thumb|Gamle Vagt i marts 2011. Gamle Vagt er en tidligere vagtbygning placeret for enden af Gravene og Vægtertorvet, på Lille Sankt Hansgade 20 i Viborg. Den er opført i år 1805 af bygmester Willads Stilling. Bygningen har været fredet siden 1919.

Bygningen blev bygget som vagtbygning for 2. Jyske Regiment. Vagtfunktionen forsvandt år 1816 da regimentet flyttede fra byen. I 1865 kom 3. Regiment (senere Prinsens Livregiment) til byen og bygningen blev igen benyttet som vagtbygning. Dette fungerede den med indtil 1914. I dag ejer og benytter Viborg Kommune bygningen.

Eksterne henvisninger

Sagsbeskrivelse hos Kulturarvsstyrelsen

Kategori:Etableret i 1805 Kategori:Fredede militæranlæg i Danmark Kategori:Fredede bygninger, konstruktioner og anlæg i Viborg Kommune Kategori:Bygninger, konstruktioner og anlæg i Viborg