fartøjer, men Skibsfarten har saaledes aftaget, at den nu kun har 7-8 Fartøjer fra 6 til 17 Læster, som gaa dels til Kbh. med Brænde, Korn og Fedevarer, dels til Norge med Korn, Malt og Fedevarer og tage Trælast og Jærn tilbage". I 1769 havde byen 702 indbyggere.
Latinskolen blev ophævet i 1739.
Den tidlige industrialisering
Først efter midten af det 19. århundrede begyndte byen at vokse, nok mest på grund af den forbedrede havn, der gjorde, at mange, som før søgte Randers, nu droges hertil. I 1850 havde byen 1.099 indbyggere, i 1855 1.379 indbyggere, i 1860 1.636 indbyggere, i 1870 1.923 indbyggere, i 1880 2.423 indbyggere, i 1890 2.933 indbyggere, i 1901 3.257 indbyggere, i 1906 3.462 indbyggere og i 1911 3.734 indbyggere.Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 37. bind: "Folkemængden 1. Februar 1911 i Kongeriget Danmark efter de vigtigste administrative Inddelinger; København 1911; s. 4f
thumb|left|Købmandsgården i Søndergade. Bygget i 1760.
I 1835 reddede en lokal mand ved navn Søren Kanne flere sømænd fra et grundstødt skib nær Grenaa ved, i stærk storm, at tage sin fars heste og sammen med dem svømme ud til det forliste skib. Redningsmanden blev efterfølgende en helt i byen og belønnet med medalje af kong Frederik 6. for sin dåd. Søren Kanne druknede i åen 1860, men byen glemte ham ikke, så han fik en statue rejst 88 år senere.
thumb|Nobelprismodtageren August Kroghs barndomshjem i Lillegade 50.
I perioden 1874-78 byggede man en ny havn helt ude ved Kattegat og sammen med jernbanens anlæggelse mellem Grenaa og Randers satte det gang i byudviklingen og skabte fremgang.
Af fabrikker og industrielle anlæg fandtes omkring 1870: 1 dampbrænderi, 1 uldspinderi og 1 jernstøberi. Siden foråret 1856 fik byen et bogtrykkeri, hvor blev udgivet Grenaa Avis. Et skibsbyggeri blev anlagt ved havnen i 1873.Trap (2. udgave), s. 528
Af fabrikker og industrielle anlæg fandtes omkring 1900: Grenaa Dampvæveri (anlagt i 1893, ved århundredeskiftet med omtrent 100 arbejdere og en årlig produktion omtrent 25.000 stk. bomuldstøj), 1 jernstøberi, 2 kalkværker, der ejedes af "De forenede Kalkværker", 1 bogtrykkeri, med mere.Trap (3. ugave), s. 839
I Grenaa blev udgivet 2 aviser: "Grenaa Avis" og "Grenaa Folketidende" ("Grenaa Dagblad" blev udgivet i Randers).
I Grenaa blev årligt afholdt 4 markeder: 1 i marts og 1 i juli med heste og kvæg, 1 i september og 1 i november med kvæg og får. Torvedag var hver lørdag.
Efter næringsveje fordelte folkemængden 1890 sig i følgende grupper: 1.103 levede af håndværk og industri, 598 af handel og omsætning, 388 af immateriel virksomhed, 71 var jordbrugere, 84 fiskere, 12 søfarende, 21 gartnere, 556 levede af andre erhverv, 61 af deres midler, 39 nød almisse.Trap, s. 838
Mellemkrigstiden
Gennem mellemkrigstiden var Grenaas indbyggertal svagt stigende: i 1916 4.039, i 1921 4.537Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 63. bind, 1 hæfte: "Folkemængden 1. Februar 1921 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1921; s. 62, i 1925 4.606Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 76. bind, 1 hæfte: "Folkemængden 5. November 1925 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1927; s. 2, i 1930 4.651Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 86. bind, 2 hæfte: "Folkemængden 5. November 1930 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1931; s. 164, i 1935 4.995Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 101. bind, 1 hæfte: "Folkemængden 5. November 1935 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1936; s. 165, i 1940 4.786 indbyggere.Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 113. bind, 3 hæfte: "Folkemængden 5. November 1940 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1941; s. 116 Samtidig voksede to forstæder frem, Havnevej i Gammelsogn Kommune og Sønder Mølle i Ålsø-Hoed Kommune. De blev indlemmede i købstaden pr. 1. april 1941.
År 1916 1921 1925 1930 1935 1940 Grenaa købstad 4.039 4.537 4.606 4.651 4.995 4.786 Havnevej 873 1.045 1.272 1.404 1.713 1.920 Sønder Mølle - - 132 170 156 248 Grenaa med forstæder 4.912 5.582 5.878 6.055 6.708 6.706
Ved folketællingen i 1930 havde Grenaa 4.651 indbyggere, heraf ernærede 322 sig ved immateriel virksomhed, 1.879 ved håndværk og industri, 864 ved handel mm, 305 ved samfærdsel, 304 ved landbrug, skovbrug og fiskeri, 436 ved husgerning, 441 var ude af erhverv og 100 havde ikke oplyst indkomstkilde.Danmarks Statistik: Statistisk Tabelværk, 5. rk. litra A nr. 20: "Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. November 1930; København 1935; s. 149
NæringsvejeDanmarks Statistik: Statistisk Tabelværk, 5. rk. litra A nr. 20: "Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. November 1930; København 1935; s. 147 (Sønder Mølle, Havnevejen) og s. 149 (Grenaa) Landbrugm.v. Håndværk,industri Handel ogomsætning Transport Immaterielvirksomhed Hus-gerning Ude aferhverv Uangivet I alt Grenaa købstad 304 1.879 864 305 322 436 441 100 4.651 Havnevej 294 525 68 73 19 74 171 10 1.234 Sønder Mølle 22 84 10 14 7 12 20 1 170 Grenaa med forstæder 620 2.488 942 392 348 522 652 111 6.055
Efterkrigstiden
Efter 2. verdenskrig fortsatte Grenaa sin befolkningsudvikling. I 1945 boede der 7.251 indbyggere i købstaden, i 1950 8.186 indbyggere, i 1955 8.643 indbyggere, i 1960 9.088 indbyggereStatistiske Undersøgelser Nr. 10: Folketal, areal og klima 1901-60; København 1964; s. 69 og i 1965 11.919 indbyggere.Statistiske Meddelelser 1968:3 Folkemængden 27. september 1965 og Danmarks administrative inddeling; København 1968; s. 127 Nogen ny forstadsudvikling udenfor kommunegrænsen skete ikke efter indlemmelserne i 1941.
Nyere tid thumb|Åbyen set fra Stationsplads Grenaa-Hundested færgeruten eksisterede fra 1934 til 1996.
I 1993 stod byens største turistattraktion Kattegatcentret færdigt og har siden været en publikumssucces.