Saleilles (på Catalansk: Salelles) er en by og kommune i departementet Pyrénées-Orientales i Sydfrankrig.
Geografi Saleilles ligger på Roussillon-sletten kun 7 km sydøst for Perpignan centrum. Den lille flod Réart løber umiddelbart syd om byen. Nærmeste byer er mod nord Cabestany (4 km), mod øst Saint-Nazaire (5 km), mod sydøst Alénya (4 km), mod syd Théza (2 km) og mod sydvest Villeneuve-de-la-Raho (5 km).
Historie thumb|250px|Kapellet Saint-Etienne Saleilles nævnes første gang i 844 under navnet Salellas.
I 927 nævnes en kirke. Den er formodentligt blevet ødelagt under saracenernes invasion i 1017 for i 1024 blev den genopbygget. Denne bygning er det nuværende kapel Saint-Etienne.
Kirken Saint-Etienne blev påbegyndt i 1884, som erstatning for det gamle kapel, der var i forfald og som havde stået uden præst siden revolutionen. Den blev finansieret af en lokal velgører. Byggeriet begyndte dog for alvor først i 1894. Da velgøreren døde i 1911 havde hun ikke efterladt penge nok til færdiggørelsen, så tårnet er aldrig blevet bygget færdigt. Samme år blev Saleilles et kirkesogn og en præst ansat. Den nye kirke taget i brug i 1913.
I 1923 blev Saleilles udskilt fra Cabestany som en selvstændig kommune.
Demografi Udvikling i folketal
Kilder
Eksterne henvisninger
Saleilles.net Pyrénées Catalanes
Kategori:Byer i Pyrénées-Orientales