Lockheed T-33 Shooting Star, også kaldet T-Bird er et amerikansk jetdrevet trænings- eller skolefly. Det blev produceret af Lockheed og fløj første gang i 1948 med Tony LeVier som pilot. T-33 var en videreudvikling af Lockheed P-80/F-80 og fik oprindeligt navnet TP-80C/TF-80C under udviklingen, og blev så omdøbt til T-33A. I 2015 var nogle canadisk-byggede eksemplarer stadig i brug ved det bolivianske luftvåben.
Design og udvikling Designarbejdet for forløberen, Lockheed P-80/F-80, begyndte i 1943 og den fløj første gang 8. januar 1944. Efter Bell P-59, blev P-80 den første jetjager i fuld tjeneste ved United States Army Air Forces. Efterhånden som mere avancerede jetfly trådte i tjeneste, fik F-80 opgaven med at træne jetpiloter. Den tosædede T-33 var designet til at træne piloter der allerede var kvalificerede til at flyve propelfly.
T-33 var en videreudvikling af Lockheed P-80, hovedsageligt ved at forlænge skroget med lidt over tre fod og at montere et sæde mere, instrumenter og styregrejer. Den var oprindelig designeret som en variant af P-80/F-80, som TP-80C/TF-80C.
Under det oprindelige navn TF-80C, fløj T-33 første gang den 22. marts 1948, og produktionen i U.S. kørte fra 1948 til 1959. US Navy benyttede T-33 som en landbaseret træner fra 1949. Ved flåden fik den navnet TV-2, men blev omdøbt til T-33B i 1962. Flåden benyttede nogle ex-USAF P-80C som TO-1, men ændrede navnet til TV-1 et års tid senere. En version der kunne beflyve hangarskibe blev udviklet af Lockheed, dette blev til T2V-1/T-1A SeaStar som var i tjeneste fra sidst i 1950'erne til omkring 1970. De to prototyper af TF-80C blev modificeret som prototyper alt-vejrs tosædet jager, som blev til F-94 Starfire. I alt blev der produceret 6.557 Shooting Stars, 5.691 af Lockheed, 210 af Kawasaki og 656 af Canadair.
Operationel historie
U.S. Air Force og U.S. Navy T-33 viste sig velegnet som avanceret træner, og den har været anvendt til ting som dronekontrol og slæbning af skydemål. U.S. Air Force begyndte at udfase T-33 fra pilottræningen i Air Training Command først i 1960'erne da fly som Cessna T-37 Tweet og Northrop T-38 Talon stod til rådighed. T-33 blev benyttet til træning af kadetter fra Air Force Academy på Peterson Field (nu Peterson Air Force Base] i Colorado Springs, men T-37 erstattede T-33 som Akademiets træner i 1975. Tilsvarende udfasninger skete også ved U.S. Navy med deres TV-1 (omdøbt T-33 i 1962) da der kom mere avancerede fly som North American T-2 Buckeye og Douglas TA-4 Skyhawk II. USAF og USN's T-33 arbejdede deres vej gennem 1970erne og 1980erne til allehånde formål, selv om nogle af USN's gamle fly blev benyttet som mål for luft-til-luft missiler fra Flådens fly, og som mål for jord-til-luft missiler fra skibene. Adskillige T-33s blev afkommanderet til USAF enheder der benyttede McDonnell F-101 Voodoo, Convair F-102 Delta Dagger og Convair F-106 Delta Dart, for at fungere som vedligeholdelsestrænere og som "fjender" under øvelser. Andre fly gik til Tactical Air Command og Air National Guard's F-106 og McDonnell Douglas F-4 Phantom II-enheder i lignende roller, indtil de udtrådte af tjeneste. Det sidste fly var en NT-33, der gik på pension i april 1997.
Militær anvendelse i andre lande left|thumb|USAF Lockheed T-33A Nogle T-33 havde beholdt to maskingeværer med henblik på skydetræning, og i nogen lande blev T-33 endda benyttet som kampfly: det Cuban Air Force benyttede dem under invasionen i Svinebugten, hvor de vandt adskillige sejre. RT-33A versionen var et rekognosceringsfly primært fremstillet med henblik på eksport og havde et kamera installeret i næsen, plus ekstra udstyr i det bageste cockpit. T-33 fløj som vedligeholdelsestrænere, slæbte skydemål, deltog i kamp- og taktiske øvelser, fungerede som "hack" fly (enkeltstående hjemmelavede modifikationer til et særligt formål), elektronisk krigsførelse og -afværgning, og som trænings- og testfly helt ind i 1980'erne.
thumb|right|United States Air Force RT-33 rekognosceringsfly tvunget ned i december 1957, udstillet i Gjirokastër, Albanien. right|thumb|USAF Lockheed NT-33A
T-33 har tjent ved over 30 nationer, og er fortsat anvendt som træner i nogle mindre luftvåben. Canadair byggede 656 stk. T-33 på licens for tjeneste i RCAF under navnet CT-133 Silver Star, og Kawasaki fremstillede 210 stk. i Japan. Andre operatører var f.eks. Brasilien, Tyrkiet og Thailand, som alle gjorde udstrakt brug af T-33.
