Paul Erdős (født 26. marts 1913, død 20. september 1996) var en ungarsk matematiker. Erdős, der publicerede flere videnskabelige artikler end nogen anden matematiker i historien,Hoffman, p. 42. arbejdede med hundreder af samarbejdspartnere. Han arbejdede på problemer inden for kombinatorik, grafteori, talteori, klassisk analyse, approksimationsteori, mængdelære og sandsynlighedsteori. Af mere end tusinde problemer, der blev opstillet i 1946, er 353 stadig ikke løst i ., Frederik Stjernfelt AI er ved at revolutionere matematikken – på måder, mennesket slet ikke kan forstå, Information (Moderne Tider), 4. september 2026.
Siden 2022 har forskere arbejdet på, at anvende AI til at løse de uløste problemer. OpenAI har løst 3 af de mest komplekse, og ifølge matematikeren Markus Pantsar mest komplekse generelle problemer. Også Math Inc har formaliseret løsninger, som intet menneske hidtil har løst. Problemet er, at selv om det er anerkendt, at beviset er "logisk gyldigt", kan det ikke verificeres af mennesker, hvorfor det er umuligt at skelne mellem, om beviset er interessant eller om den sætning, der bevises er interessant for matematikkens udvikling.
Opvækst og uddannelse Allerede som barn lærte han matematik ved hjælp af bøger, som stod i forældrenes bibliotek. Allerede som fem-årig kunne han som hovedregning kalkulere, hvor længe personen havde levet.
Som 16- årig begyndte han at løse avancerede problemer i summer af et endeligt eller uendeligt antal led og mængdelære. Han løste også avancerede problemer fra avancerede matematiske tidsskrifter. I 1932 offentliggjorde Erdős (1913–1996) en forenklet opstilling af Joseph Bertrand's bevis ved hjælp af binomialkoefficienter og Chebyshev-funktionen , defineret som: , hvor p ≤ x gennemløber primtallene.
Karierre I 1934 tiltrådte Erdős et postdoc-stipendium ved Victoria University of Manchester i Manchester, England, hvor han mødte G. H. Hardy og Stanisław Ulam.
Fordi han var af jødisk herkomst, var Ungarn farligt at opholde sig i i 1930’erne, hvorfor han forlod landet og flyttede til USA i 1938. I samme år38 tiltrådte han sin første stilling i USA som stipendiat ved Institute for Advanced Study, Princeton, New Jersey, med en kontrakt gældende for de følgende ti år. På trods af fremragende artikler, skrevet sammen med Mark Kac og Aurel Wintner om talteori, med Pál Turán om approksimationsteori og med Witold Hurewicz om dimensionsteori blev hans stipendium ikke forlænget, og Erdős blev tvunget til at tage stillinger som omrejsende forsker ved University of Pennsylvania, Notre Dame, Purdue, Stanford og Syracuse. Han blev ikke ret længe samme sted, men rejste i stedet mellem matematiske institutioner indtil sin død.
Han er også kendt for sin "legendarisk excentriske" personlighed.Encyclopedia Britannica-artikel Ifølge hans biograf, Paul Hoffman, var Erdős "sandsynligvis den mest excentriske matematiker i verden, der tilbragte det meste af sit voksne liv med at leve i en kuffert” Tidsskriftet Time kaldte ham "The Oddball's Oddball". Bortset fra nogle år i 1950’erne, hvor han ikke fik lov til at rejse ind i USA på grund af anklagen om, at han var kommunistsympatisør, var hans liv en uafbrudt række af rejser fra ét møde eller seminar til det næste. Under sine besøg forventede Erdős, at hans værter gav ham husly, mad og vaskede hans tøj, sammen med alt andet han havde brug for, samt sørgede for, at han kom videre til sin næste destination.
Referencer
Litteratur
Kategori:Videnskabsfolk fra Ungarn Kategori:Matematikere fra Ungarn Kategori:Aseksuelle personer