Tjuvasjere чӑваш 250px Tjuvasere på et sovjetisk frimærke Antal og fordelingAntal i alt Rusland: 1.637.094(2002) * Republikken Tjuvasjien: 889.000(2002) * Republikken Tatarstan: 126.500(2002) * Republikken Basjkortostan: 117.300(2002) * Uljanovsk oblast: 111.300(2002) * Samara oblast: 101.400(2002) 15px Kasakhstan: 22.305(1989) Sovjetisk folketælling i Kasakh SSR i 1989 Ukraine: 10.593(2001) Folketælling Ukraine i 2001 Uzbekistan: 10.074(2002) Atlas of Uzbekistan's Ethnic Minorities Turkmenistan: 2.281(1989) Sovjetisk folketælling i Turkmenske SSR i 1989 Hviderusland: 2.242(1999) Letland: 752(2002) Moldavien: 1.204(1989) Sovjetisk folketælling i Moldavian SSR i 1989 Kirgisistan: 848(1999) Folketælling i Kirgisistan i 1999 Georgien: 542(1989) Sovjetisk folketælling i Georgisk SSR i 1989 Estland: 495(2000) Azerbaijan: 489(1989) Sovjetisk folketælling i Azerbaijan SSR i 1989 Etnografi Sprog: Tjuvasjisk, russisk Religion: Russisk-ortodoksne kristne, islam Levevis: Jægere, landbrugere; Udbredelse 250px| Tjuvasisk diaspora i Volgas føderale distrikt
Tjuvasjere (tjuvasjisk: чӑваш) er en folkegruppe i Rusland, der taler tjuvasjisk, og har republikken Tjuvasjien som vigtigste bosættelsesområde.
Ved folketællingen i 2002 blev der registreret 1.637.000 tjuvasjere i Rusland. Omtrent 889.000 af disse bor i Republikken Tjuvasjien, resten hovedsageligt i republikkerne Tatarstan og Basjkortostan og Samara oblast. Der bor også en del tjuvasjere i Kasakhstan.
Organisationer
I Rusland og de tidligere sovjetrepublikker findes tjuvasjiske kulturforeninger, der holder kontakten til Republikken Tjuvasjien, organiserer litteratur- og kulturarrangementer, markerer tjuvasjisk Akatuj (omtrent modsvarende Sankt Hans), Tjavarni (forårsfest). I 1990'erne oprettedes den "tjuvasjiske nationalkongres". Kongressen organiserer tjuvasjiske konkurrencer med sprogolympiader, "Miss Tjuvasjien" og lignende. Kongressen repræsenterer tjuvasjerne i UNPO (Unrepresented Nations and Peoples Organization)
Sproget
Tjuvasjisk, der sammen med russisk er officielt sprog i Republikken Tjuvasien, tilhører den tyrkiske sprogfamilie. 1.043.000 indbyggere i Den Russiske Føderation opgav at have tjuvasjisk som modersmål ved folketælling i 2010.Ethnologue; Chuvash, hentet 17. august 2014,
Tjuvasjiske navne
De fleste tjuvasiske navne er russificerede. Med kristningen under Ivan 4. måtte tjuvasjererne lade deres børn døbe og antage ortodokse navne. Efternavnene dannedes som patronymer efter faderens navn: Ivan Stepan-ov (). Ivans søn fik efternavnet Ivanov, Ivans datter fik efternavnet Ivanova. Arvede slægtsnavne blev taget i anvendelse i midten af 1900-tallet. Ved siden af russiske, officielle navne anvender tjuvasjiserne navne uformelt: Stappan Ivane ().
Familier, som ikke kristnedes, anvender fortsat gamle tjuvasjiske navne. Blandt kunstnere er det almindeligt at tage tjuvasjiske pseudonymer. Gennadij Lisin, en tjuvasjisk forfatter, tog navnet Ajhi (Ajgi), som betyder "den der".
Religion
Majoriteten af tjuvasjerne tilhører den russisk-ortodokse kirke. Ifølge visse kilder gik mange tjuvasjere over til islam i Zar-rusland, fordi muslimer blev ladet i fred mens der fandtes strengere regler og betalinger for den kristne befolkning. Resultatet heraf blev "tatariseringen".
En del af tjuvaserne er tilhængere af den gamle animistiske tjuvasjiske tro. Hvert år mødes de i Ucük ved en gammel eg og læser bønner til den guden Tor.
I øvrigt påpeges det, at tjuvaserne har en blanding af den ortodokse lære og gamle animistiske forestillinger.
Kendte tjuvasjer Andrijan Nikolajev, tjuvasjisk kosmonaut Gennadij Ajgi, tjuvasjisk forfatter, som skrev på både tjuvasjisk og russisk Nikita Bitjurin, tjuvasjisk geograf og sinolog
Noter
Eksterne henvisninger
Nordisk Familjebok, 1800-talsutgåvan (1892), bind 16, sp. 409; Tjuva’sjerna Nordisk Familjebok, Uggleupplagan (1919), bind 29, sp. 213; opslag: Tjuvasserna András Róna-Tas: "Nutshell Chuvash" (Erasmus Mundus Intensive Program. Turkic languages and cultures in Europe (TLCE))
Kategori:Republikken Tjuvasjien Kategori:Folkeslag i Rusland Kategori:Tyrkiske folkeslag