Fra 1980 blev der gjort et forsøg på at modificere og modernisere T-33 under projektnavnet Boeing Skyfox, men projektet blev aflyst som følge af manglende ordreindgang. Cirka 70% af T-33's flystel blev genbrugt i Skyfox, men den fik to langt mere moderne Garrett AiResearch TFE731-3A turbofan motorer.
Sidst i 1990'erne blev 18 T-33 Mk-III og T-33 SF-SC fra det bolivianske luftvåben sendt til Canada for at blive moderniseret ved Kelowna Flightcraft. Der blev installeret ny flyelektronik, flyene gennemgik en grundig inspektion, og dele af vinger og skrog blev fornyet. De fleste ad flyene blev returneret tidligt i 2001 og er stadigvæk i tjeneste.
Danmark Det danske flyvevåben benyttede T-33 som træningsfly for danske piloter fra 1953 til 1970'erne.
Flyvevåbnet modtog sine første T-33A som våbenhjælp, de første ankom til København den 21. marts 1953 med skib og blev samlet og klargjort ved SAS i Kastrup. 12 stk. T-33A ankom på denne måde over en treårig periode.Draken.dk Besøgt 27/11-2016
T-33A blev anvendt til uddannelse af piloter ved Træningsflighten og instrumenttræning for alle Flyvevåbnets Jagerpiloter. For at løse opgaven blev der indkøbt flere fly, de første tre af 14 "nye" ankom til Skrydstrup 31. marts 1961. Flyene havde gjort tjeneste ved USAF, men var kommet i overskud ved indførelsen af nyere typer. De sidst modtagne fly blev ikke leveret som våbenhjælp, men købt fra USAF og var dansk ejendom. Indledningsvis blev T-33A'eme anvendt hovedsageligt på Flyvestation Karup til instrumenttræning for de mange F-84G piloter.
Flyvevåbnets sidste officielle flyvning med T-33A skete 17. maj 1977, da DT-497 fløj fra Karup til Værløse.Danmarks Flymuseum Besøgt 27/11 - 2016
Civil anvendelse Et begrænset antal T-33 er endt i private hænder, de mest kendte tilhører måske Boeing, som anvender to som følgefly. I 2010 var det en af disse Shooting Stars som fulgte Boeing 787 under dens jomfruflyvning."787 First Flight from the chase plane." wired.com. Retrieved: 22 April 2010. Skuespiller og pilot Michael Dorn ejede en T-33. Dorn, som havde rollen som Worf i TV-serierne Star Trek: The Next Generation og Star Trek: Deep Space Nine, spøgte med at flyet var hans 'rumskib'.
Varianter TP-80C Den originale United States militære designation for Lockheeds Model 580 to-sædet træner til United States Army Air Forces. Betegnelsen blev ændret til TF-80C den 11. juni 1948 efter oprettelsen af United States Air Force som en separat militær tjeneste i 1947, og senere til T-33A den 5. maj 1949; 20 stk. bygget.
T-33A To-sædet jet skole/træningsfly, dels til USAF, og dels leveret til fremmede luftvåben under våbenhjælpsprogrammet Mutual Defense Assistance Act, 5871 stk. bygget, inkl. 699 stk. afleveret til United States Navy under navnet TV-2.
AT-33A En modifikation T-33A for eksport, beregnet til close air support (tæt flystøtte) og udstyret med ophæng og hardpoints til bomber og raketter. Blev også benyttet på jagerskolen, Cannon AFB, New Mexico i årene 1972 - 1975.
DT-33A T-33A konverteret til at styre en drone.
NT-33A Et antal T-33A konverteret til anvendelse for særlige forsøg.
QT-33A Skydemålsdroner - T-33A konverteret til formålet for United States Navy.
RT-33A T-33A modificeret før levering til et enkeltsædet rekognosceringsfly. 85 stk. blev bygget, hovedsageligt til eksport under våbehjælpsprogrammet 'Mutual Defense Assistance Act'.
T-33B United States Navy TV-2, der blev omdøbt i 1962.
DT-33B United States Navy TV-2D dronekontrolfly, omdøbt i 1962.
DT-33C United States Navy TV-2KD skydemål, omdøbt i 1962.
TO-1/TV-1 U.S. Navys navn for P-80C, 50 stk. overført til USN i 1949 som jettrænere (teknisk set er flyene ikke T-33 Shooting Star).
TO-2 United States Navy's navn for 649 stk. T-33A, der blev overført fra USAF produktionsordrer. To-sædet landbaseret jet trænings/skolefly i tjeneste ved U.S. Navy. De første 28 blev leveret under navnet TO-2 før Navy ændrede det til TV-2. De overlevende United States Navy og United States Marine Corps fly blev omdøbt endnu engang til T-33B den 18. september 1962.Jansen, Clay. " US Marine Corps Lockheed T-33 Shooting Star." Cloud 9 Photography, October 1961. Retrieved: 6 August 2013.
TV-2 Omdøbning af TO-2 efter de første 28 var bygget.
TV-2D TV-2 modificeret til dronekontrolfly, senere omdøbt DT-33B.
TV-2KD TV-2 modificeret som radiostyret skydemål (drone), kunne flyves som almindeligt enkeltsædet fly ved overførselsflyvninger, senere omdøbt DT-33C.
Canada Silver Star Mk 1 Canadisk navn for T-33A, 20 stk. leveret.
Silver Star Mk 2 Canadisk navn for en enkelt T-33A som blev prototypen for Silver Star Mk 3.
T-33AN/CT-133 Silver Star Mk 3 T-33AN er en Rolls-Royce Nene-motoriseret variant af T-33A, bygget for for Royal Canadian Air Force; 656 stk. blev fabrikeret af Canadair under firmabetegnelsen CL-30. Det Canadiske militære navn blev senere ændret fra T-33AN til CT-133.
Andre L-245 Et Lockheed-ejet flystel med en kraftigere motor. Blev videreudviklet til T2V SeaStar.Beck, Simon. "Lockheed Shooting Star Series." US Warplanes.net. Retrieved: 21 October 2011. Aérospatiale Pégase En Canadair T-33AN blev modificeret af Aérospatiale med et S17a 17 % tykt vingetværsnit.
Operatører For operatører af Canadisk-byggede fly, se venligst Canadair T-33.
Det Belgiske Luftvåben (, ) - 38 stk. T-33A, 1 stk. RT-33A i brug fra 1952. Alle er udtrådt af tjeneste.
Bolivia's Luftvåben () - Bolivia erhvervede 15 stk. T-33AN fra Canada i 1973–74, købte yderligere 5 fra Canada i 1977, samt 18 stk. T-33SF fra Frankrig i 1985.Siegrist 1987, p. 175. 18 blev opgraderet til T-33-2000 standard i 2000–2001.International Air Power Review Summer 2001, p. 28. I december 2015 var 14 af disse fly stadig i tjeneste.Hoyle Flight International 8–14 December 2015, p. 33.
Brasiliens Luftvåben (Brazilian Air Force, ) - antal og type ukendt. Alle er udtrådt af tjeneste.
Burma's Luftvåben (Myanmar Air Force () – 15 stk. AT-33A anvendt som trænere og som ildstøttefly.Andrade 1982, p. 35 Alle flyene er taget ud af drift.
Royal Canadian Air Force Royal Canadian Navy
Den Chilenske Hær () - antal og type ukendt. Alle er udtrådt af tjeneste.
Colombias Luftvåben (()) - antal og type ukendt. Alle er udtrådt af tjeneste.
Cubas Luftvåben (Cuban Revolutionary Air and Air Defense Force, , DAAFAR) - antal og type ukendt. Alle er udtrådt af tjeneste.
Flyvevåbnet - alle flyene er taget ud af tjeneste. Schrøder, Hans (1991). Royal Danish Airforce. Ed. Kay S. Nielsen. Tøjhusmuseet, 1991, p. 1–64. .
Det Dominikanske Luftvåben () – AT-33A. Antal ukendt, alle flyene er taget ud af tjeneste.
Ecuadors Luftvåben () – AT-33A, antal ukendt. Alle er udtrådt af tjeneste.
Det Salvadorianske Luftvåben () - antal og type ukendt. Alle er udtrådt af tjeneste.
Filippinernes Luftvåben (Tagalog: Hukbong Himpapawid ng Pilipinas; ) - type og antal ukendt, alle udtrådt af tjeneste.
Det franske luftvåben () – 163 stk. T-33A og RT-33A, plus 61 stk. Canadisk-byggede T-33AN, alle udgået af tjeneste.
thumb|Shooting Star fra Grækenland
Grækenlands Luftvåben (, Polemikí Aeroporía) – T-33A, RT-33A og Canadisk-byggede AT-33AN, antal ukendt, alle udgået af tjeneste.
Guatemalas Luftvåben () - antal og type ukendt, alle udgået af tjeneste.
Det hollandske luftvåben () – 60 stk. T-33A, 3 stk. RT-33A, alle udtrådt af tjeneste.
Honduras' Væbnede Styrker () – ukendt antal T-33A og RT-33A, alle udtrådt af tjeneste.
Indonesiens Luftvåben (, TNI–AU) – ukendt antal T-33A, alle udtrådt af tjeneste.